Læsetid: 6 min.

Og det var dengang V

En sommerserie kaster lørdag for lørdag på datoen tilbageblik i udvalg på danmarks- og verdenshistorien
5. august 2006

Den 5. august 1836 fødtes Vilhelm Bissen. Dennes hovedværk står og stejler på Højbro Plads, hvor som bekendt der kom en betjent, som skulle se, hvad der var hændt. Bissen fik bestillingen på værket i anledning af Absalons forestående 700 års dødsdag i 1901 og udførte sin formidable skulptur - ikke urealistisk idet biskoppen først og fremmest var kriger for ikke at sige en rå børste - som en høvding til hest på vej i kamp med stridsøkse og i rustning; i 1100-tallet en ringbrynje med våbenskjorte og en enkel hjelm. Soklen til statuen er af Martin Nyrop, ham med Københavns Rådhus. Nyrop forfattede også indskriften:

Han var modig, snild og fremsynet - en ynder af lærdom - med ren vilje Danmarks trofaste søn.

Jo, jo...

Absalon var mere end noget andet et fremtrædende medlem af en klan, en familie, en mafiøs militærstruktur, en junta, der sad godt og tungt på magten i det daværende danske område. Med en enkelt anden slægt yderligere bestyrede kongeklanen, hvad der var værd at bestyre og førte en særdeles aktiv udenrigspolitik ved erobringstogter i det nuværende Nordtyskland. Hellig var Absalon selvfølgelig også, det var de jo alle, men også den side af sagen var ren forretning og en del af magtstrukturen. Ikke ulig levebrødspolitikerne i Dansk Folkeparti i vore dage, kort sagt folk, der uden skrupler bruger det religiøse i deres eget politiske magtstræb.

At Bissen fik hesten på benene, skyldtes en generøs bankdirektør for Privatbanken, en velmenende mand med stærke nationale følelser, Axel Heide, der rent bortset fra beundringen for Absalon også var glad for Georg Brandes. Derfor bestilte Heide Brandes til at holde talen ved statuens indvielse. Men så blev der ballade. Jøden Brandes med de provokerende meninger, ville man fra de højere kredse ikke høre tale om. Heide forsøgte sig med at foreslå Sjællands biskop som første taler, men nixen-bixen. Kronprinsesse Louise truede med at trække sine spareskillinger ud af banken, og det var en tand for meget for Heide, der pænt måtte bede Brandes om at blive hjemme på Strandboulevarden.

Hvis nogen havde troet at Brandes ville have sagt noget skidt om Absalon og kong Valdemars mildt sagt alt andet end kristelige optræden mod venderne og de andre småfolk ved Østersøkysterne, var de blevet skuffede. Brandes' tale var én lang blomstrende hyldest til den gamle krigerpræst: kløgt og herskerånd, storhed og geniblik var nogle af gloserne. Men historien beretter bøger om det had mod Brandes, der den dag i dag holdes ved lige af nationalchauvinistiske prælater.

Hvad angår Bissen og Absalon, gentog billedhuggeren succesen kan man sige, idet han også udførte statuen af biskoppen i det helt store gejstlige skrud oppe på fronten af Rådhuset, den forgyldte statue med ansigtstræk fra ligstenen i Sorø.

Marilyn Monroe

Og nu til noget helt andet: Den 5. august er Marilyn Monroes dødsdag. Den levende Monroe ville i år være 80 år, hvis hun ikke havde taget en overdosis piller i 1962 eller på et senere tidspunkt. Det er ganske vist, at hun dengang havde en hed affære med præsident John F. Kennedy. Lidt af et par! 80 år og Marilyn Monroe er ikke til at begribe. Ikonet viser sig den dag i dag fra atter nye sider. Her i sommer har restaurant Einstein på Unter den Linden i Berlin haft fotoudstilling med hidtil ukendte optagelser af halvgudinden; det forbløffende er jo, at der bliver ved med at dukke atter nye billeder op. Hvad der gør Marilyn Monroe så nærværende stadig over 40 år efter hendes død er ikke ligetil, så ville det nemlig heller ikke være sådan. Selvfølgelig er hun betagende i det kropslige, men mange andre kvinder kan godt hamle op med den side af sagen. I vore dages idealbillede kan man oven i købet sige, at Marilyn Monroe tenderer det let kvabsede med fyldige overarme og synlig mave. Dejlig, men ikke overdejlig. Ansigtet er udstyret med en meget lille næse, og panden hvælver rigeligt.

Men helheden. Helheden. Dertil kommer hemmeligheden: skrøbeligheden, sårbarheden, uskylden, som hun anvendte i sine bedste roller, allermest i Some like it hot. Åh, Marilyn, bliv hos os når dagen hælder!

Struensee og Nixon

Hvad angår statsmænd præges 5. august af to begivenheder fjernt fra hverandre i tid og sted. Johann Friedrich Struensee blev født i Halle i Tyskland i 1737. Den unge velbegavede Struense læste til læge, blev stadsmedicus i Altona og ved skæbnens spil den danske konge Christian den 7's livlæge på dennes udlandsrejse 1768-69. Christian var som bekendt splittergal, men Struensee forstod at beherske kongen og blev snart dennes vigtigste forbindelse til virkeligheden. Livlægens aktiviteter indebar også en stedfortrædende rolle over for dronningen med kys og klap og graviditet til følge og senere anklage for højforræderi. Sådan set rimeligt. Man kan ikke beligge kongens hus og ejendom og regne med at slippe godt fra det. Det endte med Struensees fald og den barbariske henrettelse på Fælleden. De reaktionære brød sig ikke om lægens rastløse reformer og tilgav aldrig Struensees intelligens og naturlige overlegenhed.

En af Danmarks få store statsmænd endte med at bliver parteret, hvilket måske siger ikke så lidt om danske værdier.

En anden stor statsmand, uløseligt forbundet med datoen den 5. august, er Richard Milhouse Nixon, De Forenede Staters 37. præsident, der som den hidtil eneste i den brogede række fra Washington til George W. er blevet tvunget ud af embedet. Den 5. august 1974 måtte Nixon bide i det sure æble og indrømme at han havde løjet om sin andel i Watergate-affæren, hvor den republikanske komité til genvalg af præsidenten, havde begået indbrud i modstandernes, Det Demokratiske Partis, hovedkvarter i Watergate komplekset i Washington. Pressen og siden myndighederne ledte efter en smoking gun i Det Hvide Hus, indtil det gik for amerikanerne og resten af verden at the smoking gun var præsidenten. Manden var efter sigende højt begavet og ikke nogen ringe politiker. Men amoralsk og fuldstændig hæmningsløs, hvilket hans forskellige kampagner havde demonstreret med al ønskelig tydelighed. En dyster, mistænksom, mindreværdsfølende, glædesløs karakter, mistroisk som en gammel hankat, venneløs og kold, men i stand til at vinde to præsidentvalg. Nixons grundlæggende karaktertræk var uden tvivl et kriminelt anlæg. Dette kom til fuld udfoldelse i magtens centrum, omgivet, som præsidenten var, af ja-sigere og i øvrigt en brutal bande af nogenlunde samme type, men måske mere primitive, end den nuværende garde omkring Bush.

5. august 1974 glemmer man sent, hvis man oplevede de dramatiske døgn. Det var tre dage før Nixon så sig tvunget til at træde tilbage fra præsidentembedet og forlade Washington som en tyv om natten. De borgerlige blade og politikere havde helt op til denne kommende begivenhed beskyldte Danmarks Radio og især radioens uforglemmelige korrespondent Christian Winther for antiamerikansk virksomhed i forbindelse med rapporteringerne derovre fra. Med mellemrum kommer disse beskyldninger mod folk, der beskæftiger sig kritisk med Amerika; underligt eftersom amerikanerne jo selv tager - og dengang tog - fat. Så er og var amerikanerne altså også antiamerikanske. Sjovt nok hørte man i den ombæring ikke mere om antiamerikanisme, da Nixon, efter at have holdt den mest pinlige tale i amerikansk historie, forlod Washington i vanære.

Omfattende småsnyd og grove forbrydelser var kendetegnende for Nixons Hvide Hus. Demokraternes Adlai Stevenson havde advaret amerikanerne mod Nixons mørkeland, hvor alle angav alle og snød og bedrog. De har tænketanke til at omforme virkeligheden efter eget hoved. Psyken der i det spil, er vel som trangen til at begå kreativ bogføring. Man kan godt forestille sig at Bush og Rasmussen har haft noget at tale om, da de lettede agterspejl og tog en mountainbikecykeltur zusammen med et par flasker gul sodavand. Bagefter byttede de sikkert trøjer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu