Læsetid: 6 min.

DF'ere klar til regering

Dansk Folkeparti-folk styrer målbevidst mod ministerposter
21. juli 2006

Inden for ganske få år vil Danmark have en borgerlig regering, hvori Dansk Folkeparti (DF) indgår. Sådan lyder vurderingen fra en række folketingsmedlemmer og amtsformænd i Dansk Folkeparti, som Information har talt med. Tidligere på sommeren afviste Venstres næstformand, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, tanken om, at DF kommer til at indgå i en borgerlig regering. Også statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har givet udtryk for, at DF må forblive i rollen som parlamentarisk støtteparti, hvis V og K danner regering igen efter næste valg.

Men flere DF-politikere regner med, at regeringsdeltagelse bliver aktuel inden for få år:

Mikkel Dencker, DF's skatteordfører, siger:

"Det er et mål at komme i regering for at opnå størst mulig magt og indflydelse. Jeg forventer, at det sker snarest muligt - og helst efter næste valg. For Venstre og de konservative vil det være en fordel, at det bliver en flertalsregering. Uenighed bliver kapslet ind frem for at blive udstillet i offentligheden. Anders Fogh er en taktisk klog mand, så jeg tror godt, at han kan se fordelen i at indlemme os. Jeg tror ikke, at vi behøver at argumentere for det. Men det kan godt være, at Venstre og de konservative i øjeblikket synes, at tiden skal modnes".

Mikkel Dencker fremhæver, at regeringsdeltagelse vil give en "blåstempling" af DF, som partiet fortsat mangler i forhold til visse vælgergrupper.

Forsvarsordfører Hans Kristian Skibby understreger, at der skal laves et regeringsgrundlag, som er attraktivt for DF's vælgere.

"Dansk Folkeparti har oplevet fremgang ved alle valg. Hvorfor skulle vi ikke kunne være lige så gode i et regeringssamarbejde, som når vi er parlamentarisk grundlag? Hvis vi efter næste valg bliver styrket markant, har vi en forpligtelse over for vælgerne til at søge maksimal indflydelse. Gennem ministerposter på for eksempel socialområdet eller justitsområdet har vi mulighed for at styrke vores indflydelse," siger han.

Fløjpartier holdes ude

Hans Kristian Skibby vurderer, at statsministeren har to betænkeligheder ved at tage DF ind i en ny borgerlig regering:

"Det vil give os en meget stor mediebevågenhed. Det er ikke i ret mange lande, man ser, yderfløjene får lov til at komme med i en regering. Kun hvis det er strengt nødvendigt, som vi så det med Frihedspartiet i Østrig. Nogle af Foghs egne mere midtsøgende vælgere vil nok også synes, at han er gået for langt i samarbejdet med os. Men det skal vi jo ikke tænke på".

Hvis DF går tilstrækkeligt frem, kan Fogh næppe komme udenom at byde DF velkommen i regering, siger Hans Kristian Skibby:

"De konservative er jo noget mindre end os, men har alligevel betydningsfulde ministerposter. Vores vælgere skal ikke bare læne sig tilbage og stille sig tilfredse," siger han.

Hans Kristian Skibby er af den opfattelse, at nogle Venstre-folk faktisk gerne ser et tættere samarbejde med DF. Derfor er en V-DF-regering også en mulighed:

"Det er jo ingen hemmelighed, at der er store problemer mellem Venstre og de konservative. Og jeg har talt med mange fra Venstres folketingsgruppe, som hellere så et regeringssamarbejde med os. Der er flere, der er trætte af de konservative, fordi de altid har hængt lidt i bremsen," siger Hans Kristian Skibby.

Miljøordfører Jørn Dohrmann mener, at DF har optimal indflydelse i øjeblikket. Regeringsdeltagelse skal kun ske, hvis partiet får yderligere indflydelse.

"Vi er klar til at være en del af regeringen. Den opgave magter vi sagtens. Men det kommer blandt andet an på ministerposterne. Det er helt klart, at vi skal have flere end de konservative," siger Jørn Dohrmann.

Ansvarligt støtteparti

Fødevareordfører Christian H. Hansen udtrykker det således:

"Jeg er overbevist om, at Dansk Folkeparti bliver større efter næste valg, og derfor finder jeg det naturligt, at vi kommer til at indgå i et regeringssamarbejde. Jeg kan ikke se noget til hinder for, at det skulle kunne lade sig gøre. Vi har dygtige folk, som sagtens vil kunne bestride det, der skal bestrides. Det er unaturligt, når nogen går rundt og siger, at det aldrig kan lade sig gøre," siger han.

EU-ordfører Morten Messerschmidt kalder det "i den grad realistisk", at DF kommer i regering.

"Men det kan ikke vække undren, at regeringen vil finde alle mulige undskyldninger for at afvise det. For jo færre partier, der er med, jo flere ministerposter er der til de enkelte partier," siger han.

Det eneste, der skal afgøre spørgsmålet, er, om DF-toppen til sin tid selv vurderer, at der er mere indflydelse at hente i et regeringssamarbejde end ved at stå udenfor, understreger Messerschmidt.

Hovedparten af den halve snes folketingsmedlemmer og amtsformænd i DF, som Information har talt med, fremhæver en række forhold, som kan begrunde regeringsdeltagelse:

- DF har siden 2001 demonstreret, at det kan agere som loyalt og ansvarligt støtteparti, der både står ved indgåede aftaler og hjælper regeringen igennem i problemfyldte sager, hvor resten af oppositionen raser imod VK.

- DF har manifesteret sig gennem en bred palet af politikområder, herunder på social- og sundhedsområdet, og kan desuden stille med kompetente ministeremner.

- Den begrundelse, som borgerlige politikere har brugt for at afvise DF i regering - nemlig DF's kritiske EU-linje - opfattes som en dårlig undskyldning. Det er før set, at partier kan aftale sig til retten til særstandpunkter i forbindelse med et regerings-samarbejde.

- Endelig har DF med sin deltagelse i velfærdsreformen vist, at partiet også er rede til at tage del i kontroversielle og upopulære beslutninger.

Bagland presser på

En række af kilderne peger desuden på, at de hyppigt under møder i lokalforeningerne bliver mødt med opfordringer til, at der snart kommer DF'ere på ministertaburetterne.

Flere politikere og amtsformænd fremhæver dog, at DF muligvis har størst indflydelse i den nuværende rolle som støtteparti. Derfor skal fordelene ved at indgå i et regeringssamarbejde granskes nøje.

Poul Nødgaard, kommunalordfører og medlem af Folketingets præsidium, siger:

"Der er ikke skyggen af tvivl om, at ved næste folketingsvalg vil vi være fuldstændig kompetent til at indgå i en regering. Alt ligger på den flade til det. Og vores vælgere siger også, at det ville være dejligt at se vores gode folk på ministerposter. Men min egen holdning er, at partiet har mere ud af at sidde, hvor vi gør nu. Vi kan vælge fra eller til. Det er en kæmpe fordel," siger Poul Nødgaard.

Han er dog stærkt pikeret over, at netop Løkke Rasmussen har forsøgt at sætte en stopper for DF's regeringsambitioner. I den dybt komplicerede udlignings- og kommunalreform var det DF, der sikrede, at regeringen overhovedet kunne få sin politik igennem: "Løkkes udtalelser slog benene væk under mig. Vi har været totalt loyale. Vi har siddet med ham i dage og nætter, og så kommer han med en bestilt udtalelse. Ham, vi har haft et så tæt og godt samarbejde med. Det vil jeg også sige ham ansigt til ansigt, når jeg møder ham," fastslår Poul Nødgaard.

I slutningen af juni sagde Løkke Rasmussen til Politiken, at han har svært ved - også på længere sigt - at se et regeringssamarbejde med DF. Heller ikke selv om man fandt en ordning med EU-politikken:

"Jeg ser ingen grund til at rydde en masse små sten af vejen," lød det.

Poul Nødgaard er forundret over, at Venstre er sluppet af sted med en række interne stridigheder om lovforslag om terror, kunstig befrugtning, valglov og udligningsreform.

"Jeg har været beskæmmet over Venstres slingrekurs. Vi kan aldrig stole på, hvor mange der stemmer for. Vi er spændt på, om Venstre-politikere i det nye folketingsår kan gøre præcist, som det passer dem, mens vi loyalt leverer alle 24 stemmer hver eneste gang," siger Nødgaard.

Andre påpeger, at de konservative er en belastning for samarbejdet med DF:

"Det har vist sig mange gange, at det er de konservative, der ikke er til at stole på. Selv når der er indgået en aftale, forsøger de at ændre det og ikke vil stå ved aftalen. Det er et problem," siger Jørn Dohrmann.

Helle Ib er politisk kommentator ved Dagbladenes Bureau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her