Dansk Folkeparti meddelte i går, at partiet under ingen omstændigheder vil stemme for et forslag om at nedlægge 10. klasse, der stiller efterskolerne ringere end i dag, hvor 40 procent af alle elever tager 10. klasse på en efterskole.
Dermed ryger regeringens flertal for den omstridte 10. klassesplan, da Socialdemokraterne, de radikale og SF heller ikke støtter forslaget.
Samtidig er der oprør i Venstres egen folketingsgruppe, hvor i hvert fald seks medlemmer har tilkendegivet, at de har problemer med at stemme for forslaget.
"Det står krystalklart, at vi ikke ønsker at lave tiltag, der kan slå benene væk under efterskolerne," siger Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti, efter at folketingsgruppen havde drøftet regeringens planer for 10. klasse på et møde i går.
"Unge skal forsat have mulighed for at blive mere modne og bedre i stand til at træffe uddannelsesvalg. Det er jo derfor efterskolerne er så efterspurgte," siger Poul Nødgaard, der er åben over for mindre justeringer, men intet så radikalt, som det regeringen hidtil har fremlagt.
Venstres kommunalordfører, Leif Mikkelsen, siger, at forslaget ville falde alene på Venstremedlemmernes undsigelse af planerne, fordi over fem i gruppen vil stemme imod.
"Der er så stor modstand imod det her i gruppen, så forslaget er faldet," lyder det fra Leif Mikkelsen.
Han kritiserer undervisningsminister Bertel Haarder (V) for at udtale, at der var fælles fodslag i Venstres gruppe, da Haarder præsenterede forslaget den 29. november om en ungdomsklasse, der udelukkende skulle målrettes elever, som senere ville tage en erhvervsuddannelse.
"Hvis forslaget skulle til afstemning i dag, ville jeg stemme imod," siger Preben Rudiengaard (V).
Modstanden mod de ændringer af 10. klasse, som står skitseret i regeringsgrundlaget, er gennem længere tid ligeledes vokset markant i Venstres bagland.
"På vores egn er det op mod 40 procent, der tager 10. klasse på efterskoler. Og vi kan se, at der er så mange elever, der har haft meget gavn af et år på efterskole, hvor de kommer hjemmefra, hvor de modnes og får nogle oplevelser for livet," siger Erik Krogh Kristensen.
Han er tidligere borgmester og amtsrådsmedlem for Venstre i Viborg som forklaring på den vrede, regeringens forslag har vakt i baglandet.
Haarder rolig
Undervisningsminister Bertel Haarder har ellers fremlagt et nyt forslag, hvor alle unge - ikke kun de svageste - kan søge 10. klasse, men hvor der forsat skal være brobygningsforløb til erhvervsskoler.
"De politiske forhandlinger er ikke begyndt endnu, og regeringen har ikke fremlagt et lovforslag. Derfor tager jeg det helt roligt og ser frem til at drøfte det her med flere partier. Og så vil jeg gøre opmærksom på, at Velfærdskommissionen og LO støtter regeringen, så der er i allerhøjeste grad støtte til forslaget," siger Bertel Haarder, der mener, han har imødekommet de indvendinger, der har været mod regeringens oplæg, og at efterskolerne er reddet i det nye udspil, eftersom der skal være fri adgang og frit optag til 10. klasse, der kan også kan sigte imod gymnasiet.
"Det eneste krav er, at der skal være en brobygning til erhvervsuddannelse. Det betyder ikke, at alle skal på erhvervsuddannelse, men bare at de skal i praktik i en periode på erhvervsuddannelserne. Det er jo ikke værre, end at 9. klasserne også skal i praktik. Så jeg opfatter ikke det her som en retræte for regeringens forslag, for vi er slet ikke begyndt på forhandlingerne," siger Haarder.
