Læsetid: 4 min.

Diamanter varer evigt

Edward Zwick forsøger sig med både spænding og politik i den velmenende og ofte medrivende 'Blood Diamond'. Resultatet er dog ikke entydigt vellykket
26. januar 2007

Det er et stort ansvar, en filmskaber må påtage sig, når vedkommende beslutter sig for at lave en spændingsfilm baseret på en virkelighed, der var blodig alvor for de implicerede. Amerikanske Edward Zwick har aldrig været bleg for at bevæge sig i minefyldt farvand - i Glory tog han fat i et mindre kendt kapitel af Den Amerikanske Borgerkrig, Courage Under Fire handlede om den første Golfkrig - og som regel er det lykkedes ham at finde en fornuftig balance mellem det menneskelige og det mere eller mindre politiske.

I sin seneste film, Blood Diamond, er han i højere grad på gyngende grund, og selv om den fungerer som spændingsfilm - måske er det netop derfor; det er to forskellige film, Zwick forsøger at fusionere - er den lige lovlig firkantet i sine ellers korrekte meninger om noget så verderstyggeligt som konfliktdiamanter.

Konfliktdiamanter, også kaldet bloddiamanter - deraf filmens titel - er rådiaman-ter, der graves op af jorden i Afrika og sælges for at skaffe penge til våben i brutale, hastigt eskalerende borgerkrige - et hedt emne hos både EU og FN gennem de seneste 10 år.

En lyserød diamant

Blood Diamond foregår i Sierra Leone i 1999, hvor oprørere og regeringens styrker kæmper om det lille land rigt på de eftertragtede diamanter, der smugles til Liberia og derfra sælges som legale ædelstene til europæiske firmaer.

Leonardo DiCaprio spiller den kyniske Danny Archer, diamantsmugler og tidligere lejesoldat, der er født og opvokset i Afrika, og som kommer på sporet af en 100 karat stor, lyserød og således sjælden og meget værdifuld diamant.

Således må han slå sig sammen med en fisker, Solomon Vandy (en intens, men også lidt enstrenget Djimon Hounsou), hvis familie er drevet på flugt af oprørerne, og som fandt og gemte diamanten, da han blev tvunget til at arbejde i en af de indbringende diamantminer. Oprørerne påstår at have landets bedste for øje, men synes mere interesseret i at berige sig selv, feste hjernen ud og dræbe så mange som muligt. Blood Diamond er således også en meget voldsom film.

Solomon vil bruge diamanten til at løskøbe sin ikke ret gamle søn, Dia, der sammen med hundredvis af andre drenge er blevet taget til fange af oprørene og takket være en effektiv cocktail af straf og belønning, stoffer og frygt er ved at blive forvand-let til hjernedøde dræber-maskiner. Danny, der selv har tjent penge på borgerkrigen og sådan set er ligeglad med udfaldet, indvilger i at hjælpe ham udelukkende for at få del i diamanten.

Afrikas interessenter

Det er en forbandet kompli-ceret konflikt, Edward Zwick har kastet sig over - børnesoldater og konfliktdiamanter - og da Blood Diamond slutter, er man ikke meget klogere på hverken borgerkrigen eller roden til alt det onde, der ellers sker i Sierra Leone og resten af Afrika. Ligesom så mange andre - også i filmen - synes Zwick at have svært ved at forstå, hvad der driver hvem og hvorfor.

Undervejs gøres der dog behjertede forsøg på at af-dække de mange interesser, der er i Afrika pga. kontinentets eftertragtede naturlige ressourcer - guld, olie, gummi, diamanter - og det perverterede maskineri, de oftest hvide interessenter holder i gang for at skumme fløden mest muligt. Især er Leonardo DiCaprios Danny Archer en spændende figur. En hvid mand, der er født og opvokset i Afrika, men som ikke føler sig hjemme i det, han selv kalder et gudsforladt kontinent. Han kommer oprindeligt fra det nuværende Zimbabwe, den tidligere engelske koloni Rhodesia, men blev sendt til Sydafrika, da hans forældre blev dræbt under den Mugabe-ledede opstand i hjemlandet i 1970'erne.

DiCaprio har held med at give Archer visse forsonen-de træk - blandt andet en indre smerte, der dog heldigvis ikke skamrides - og hans forvandling fra samvittighedsløs forretningsmand til forholdsvis bekymret verdensborger synes troværdig. Troværdig - og interessant - er også Jennifer Connelly i rollen som en idealistisk, amerikansk journalist, Maddy Bowen, som hjælper Archer og Solomon, mod at Archer fortæller den fulde og sande historie om diamantsmuglingen i Sierre Leone, således at hun kan få skovlen under de magtfulde diamant-firmaer i London. Det er hendes engagement, der er årsagen til Archers moralske opvågnen.

Traditionel genrefilm

Men da Zwick lader Maddy og Danny forelske sig i hin-anden, mister filmen balan-cen, ligesom den mod slut-ningen i foruroligende høj grad minder om en ordinær actionthriller, der har forvildet sig ind i et politisk drama fra et af verdens mere eksotiske brændpunkter. I modsætning til Stephen Gaghan, der i Syriana fortalte en lignende historie - bare om Mellemøstens olie - er Zwick desværre mere fokuseret på at fortælle en medrivende historie ved hjælp af traditionelle genregreb - og dem mestrer han ned i detaljen, både dramatisk og visuelt - end i at belyse komplekse sociale og politiske sammenhænge på en måde, der er fundamentalt spændende, netop fordi det berører os alle og har at gøre med den af og til uheldige måde, verden hænger sammen på. Globaliseringens bagside. Zwick føler dog alligevel, at han er nødt til at runde tingene ordentligt af, hvorfor Blood Diamond ikke bare slutter én, men hele tre gange og tilmed bliver alt for forudsigelig og bastant i al sin velmenthed. Han tager som altid sit ansvar som filmskaber alvorligt, men har denne gang haft svært ved at få det hele til at gå op i en højere, tilfredsstillende enhed.

* Blood Diamond. Instruktion: Esward Zwick. Manuskript: Charles Leavitt. Amerikansk (CinemaxX, Empire, Imperial og Palads i København og en lang række biografer i provinsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her