Læsetid: 4 min.

DF nedlægger veto mod skattelettelser til de rige

Skattelettelser i toppen af indkomstskalaen er totalt udelukket lyder det klare budskab fra Dansk Folkeparti til regeringen. Uroen om skatte-politikken er nu total i den borgerlige lejr. K kræver lettelser i toppen. V vil endnu ikke melde ud. Dansk Folkeparti kræver lettelser til de svageste
24. juni 2006

Skattestriden mellem Venstre og de konservative breder sig nu til regeringens faste støtteparti.

Dansk Folkeparti er nemlig totalt afvisende over for de konservatives krav om at lette indkomstskatten for de rigeste i samfundet.

Ifølge Dansk Folkepartis skatteordfører, Mikkel Dencker, er de konservative i "drømmeland", når de fortsat holder liv i tanken om at sætte skatten ned for de rigeste.

"Vores mening om at fjerne topskatten er faktisk meget klar. Hvis der skal ske skattelettelser i denne her valgperiode, ja, så skal de bruges i bunden af indkomstskalaen. Det skal i hvert fald ikke være folk, der betaler topskat, der skal have skattelettelser," siger Mikkel Dencker.

To modeller i spil

Dansk Folkeparti vil kun være med til at sætte skatten ned på to måder: Enten skal bundskatten sættes ned, eller også skal jobfradraget hæves.

Partiet har endnu ikke lagt sig fast på, hvilken af de to modeller man vil prioritere, men der bliver under ingen omstændigheder tale om lettelser i toppen. Dencker fastslår, at hans udtalelser er afstemt med ledelsen i Dansk Folkeparti.

"Det er totalt udelukket at give skattelettelser til toppen af indkomstskalaen, uden at dem i bunden får noget. Det kan de konservative godt glemme alt om. Det er noget, de kan drømme søde drømme om, men det er ikke noget, som Dansk Folkeparti vil kunne støtte," siger han. Dansk Folkeparti går endda et skridt videre, idet Dencker understreger, at han heller ikke kan forestille sig et kompromis, hvor både toppen og bunden bliver tilgodeset med skattelettelser.

"Nej. Ikke som udgangspunkt. Hvis der bliver penge til skattelettelser, så er det i bunden, de skal bruges. Det står Dansk Folkeparti helt fast på," siger han.

Men på trods af Dansk Folkepartis pure afvisning af skattelettelser i toppen, så fastholder de konservative deres krav. "Jeg har kaldt skattelettelser i toppen for kloge skattelettelser. Derfor skal vi holde fast i vores politik. Vi skal præge de andre partier. Det her handler jo ikke om, at fru Hansen får flere penge end fru Larsen. Det handler om, at skattelettelser i bunden er populistisk snak, når man kan se, at effekten af skattelettelser i toppen er betydelig bedre for hele samfundet," siger skatteordfører Charlotte Dyremose.

Sagen er endnu et eksempel på, at striden mellem Dansk Folkeparti og de konservative fortsat lever i bedste velgående. Dencker forstår ikke, hvorfor de konservative har malet sig op i en krog, når nu partiet kender støttepartiets holdning, forklarer han.

"Det må være de konservatives problem, hvordan de kommer ud af den position igen. Deres krav lyder ret ultimative, men det bliver ikke os, der redder dem ud, med mindre de skifter holdning og vil lette indkomstskatterne i bunden, som vi vil," siger Dencker.

Venstre har endnu ikke meldt ud i forhold til skattelettelser. Lige nu er der så meget gang i samfundsøkonomien, at der ikke er råd til skattelettelser i 2007, forklarede finansminister Thor Pedersen (V) på et samråd torsdag i Folketingets Finansudvalg.

"Skattelettelser er ikke noget, man taler om. Det er noget, man gennemfører," sagde Thor Pedersen.

Men den melding er de konservative åbenbart ikke enig i. Partiets skatteordfører, Charlotte Dyremose, har gentagne gange slået fast, at Venstre skal overtales til at sætte skatten ned i toppen, fordi det er "kloge skattelettelser", og fordi det er "sund fornuft".

Desuden har hun fremhævet, at statskassen strutter af sundhed, og derfor er det på tide at sænke skatten for de rigeste nu.

"Tiden er inde til fornuftige skattelettelser, som vil skaffe flere hænder til erhvervslivet," siger Charlotte Dyremose (K). Tidligere på måneden afholdt den liberalistiske tænketank, CEPOS, en konference, hvor man debatterede effekterne af at lette topskatten med fem milliarder kroner. En øvelse, der ifølge CEPOS beregninger, vil få 9.500 flere i arbejde, mens et forhøjet jobfradrag 'kun' vil skaffe 5.000 flere i job. Hvis man bruger fem milliarder til lettelser i bundskatten, vil udbyttet ifølge CEPOS kun være 2.500.

Flere økonomer peger ligeledes på, at den største samfundsøkonomiske effekt vil være at fjerne skatten i toppen frem for i bunden, men det får ikke Dansk Folkeparti til at ryste på hånden.

"Det kan godt være, at økonomerne har et andet syn på skattespørgsmålet, end Dansk Folkeparti har. Det skal de have lov til, men vi er politikere, og vi vil gerne have, at det er hele samfundet, som mærker, at det går godt. Vi vil ikke dele nogen som helst gaver ud til de rige," siger han.

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen har svært ved at følge med i regeringens skatteplaner.

"Venstre lurerpasser i forhold til hele skattediskussionen. På et eller andet tidspunkt er de nødt til at tage en beslutning. Men indtil videre håber de vel på, at skattespørgsmålet går væk, men det gør det jo ikke," siger Henrik Sass Larsen.

Han fastholder, at Socialdemokraterne vil bruge penge til skattelettelser på den offentlige sektor i stedet for.

"Der er to veje. Et meget ærligt valg i virkeligheden. I stedet for skattelettelser vil Socialdemokraterne bruge pengene på den slidte offentlige sektor. På bedre pleje, bedre skoler, bedre daginstitutioner, men det bliver da spændende at se, om regeringen kommer frem til en konklusion," siger Henrik Sass.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her