Læsetid: 5 min.

DF's fornemmelse for magt

Intet dansk parti har så hurtigt haft succes og poltisk indflydelse som Dansk Folkeparti
25. januar 2006

Dansk Folkeparti (DF) har fra sin fødsel i 1995 haft ubrudt fremgang. I modsætning til Fremskridtspartiet har DF også reel politisk indflydelse. DF neutraliserede som støtteparti for regeringen siden 2001 de radikale, som i trekvart århundrede politisk var tungen på vægtskålen, og det har sat Socialdemokraterne under voldsomt pres. Fra 2001 hvilede Finansloven år for år på aftaler med DF.

Regeringens 'gaver'til DF var sjældent store i penge. Men DF fik dem på mærkesager og fik maksimal mediefokus på partiets indsats. Områderne var sædvanligvis ældre, sundhed, terrorbekæmpelse, dyrevelfærd og indsats for historiske nationale symboler som f.eks. restaurering af Roskilde Domkirke og belysning af Rosenborg Slot.

Partiet fik også afsat en sjat til koldkrigsforskning, hvis egentlige formål var at mistænkeliggøre partiets konkurrenter med Socialdemokraterne i spidsen for at have gået kommunisternes ærinde under Den Kolde Krig. Nu står DF ved en korsvej. Ledelsen vil gøre sig moden til at sidde i regering. Det er vanskeligt for et parti født i protest. I januar 2006 brød DF med sin egen kompromisløshed på efterløns- og pensionsområderne ved at spille ud med et forslag om hæve efterlønsalderen fra 60 til 62 år og pensionsalderen fra 65 til 67. Det svære er at holde på tilhængerne. Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl havde udsendt en mail til amtsformændene om, at det kun var ham, der måtte udtale sig i sagen. Alligevel kom kritik fra partiets tillidsfolk i pressen. Slutter DFs succeshistorie nu?

Opskriften på succes

DF's succes har været betinget af Socialdemokraternes permanente konflikter og usikkerhed. Socialdemokraterne er dumpet i disciplinen politisk branding. Men DFs succes beror også på:

- opbygning af en stærkt topstyret partistruktur og beslutningsproces, således at partidemokratiet er meget begrænset

- etablering af betydelige sanktioner for brud på interne regler og normer

- tæt sammenkobling af politisk og kommunikativ ledelse

Topledelsen har bestået af fire personer. Topledelsen beslutter i praksis hvem, der skal have hvilke ordførerposter, hvilke kampagner og politiske initiativer, der skal sættes igang, og ikke mindst også, hvem der skal være folketingskandidater hvor, selv om partiet er gået over til sideordnet opstilling. Partiet fik en klar hierarkisk struktur, med en lille hovedbestyrelse og intet forretningsudvalg og vidtgående beføjelser til ledelsen.

I DF diskuterer Folketingsgruppen som helhed kun partiets kampagner og overordnede strategier på et tredages årligt gruppemøde for folketingsgruppen og hovedbestyrelsen.

Topstyring

Ledelsens kontrol med folketingsgruppen suppleres af kontrollen med partiorganisationen. Hovedbestyrelsen træffer formelt centrale beslutninger. Hovedbestyrelsen består af partiets formand, fem personer fra folketingsgruppens bestyrelse, der er udpeget af folketingsgruppen, og fem medlemmer valgt på årsmødet, som ikke må være medlemmer af Folketinget. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Hovedbestyrelsen er således karakteriseret ved at integrere folketingsgruppe og partiorganisation, så man lettere undgår stridigheder mellem folketingsgrupper og partiorganisation. Hovedbestyrelsen har knyttet ungdomsafdelingens formand, som har sin gang på Christiansborg.

Topstyringen af partiet giver en meget kort beslutningsgang. Ledelsen behøver ikke forhandle internt i folketingsgruppen. I praksis kan kun topledelsens udtalelser binde partiet i afgørende sager.

Ledelsen styrede de første år landsmøderne så stramt, at den politiske debat var stort set fraværende. Formanden vælges på årsmødet efter forslag fra hovedbestyrelsen, som partiformanden selv er formand for. I praksis er årsmødet uden indre politisk betydning. I et brus af Dannebrog profilerer årsmødet DF. Da medierne har stor fokus på årsmøder, bruges de ofte også til at skyde kampagner og nye initiativer i gang. Årsmødet er nu en rituel mediebegivenhed.

Ekskluderinger

Belært af erfaringerne fra Fremskridtspartiet har lederne i Dansk Folkeparti gjort det til en læresætning i Dansk Folkeparti, at det "beskidte vasketøj ikke skal luftes offentligt". Hovedbestyrelsen kan ekskludere folketingsmedlemmer, lokalorganisationer og partimedlemmer prompte uden at sagen efterfølgende kan appelleres til årsmødet. Man har beskyttet sig mod "shoppende" svingdørsmedlemmer. Partiformand Pia Kjærsgaard har villet beskytte partiet mod "notoriske ballademagere, ekstremister og vrissenpinde" samt "lykkeriddere og anarkister". Den slags ødelægger brandingen. Ledelsen har i praksis ekskluderet ét enkelt folketingsmedlem, mens et par andre gjorde sig til løsgængere, da de havde modtaget advarsler om at ophøre med kritik af partiets topstyring.

Kommunikativ ledelse

Pressechefen i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, adskiller sig fra sine kolleger i andre partier på to vigtige punkter: Han er ikke alene en dygtig markedsfører, han er også indædt tilhænger af partiets politik. Og så er han selv med i partiets topledelse.

Dette træk svarer til udviklingen i store virksomheder. For få år siden traf man en beslutning i direktionslokalet, hvorefter man tog kontakt til kommunikationsafdelingen. Men i flere moderne virksomheder sidder kommunikationsfolkene nu med ved bordet, når direktionen holder møde. Derved kan beslutningsindhold og kommunikation fødes integreret. Sammen med klare hierarkiske strukturer giver DF's designpolitik gode muligheder for at kommunikere systematisk og entydigt på en måde, der er tilpasset mediernes kriterier.

DF bruger mange af sine ressourcer på kommunikation. Partiet fører kampagner mellem valgkampene, fordi man herved får den største effekt. De enkelte kampagner forbindes hele tiden med partiets overordnede identitet, idet partiets navn, logo og Dannebrog figurerer på stort set al partiets kampagnemateriale. Kampagnerne har haft slogans som Gamle Danmark - tryghed i alderdommen, Volden ud af Danmark, Stem dansk, Bevar grænsen, Et frit Danmark osv.

Med Pia Kjærsgaards ord har man villet tegne et billede af et dansk "skæbnefællesskab".

Offensive kampagner

Næsten alle partiets kampagner er offensive. De fokuserer på partiets egne mærkesager. De handler om nære emner. Da en stor del af pressen er kritisk overfor partiet, henvender DF sig direkte til vælgerne i form af f.eks. annoncer.

DF har været det mest konsekvente parti til at bruge moderne markedsføringsmetoder for at brande sig ind i vælgernes bevidsthed med en klar identitet, hvor man tilstræber konsistens i partiets politik. DF tilpassede sig fra partiets etablering i 1995 mediekravene om branding ved

- at forenkle politik til simple dualiteter mellem "dem og os".

- klar opdeling i godt og ondt, helte og skurke, fx modstandsfolk og nazister

- at lægge mere vægt på følelser end logik.

- at politik og kommunikation blev tænkt sammen i designerpolitik. Pressechefen indgik direkte i partiets politiske ledelse.

- at sikre en unison topstyring af kommunikationen, så partiet stod med et klart brand med nogle få markante mærkesager

Partiet var først til at flytte vægten fra fordelingspolitik til 'værdipolitik': Det danske mod det fremmede, det kendte og nære mod det nye og utrygge, den lille mand mod systemet. Ved topstyring kan partiet skifte ud i de emner, som partiet lægger vægt på, i takt med, at vælgerne ændrer prioriteringer.

I 2005 kunne man på togstationer og ved busstoppesteder se legemsstore billeder af partiets tre ledende personer med Pia Kjærsgaard i spidsen iført 'ansvarlige' og ministerpotentielle jakkesæt med sloganet 'Et frisk pust over landet'. Det var en bevidst iscenesættelse af lederne.

Denne kampagne var formentlig partiets mindst effektfulde, fordi den ville ændre partiets brand fra protestparti til 'ansvarligt'.

Det er tvivlsomt om toppen undgår frafald af vælgere og medlemmer i sine forsøg på at gøre sig regeringsegnet. Medlemmer kan ledelsen undvære, værre er det for partiets økonomi, hvis partiet får vælgertilbagegang ved næste valg, fordi statstilskuddet er afhængigt af stemmetallet. Men der er nok lang tid til næste valg. Ledelsen har fortsat en meget effektiv organisation og kommunikation. Meget tyder på, at Socialdemokraternes splittelse fortsætter. Man skal ikke forsværge, at vi en dag ser DF-ministre.

Tim Knudsen er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her