Læsetid: 2 min.

Die Gitte & Schwesters

Popstjerne Hausfrauerne Gitte, Wenche og Siw passer perfekt til Berlins nye beton, der skyder op i det gamle ingenmandsland mellem Øst og Vest
31. august 2005

BERLIN - De elsker glimmer. De kan ikke få pailletter nok. Og deres popstjerne-Hausfrau-bukser er mildest talt skræddersyede.

Alligevel starter de dér på bænken under et forhutlet tæppe - mimrende og alholiserede i en taberparodi, der klæder dem bedre, end man skulle tro. Mine damer og herrer: Gitte Hænning, Wenche Myhre og Siw Malmkvist!

Klapsalverne brager. Den berlinske fanklub er mødt op. For Gitte, Wencke og Siw holder repremiere på deres sejrsforestilling, og Tipi das Zelt koger, bare en parkvandring vestpå fra Brandenburger Tor.

"Jeg glæder mig til at blive gammel," siger Gitte Hænning ud under det lyse, drengeklippede hår.

"Så bliver man rig!"

Publikum griner. Det er vist ikke lige penge, denne dame mangler. Og hun vælger da også hurtigt at hoppe over til en subtil fortolkning af 'There's no business like show business'. Hænnings stemme er helt stille. Men den er dyb, ligesom støvet, helt nede i et råt register af uanstrengt pessimisme. Sarkasmen ligger i konsonanterne, der svirper ud med tysk kontrol. Men nedenunder ligger den danske blødhed og sitrer, og det er ikke mindst dén ansats til smerte, der får tyskerne til at gå amok.

Norske Wencke Myhre afbryder. Mens Hænning helst pakker sig ind i en uformelig hvid skjorte, er Wencke helt fremme med D-skålen. Hun er blidheden selv, og hendes stemme er så uberegnende. Den synger bare den norske sommeraften fra klipperne lige ind i teltet, så folk læner sig tilbage på de umage stole og bliver lykkelige.

Slipper ikke grebet

Indtil Siw med svensk kyndighed bryder ind i al denne sødme. "Scusa me," synger hun og får folk til at huje af grin med sin kvindelist og sine gnierkarikaturer. Hun kan få sit ansigt til at rynke i sytten retninger, mens hendes toner svæver lige i midten af vokalerne. Det er Berliner-humor, dette her, mere i familie med cabaret end med show. Siw mangler bare hatten. Største hit er alligevel ABBA. Vores nordiske popstolthed får fornyet renæssance igen-igen, da de tre midaldrende popmøer synger 'Does your mother know (that you're out)'. Bedstemorhørmen er ikke til at tage fejl af. Kapelmester Anders Eljas, der instrumenterede ABBA-drengene Benny & Björns musical 'Chess' og 'Kristina fran Duvemåla' vipper tæerne under flyglet og slår hestehalen løs.

Efter pausen går der turistbureau i den, med parodier på skandinaviske ølsange. Ikke én sang om politik. Ikke én sang med holdning. Det er pop, men okay, fordi de tre kvinder ikke slipper grebet et eneste øjeblik. De fraserer bare vildt og frit, hypermusikalske som de er.

Pludselig kommer showet til at passe så perfekt til Berlin. Til de skarpe kanter på al den nye beton, der skyder op i det gamle ingenmandsland mellem Øst og Vest.

De tre kvindestemmer hugger sig ind i denne Berliner-skizofreni. Mur eller ej - glimmer eller ej.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu