Læsetid: 6 min.

Diamanter er for enhver

Diamanter har i generationer været det ypperste inden for smykkepragt og et glitrende statussymbol. Nu kan den ægte vare fremstilles ad kunstig vej i laboratoriet. Vil de herefter stadig være 'en piges bedste ven'?
29. juni 2006

Scenen er et strøg i Hollywood. "Ihhh, diamanter er så vidunderlige," siger Chris Aire med overstrømmende begejstring.

"De symboliserer romantik, loyalitet og naturligvis frem for alt, glamour. Og der er ingen tvivl om, at de er et statussymbol. Som en kunde sagde til mig, kunne hun gå ud og bruge alle pengene på en Ferrari, men man kan ikke køre i Ferrari i shoppingcenteret.

"Brug dem hellere på diamanter, er mit råd. Dem kan du have på overalt. Folk elsker at iklæde sig deres penge. Alle juveler udstråler skønhed, men jeg vil til hver en tid falde for diamanter."

Aire er juvelerer i den vestlige underholdningsindustris hovedstad og en af ophavsmændene til rapkulturens forkærlighed for smykker, den såkaldte bling bling (et udtryk, der skal beskrive, hvordan smykker skinner, red.). Intet under derfor, at han er en så varm fortaler for diamanters traditionelle værdi som udtryk for såvel kærlighed og selvkærlighed, hvis mest glitrende eksempler kan få en til at tænke på enhver fra Dronning Victoria til Elizabeth Taylor og fra Lady Astor til Katerina den Store. Men nu er diamanterne måske på vej til at sætte deres særligt funklende ry over styr.

Grunden er ikke, at rappens toneangivende stjerner har nedtonet. Kanye West, den største af dem, ses efterhånden kun sjældent med hele 'udstyret' på og kritiserer endda diamantforbrugernes etik i sine sangtekster. Ej heller er det, fordi det er gået op for verdens smykkeelskere, at diamanter på ingen måde hører til de sjældneste ædelstene: Dybgrønne smaragder, safirer og frem for alt rubiner, er sværere at finde og har historisk set været højere skattede. Og lige så lidt er årsagen, at diamanter stadig hyppigere - langt fra al glamour - anvendes på fabrikker som skæreværktøjer. Ja, det skyldes end ikke en erkendelse af, at diamanter, når det kommer til stykket, blot er lavet af grafit, der ikke er mere kostbart end grafitten i din blyant, men blot har ordnet sine atomer i superstærke, tredimensionelle mønstre frem for lagvis. Nej, forklaringen er langt mere utrolig.

Laboratorie-diamanter

Sceneskift til et sted i Moskva: En pensioneret general fra USA's hær er på mission for at indkøbe en elektronisk sikkerhedsanordning. Men en russisk videnskabsmand, dr. Boris Feigelson, vil hellere fortælle ham om et særegent apparat, der blev udviklet til det sovjetiske rumprogram. General Carter Clarke tror ikke sine egne ører. Russerne beslutter så at føre ham ind i et laboratorium i udkanten af byen, hvor de viser ham en tørretumbleragtig prototype og demonstrerer den i brug. Ufatteligt! Det er en diamantmaskine. Amerikanerens reaktion er prompte: Han vil købe tre, importere dem til USA og begynde at lave diamanter. De er 100 procent ægte. Blot er de fremstillet ad teknologisk vej i stedet for af Moder Natur.

Et eller andet sted i Florida: Clarkes selskab, Gemesis Cultured Diamonds, der har til huse i Saratosa, dyrker nu 200 3.5 karats-diamanter hver måned. De er måske ikke gravet ud af geologiske lag i miner, men de er ikke desto mindre fuldt ud diamanter, produceret af en teknologi, der imiterer de æonlange naturprocesser, der resulterer i skabelsen af diamanter. Enkelt forklaret putter man en rådiamant i lavkvalitet - en diamant i 'kimform' - ind i maskinen, blander den op med grafit og metal, sætter den under intenst pres i et kvælstofmiljø, og tre dage senere resulterer dette i en 'bælg', i hvilken en større diamant ligger gemt. Mange af disse finder vej til industriel brug. Men ved at variere processen på forskellige måder kan man også frembringe farvede diamanter, hvilket Gemesis har valgt at koncenterere sig om - både fordi disse er sjældnere i naturen og fordi modeverdenen sætter meget pris på kække kulører, der lige nu er 'ultra-in'.

Opnåelige ædelsten

Gemesis er begyndt at sælge sine diamanter i USA og er aktuelt i gang med at opbygge nye faciliteter, der kanimødekomme efterspørgslen. Selskabet forventer at kunne sælge frugterne fra, hvad det betegner som sin "virtuelle diamantamine" på det europæiske marked fra næste år. Inden for fem år, forudsiger Gemesis, at kulturdiamanter vil være en etableret del af diamantmarkedet. Det virkelig opsigtsvækkende er imidlertid, at kulturdiamanterne koster en fjerdedel af deres modstykker fra minerne. En ét-karats, kanariegul diamant, købt af en diamanthandler i Antwerpen kan eksempelvis sælges for omkring 10.000 - 12.000 pund sterling i dag (110.000 - 130.000 dkr.). En Gemesis-diamant i nøjagtig samme kvalitet kan derimod sælges for mindre end 3.000 pund og prisen falder stedse i takt med at der udvikles nyeraffinementer for at fremskynde fremstillingsprocessen. Men er der ikke fare for, at kulturdiamanternes fremkomst vil fratage diamanterne deres særlige appel?

"Vi gør diamanter mere opnåelige for almindelige mennesker. Efterhånden vil den opfattelse brede sig, at diamanter ikke skal være reserveret særlige begivenheder eller kun kan bæres af særligt succesfulde og stenrige mennesker sent i livet," siger Clark McEwen, Gemesis' produktionschef.

"Vi tror på, at natur- og kulturdiamanter sagtens kan gå i spand - ganske som natur- og kulturperler gør. Vi er overbeviste om, at vi kan sælge rigtig mange kulturdiamanter, når folk først får øjnene op for, at de er 100 procent ægte."

I Sydafrika er en ny organisation, The Cultured Diamond Foundation, blevet stiftet med det formål for øje at sikre fuld klarhed over diamanters oprindelse - f.eks. ved at tilføje hvert af dem et sporingsrids, så de kan identificeres som menneskeskabte. Organisationens medlemsskare er voksende, for Gemesis er ikke alene på markedet.

Sten der spirer

Endnu et selskab, Apollo, er begyndt at fremstille diamanter, om end ved hjælp af en anden metode. Deres 'diamantkim' opvarmes til 800 grader i et trykkammer, som så pumpes fuld af methan og brint. Derpå bombarderes dette miks med mikrobølger, hvorved der skabes en plasma, der frisætter kulstofatomerne. Disse tiltrækkes nu af hinanden, og atom efter atom, begynder en 25-karats-diamant langsomt at spire frem. Og ikke en hvilken som helst diamant, men præcis den diamant, som er markedets foretrukne: den perfekte diamant. Som Apollos administerende direktør, Bryant Linares, ynder at sige:

"Det hedder sig, at diamanter er for evigt. Vi siger, at diamanter er for enhver."

Lidet kan det undre, at de dominerende spillere på diamantmarkedet (der globalt omsætter for 60 mia. pund hvert år) er ivrige efter at fastslå, at naturdiamanter er den eneste sande vare og en udsøgt udmærkelse, kun de færreste har råd til at smykke sig med. De understreger, at der altid vil være en afgrund imellem kulturdiamanter (eller syntetiske diamanter, som de nedsættende, men fejlagtigt foretrækker at kalde dem) og naturens genuine variant.

"En ægte mand køber også en ægte diamant," lyder slagordet i en planlagt reklamekampagne, der snedigt nok søger at monopolisere ejereskabet til ordet 'ægte', skønt kulturdiamanter på ingen måde er mindre ægte end diamanterne fra minen. Store anstrengelser gøres også for at overbevise offentligheden om, at diamantindustrien har ryddet op i alle grene af sin gesjæft, således at etisk bevidste kunder ikke har grund til at foretrække kulturdiamanterne. Det lader sig dog ikke bestride, at minediamanter også fra et økologisk synspunkt er langt mere kostbare at udvinde, hvortil kommer deres misliebige rolle i nylige afrikanske konflikter.

"Kulturdiamanter adskiller sig i princippet ikke fra andre forsøg på at imitere naturdiamanter, det være sig rhinsten eller glas," siger Daniel White, direktør for Diamond Information Centre, en underafdeling af DeBeers, der er verdens største leverandør af rådiamanter.

"De har simpelt hen intet emotionelt indhold og intet af den magi, naturens sjældne undere udstråler. Når man køber en rigtig ædelsten, køber man noget, som jorden har været milliarder af år om at frembringe."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her