Læsetid: 5 min.

Design skal skabe sammenhæng

Halvdelen af design-bureauet e-Types' medarbejdere er grafiske designere. Resten er strateger, sociologer og kommunikationsfolk. For design i dag handler om at finde ud af kundens behov, og det finder man bedst med et miks af kompetencer, mener direktør og partner Rasmus Ibfelt
22. januar 2007

Du kender dem nok allerede, formentlig ved du det bare ikke. Det sidste, du så af dem, var, da en politibil rullede forbi dig ude på gaden. Eller da du senest var i teatret eller slog op i en bog.

For det er designbureauet e-Types, der har ladet p'et i Politiet rulle sig sammen i en spids og på ny har formet Det Kongelige Teaters krone og Gyldendals trane. Men e-Types er ikke et grafisk designbureau, slår direktør og partner Rasmus Ibfelt fast.

"Vi laver strategisk design. Eller nej, det er bedre at sige, at vi arbejder med identitet. Vi hjælper kunderne strategisk i forhold til, hvor deres brand, deres mærke skal bevæge sig hen. I praksis kan det betyde, at vi hjælper dem strategisk, grafisk, fotomæssigt, kommunikationsmæssigt eller noget andet. Og hvis vi ikke kan løse det her i huset, finder vi nogen, som kan. Vi prøver at forstå, hvad kundens behov virkelig er," siger Rasmus Ibfelt.

Ordene flyder hurtigt og selvsikkert, som om det ikke er første gang, han siger dem. Det er det heller ikke, det er jo trods alt identitet, eller brands, e-Types lever af, og derfor må man også være yderst bevidst om sit eget. For e-Types vedkommende handler det blandt andet om at være verdensmester i design, om at have kant, men også om at levere professionalisme og tryghed, til tiden og til den rigtige pris, mener Rasmus Ibfelt. For 10 år siden var han en af de fem, som startede firmaet i det baghus på Vesterbrogade i København, hvor det stadig ligger.

Halvfarlige typer

Her kan e-Types' 25 medarbejdere i dag brede sig ud på to etager sammen med møbelklassikerne fra Mies van der Rohe, Verner Panton og Charles & Ray Eames. Men i 1997 så det helt anderledes ud. Dengang måtte de fem designere, som e-Types bestod af, deles om computerne og trænges omkring bordene. Af andre blev de mest set som nogle fyre i mærkeligt tøj.

"Vi var midt i 20'erne, ville smadre verden og vise de etablerede designfirmaer, at man også kan gøre tingene på en anden måde. Det var heldigt, at jeg havde en onkel, der var advokat, og en ven, der var revisor, som så kunne hjælpe os i gang," siger Rasmus Ibfelt og husker tilbage til dengang, designere blev set som nogle lidt halvfarlige typer, man hev ind til sidst i en fornyelsesproces for eksempelvis at lave en ny, smart visuel identitet.

"Hvis en kunde i dag vil have en ny visuel identet, er det første, vi gør, at prøve at finde ud af, hvorfor virksomheden mener, at den har brug for en ny visuel identitet. Vi tager to skridt tilbage, sætter os ned sammen med kunden, interviewer medarbejderne og målgruppen. For at finde ud af værdier, personlighed, egenskaber, virksomhedens brand, hvem konkurrenterne er, hvor der er et hul i markedet, og hvor virksomheden kan placere sig. Derefter hjælper vi den med at implementere det, vi er kommet frem til," siger Rasmus Ibfelt.

Det kan eksempelvis være ved at lave en ny visuel identitet, hvis det er det, kunden har brug for. Eller ved at sige, at virksomheden har brug for nye møbler, et nyt navn eller et nyt sted at bo. Eller at der er et gap mellem ledelse og medarbejdere, som den først må løse.

"Vi prøver at skabe sammenhæng mellem, hvordan virksomheden bliver opfattet, altså udefra og ind, og den måde, virksomheden kommunikerer sig selv indefra og ud. Grundlæggende handler det om at kunne lave løsninger, der er rigtige, og som rent faktisk flytter virksomheden. Som gør, at virksomheden kan tjene flere penge, hvis det er det, den vil. Eller som gør, at medarbejderne støtter op om deres arbejdsplads. Vi lever i et samfund, der er i en global konkurrence, og i dag er der et større behov for at skille sig ud, så folk forstår, hvorfor man skal købe x's produkt frem for y's produkt."

Fra tavs til talende

Målet om at skabe sammenhæng har da også været med til at give e-Types adskillige prestigiøse job og priser, senest for den polske avis Rzeczpospolitas image og layout. Hemmeligheden, ifølge Rasmus Ibfelt, er blandt andet, at e-Types består af miksede kompetencer. Det er nemlig kun cirka halvdelen af e-Types' medarbejdere, der er grafiske designere, mens resten eksempelvis er kommunikationsrådgivere, sociologer eller statskundskabsfolk.

"Alle de her mennesker har kreativt potentiale, og det handler om at udnytte de ressourcer, vi har, for at hjælpe vores kunder. Design i dag er en mikset kompetence. Designere har brug for projektlederere for at kunne udføre deres arbejde, men også for at blive inspirerede og for at kunne formulere, hvorfor designet ser ud som det gør. På den måde er vi gået fra at være en tavs til en talende virksomhed."

Og derfor er den bedste grafiker for e-Types også én, der er dygtig til sit håndværk og samtidig forstår verden.

"Hvis du går efter designere, der forstår lidt af det hele, får du nok ikke den dygtigste håndværker. Men hvis du omvendt får den dygtigste håndværker, risikerer du også at få en meget tavs designer, en der sidder og skaber foran sin computer. Vi vil selvfølgelig helst have en blanding," siger Rasmus Ibfelt, der selv er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole. Han opdagede hurtigt, at det ikke var fordi, han skulle tilbringe sin tid bag symaskinen.

"Jeg fandt ud af, at der var nogle andre ting, jeg var meget bedre til. Jeg kunne skaffe kunder og bygge bro mellem det, de ville have, og det, designerne udførte," siger Rasmus Ibfelt, der mener, han var heldig at komme i praktik. Hos Levi's så han, hvordan man også kan arbejde med tøjdesign, og hvor stor betydning alt det omkring tøjet har. Og hvordan designerne, sælgerne og marketingsfolkene i fællesskab skabte Levi's-brandet.

Og brandet interesserer Rasmus Ibfelt. Både hans eget og virksomhedens. Netop derfor er de meget bevidste om, hvem de vælger som kunder, og hvordan de er mikset. Derfor står både Mads Nørgaard, Dansk Industri, teatret Kaleidoskop og politiet på kundelisten.

Da fotografen beder Rasmus Ibfelt om at stille sig op bag en lampe, trækker den ene mundvig skeptisk opad.

"Hvordan mon det kommer til at se ud. Jeg er jo meget optaget af mit brand."

Han griner. Halvt i sjov, halvt i alvor tjekker han, hvordan han tager sig ud i kameraets display.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu