Læsetid: 5 min.

DF undergraver danske traditioner

Dansk Folkeparti ser sig selv som forsvarere af det danske land, folk og værdier. Det til trods, underminerer partiet aktivt tre danske nøgletraditioner, anfører denne kronik, som er resultatet af et samarbejde under Humanity in Actions sommerprogram i København i juni. 10 amerikanske, 10 danske og to georgiske studerende diskuterede dansk politik, kultur og historie
17. august 2006

Dansk Folkeparti (DF) formåede i løbet af sommeren på ny at sætte den politiske dagsorden.

Senest med medlem af Folketinget (MF) Søren Espersens forslag om at kontrollere evakuerede danskere fra Libanon for socialt bedrageri, og MF'er Jesper Langballes håndslag med integrationsminister Rikke Hvilshøj. Sidstnævnte sikrede, at hverken Dansk Røde Kors eller de kommunalt drevne asylcentre anvender midler til at forbedre forholdende for allerede afviste asylansøgere.

De aktuelle eksempler er typiske for partiets måde at føre politik på. Denne måde fik en fremtrædende plads i det danske politiske liv, da Dansk Folkeparti i 2001 blev støtteparti for den nuværende regering. Deres optagelse i det gode politiske selskab har haft konsekvenser for den danske konsensussøgende parlamentarisme og har været med til at ændre danske borgeres generelt fundamentale tillid til Folketinget og andre institutioner.

Samarbejde i Folketinget

Som selvbestaltet forsvarer af den danske kultur og værdier har DF aktivt undermineret tre nøgletraditioner i den danske politiske kultur: Samarbejde i Folketinget, respekt for uafhængige institutioner og borgernes tiltro til staten.

Det danske folketing har i mange år været præget af en venskabelighed, der lettede samarbejdet over midten og gav en ånd af samarbejde. Tidligere skatteminister og dommer ved Menneskerettigheds Domstolen i Strasbourg Isi Foighel (K) husker, da han som skatteminister tilfældigt stødte på lederen af oppositionen med frue under en tur i teatret:

"Jeg inviterede dem hjem til pølser og drinks og vi diskuterede politik hele natten", hvorefter han kærligt tilføjer, at sådan en atmosfære "var fantastisk og virkelig unik for Danmark".

At denne kollegialitet i dag afløst af en mere fjendsk tone har konsekvenser, der rækker langt ud over fraværet af natlige festmåltider. Selv om Søren Espersen beskriver tonen som mere "løs", efter at hans parti er kommet på banen, synes der at være uheldige bivirkninger af denne oppositionelle stemning.

Juraprofessor Eva Smith beskriver, at "hver gang regeringen vil gennemføre noget, tilføjer Dansk Folkeparti en betingelse".

Det viser forløbet omkring den seneste velfærdsreform. Reformen blev i ellevte time obstrueret af DF, indtil de havde forhandlet en separat aftale på plads med regeringen. En aftale, der sikrede, at flygtninges rettigheder i Danmark blev yderligere begrænset. Tiltaget nåede ikke at blive hørt i Folketinget eller debatteret offentligt. Eva Smith kalder en sådan manøvre "fuldstændig ny" i dansk sammenhæng.

Isi Foighel mener, at DF har "givet køb på 50 års parlamentarisk tradition og uskrevne regler" ved ikke at indgå i det pluralistiske parlamentariske arbejde og kalder hele processen for "ulækker".

Ved deres forvaltning af positionen som støtteparti har DF aktivt undermineret den danske parlamentariske tradition, der langsomt omdannes til et mere oppositionelt system.

Respekt for uafhængighed

I 2002 blev Institut for Menneskerettigheder udsat for hårde angreb affødt af instituttets kritik af tidens stramme udlændingepolitik. DF honorerede sit eget partimedlem Søren Krarups idé om, at menneskerettigheder er vores tids 'gyldne kalv' og forsøgte at få lukket instituttet.

Bataljen vakte national og international furore, men mens instituttet forblev åbent, havde angrebet ifølge direktøren for instituttet, Morten Kjærum, betydelige effekter i bredere kredse: "At de gik efter os, sendte virkelig en chokbølge gennem hele miljøet af organisationer. Det har gjort, at folk er meget mere påpasselige med, hvad de siger, og hvilke debatter de involverer sig i".

Også såkaldte ngo'er har følt det nye politiske pres. Advokat og medlem af bestyrelsen for Enkefru Plums Støttefond Christian Harlang forklarer, at det "i årtier har været anerkendt, at ngo'er er en vigtig del af et levende demokrati. Der er en langvarig konsensus og tradition for at støtte og respektere dem, selvom du måtte være uenig, og ikke at straffe dem".

I april 2004 nægtede dansk PEN at acceptere forfatteren Lars Hedegaard som medlem, idet han havde skrevet en bog, som PEN anså for at være hadsk mod muslimer.

Kulturminister Brian Mikkelsen fjernede i enighed med DF støtten fra PEN, der senere blev reddet af Plums Støttefond.

Denne vilje til at fjerne finansiering fra en ulydig ngo, er ifølge Harlang et betydeligt problem:

"Når regeringen begynder at angribe ngo'er, er arbejdet for menneskerettigheder i store problemer, da de fleste er fuldstændig afhængige af regeringens støtte".

Privat finansiering blev godt nok PENs redning, men er ikke en reel mulighed, hvis man vil opretholde mængden og kvaliteten af danske ngo'er.

DF's brug af parlamentarisk magt med det formål at få kritiske røster og organisationer til at makke ret var mere eller mindre uhørt for bare fem år siden.

$SUBT_ON$Partiskhed i det statslige

Det danske samfund er kendetegnet ved en udpræget tillid til staten og dens evne til at sørge for en bred vifte af ydelser, der er relativt fri for tydelig politisk partiskhed.

DF har imidlertid i adskillige tilfælde politiseret områder, der tidligere var kendetegnet ved, ikke ligefrem enighed, men dog generel tillid.

Eva Smith nævner sit arbejde for Det Kriminalpræventive Råd, hvor der tidligere var en fritsvævende og kreativ meningsudveksling, der søgte at løse problemerne bedst muligt:

"Når man taler med regeringens embedsmænd i dag, siger de altid 'vi skal lige høre Dansk Folkeparti ad først'".

Selv det interne praktiske arbejde er i høj grad blevet en politisk slagmark, hvor DF søger at sætte deres tydelige fingeraftryk.

Der kan spores en ny mangel på tillid til det danske system hos aktører, der tidligere ikke bekymrede sig om deres interessers manglende opmærksomhed i det politiske system. Morten Kjærum fortæller om Dansk Handicapforbund, der før i tiden stolede på politikernes gode vilje, men som på det seneste er "blevet mere opmærksomme på, at de er nødt til at have en tilgang, der er mere baseret i menneskerettighederne og er begyndt at samarbejde med Institut for Menneskerettigheder om netop dette. På et tidspunkt havde man en fundamental tillid. Nu er man nødt til at have et andet redskab til at presse politikerne med".

$SUBT_ON$Værd at beskytte

De områder, der før i tiden havde befolkningens tillid, fungerer og opfattes i stadig højere grad som kamppladser mellem partiske modstandere og ikke konsensussøgende politikere og institutioner.

Dansk Folkeparti præsenterer vælgerne for et program, der vil beskytte "vores land, dets folk og den danske kulturarv".

De støtter konsekvent en velfærdsstat, som de gerne ser begrænset ad etno-nationale linjer. Deres forsvar af det danske land, folk og kultur baserer sig på en idealiseret og forsimplet historiefortælling, der siger mere om det aktuelle debatmiljø og DF's politiske projekt, end om faktuel dansk historie.

Med reference til deres egen falske fortolkning af den danske historie, har DF igennem en længere periode - med regeringens aktive medviden og tilsyneladende accept - undermineret de traditioner og styrker, der tidligere kendetegnede det danske samfund: konsensussøgende samarbejde i Folketinget, respekten for uafhængige institutioner og borgernes tillid til staten og dens institutioner.

Disse tre elementer er traditionelle værdier oparbejdet gennem årtiers parlamentarisk og offentlig åbenhed. De vil vise sig lettere at ødelægge end at genopbygge.

Jason Blau læser Etik, Politik og Økonomi på Yale University i Connecticut, USA.

Mikkel Jarle Christensen læser idéhistorie på Aarhus Universitet

Begge er fellows i organisationen Humanity in Action

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her