Læsetid: 5 min.

Diasporaens dødvande

18. august 2006

Da professor Ali Jimale Ahmed fra Queens College i New York var i Rom til en konference for et par år siden, så han mange af de gamle intellektuelle mænd, han havde kendt og respekteret i Mogadishu. Professorer, undervisere og andre akademikere. Dog ikke på selve konferencen, hvor han skulle forelæse. Men på vejen derud. Siddende på cafeerne på hovedbanegården, Stazione Termini.

"Vi lever i en kollision mellem selv og historie. Et levende testamente. Der er alle disse traumer og sår på psyken, og det tager lang tid at forstå og indse, hvad det er, der har ramt dig."

Fra slutningen af 1980'erne begyndte hundredetusinder af somaliere at flygte ud af det krigshærgede land. Primært til flygtningelejre i Kenya eller Etiopien. Her sad de i årevis, mange sidder der stadig, men for 120.000 lykkedes det at komme videre til Europa og Nordamerika.

Hører til i Somalia

"Nogle af os lever stadig i et dødvande og har ikke fundet os til rette med det, der er sket hjemme i Somalia. Og jeg tror, traumer er med til at paralysere din vilje. Når først du er paralyseret, så er der ingen vej tilbage. Og det, jeg ser, er, at mange store tænkere spilder deres liv og bliver spildt i ghettoerne," siger Ali Jimale Ahmed. Sidste år udkom hans digtsamling Diaspora Blues.

"På en måde gengiver den mit liv," siger han om digtsamlingen, der er skrevet i eksil om eksil. Ali Jimale Ahmed er uddannet fra Somali National Universitys afdeling Lafoole i 1980. Efter eksamen begyndte han som underviser på fakultetet for sprog. Han fik et stipendium til at tage en mastergrad ved UCLA. Det gjorde han. Og fik en plads som Ph.d.-studerende.

"Jeg længes bestemt efter at komme hjem. Nu har jeg været her i USA i 20 år. Det eneste problem er de stridigheder, der stadig plager landet. Og de seneste begivenheder i Mogadishu er på ingen måde inspirerende. Men stadigvæk: Hjem er dér, hvor hjertet er, og det er i Somalia, jeg hører til," siger han. Ali Jimale Ahmed har altid skrevet digte. De fungerer som terapi for ham.

Helt uden ironi siger han:

"Hvis ikke jeg digtede, ville jeg måske gå ud og slå nogen ihjel. Det er ligesom det mexicanske ordsprog siger: Out of poverty, poetry. Out ofmisery, song."

Han føler et behov for at udtrykke sig, ellers ville han ikke kunne håndtere verdens uretfærdighed i almindelighed og den uretfærdighed, som han ser sine somaliske brødre og søstre blive udsat for både i hjemlandet og i diasporaen. Poesien er hans ventil.

'Amerikansk' intellektuel

Hans digtsamlinger og bøger er udkommet i mange oplag. Den forrige digtsamling Fear is a cow og hans bog Daybreak is near. Literature, Clan and Nation state in Somalia er en del af pensum på flere amerikanske universiteter.

Ali Jimale Ahmed føler sig heldig. Han har ikke oplevet mange forhindringer eller besværligheder med at vinde anerkendelse i USA.

"Men alligevel," siger han og griner, inden han forsætter: "Der var på et tidspunkt en konference i Rom, hvor jeg holdt et oplæg. En ven fortalte mig, at hun Det illustrerer den italienske uddannelsespolitik i Somalia. De mener ikke, at vi selv producerede nogle intellektuelle. 'så Jimale er da i hvert fald amerikansk intellektuel'," siger han.

Men i Somalia har viden traditionelt været omgærdet med stor respekt. Det behøvede somalierne ikke kolonialiseringen for at lære. At forhandle mellem stammer og klaner kræver en stor indsigt i historie og slægtsforhold, men Ali Jimale mener ikke kun, det er positiv bagage, somalierne har med sig.

Livet forståes baglæns

"Der er nogle ting, vi bør lægge fra os som for eksempel dette stupide klansystem. Disse snævertsynede tankesæt hæmmer os. Det er netop os, der befinder os i diaspora, der bør starte opgøret med klansystemet. Man kan ikke klandre de, der stadig sidder midt i det, for at relatere sig i forhold til klanen." Men Ali Jimale Ahmed ved godt, hvad de taler om ved cafébordene på Stazione Termini.

"Jeg var på ingen måde imponeret, da jeg så disse mænd vandre rundt på stationen. Jeg tænkte: Tag nu noget initiativ. De sidder der og taler om politik i Somalia. Og det er det, jeg kredser meget om i mine digte: De taler om et hjem, der ikke længere husker dem."

Det var disse oplevelser rundt omkring i verden, der inspirerede Ali Jimale Ahmed til at skrive digtsamlingen Diaspora Blues.

"Det er som Kierkegaard siger 'Livet skal leves forlæns men forståes baglæns.' På den måde bliver refleksion enormt vigtig. Og ja, vi har været igennem alle disse traumatiserende oplevelser, og dem må vi forstå med udgangspunkt i klansystemet, men samtidig skal vi stræbe fremad. Kun sådan kan vi overleve." Behovet for at tale om situationen i Somalia er stor for de somaliske mænd, især i eksilet. Og selv om Ali Jimale Ahmed bruger mange kræfter på at lægge afstand til klansystemet, så forstår han dem godt. "I mit digt The Aloe Taste of Exile taler jeg om det paradoksale i livet i eksil. Mælk er meget vigtig for somaliere, fordi nomaderne plejede at leve af kamelernes mælk. Eksilet er for mange af mine landsmænd som forgiftet mælk. Du kan jo ikke drikke giftig mælk, men på den anden side kan du ikke leve uden mælk. Drikker du, dør du. Det var det billede, jeg forsøgte at lege med i forhold til de somaliere, der stadig hænger fast i at tale om somalisk politik. Jeg føler med dem, men jeg føler også, at de bør tage noget ansvar."

Men som Ali Jimale Ahmed siger, er det svært at vurdere, om det overhovedet er muligt for de somaliske intellektuelle på Stazione Termini at handle. Og ikke kun på grund af den mentale paralysering. Selvom han ikke selv har oplevet modstanden, ved han, at mange akademikere oplever, at det er nyttesløst at gøre forsøget. Barriererne i de lande, de er havnet i, er for store.

"Jeg talte engang med en hvid amerikansk kollega, der talte om, at afroamerikanerne var blevet givet så mange muligheder, men at de stadig ikke formåede at udnytte disse muligheder og stadig haltede bagefter. Jeg sagde: 'Men hør nu: Hvis du siger til mig, at vi to skal konkurrere i et kapløb, men du er selv allerede 500 meter foran og råber: Løb! Så vil du selvfølgelig vinde'. Så enten kommer du tilbage til mig, eller også kalder du mig op til dig. Og så kan vi konkurrere."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her