Læsetid: 3 min.

Digterne synger så kønt om sne

Men vis mig et dansk digt, der lovpriser snedriver i marts
17. marts 2006

Sneen dækker mark og mose, skrev Christian Winther i 1828. Betragtningen er lige så aktuel i dag, den 17. marts 2006, som dengang.

Dog gives der ved nærmere eftersyn undtagelser. Stiger man en af de senere dage af toget på Københavns Hovedbanegård, og skinner solen, har man på den tid, rejsen tager, bevæget sig fra vinter til forår. Ikke et snefnug at øjne, ikke engang dryp fra tagene, næh tør, klar bane, sol hen ad gaden og krokus i potterne. København sejler gennem verdensrummet som et ubekymret, ufølsomt rumskib, der har revet sig løs fra resten af landets fastfrosne skæbne. Bor man selv på landet, tenderer man til at synes, det er lidt usolidarisk.

Man har holdt modet oppe. Giv tid, giv tid har man gået og nynnet i kor med Ingemanns lille fugl. Men ager man til staden i byger og i blæst, opdager man, at hver blomst er udsprungen foran de butikker, der sælger dem. De erantis, som derhjemme står stive og stille under 15 cm sne, kan erhverves i fuldt flor for 25 kr. Man taber lidt af lysten til at nynne.

Ikke at man ikke kan finde snesange, der bekræfter længslen efter forår. End ikke Frank Jæger, som ellers har det med at hilse vinteren velkommen, går fri.

Liden sol i disse uger./Februar har gjort os mindre./Sne som tynger. Is som knuger./Vi kan ingenting forhindre.//

Men han rammes i februar, ikke i marts.

Blicher længes: Inderligt jeg længes/efter vår, men vintren strænges;/atter vinden om i nord!/Kom, sydvest, som frosten tvinger,/kom med dine tågevinger,/kom og løs den bundne jord! Men retter man blikket mod første vers, Det er hvidt herude, må man allerede i anden linje, kyndelmisse slår sin knude, indse, at man er langt værre faren end det pylrehoved til Blicher. Kyndelmisse er det som bekendt 2. februar. I dag er det 17. marts! Vis mig en sang, der besynger sneen i marts.

Nå så fik vi da sne, jubler Jens August Schade, og jeg, som troede, at vi ikke skulle have sne,/og så ser det virkelig ud til, at vi skal have en ordentlig/bunke sne,/og ikke gå og tænke på sne evig og altid,/uden at den/kommer.//

Men det har ikke været i marts. Ellers havde han med garanti ikke udbrudt: jeg er saftsusemig glad for den. Gad vide, om det overhovedet sneede i marts, mens Schade levede?

Helge Rode bliver andægtig:

Der er ingenting i verden så stille som sne,/når den sagte gennem luften daler,/dæmper dine skridt,/tysser, tysser blidt/på de stemmer som for højlydt taler.//

Tør man gætte på, at han befinder sig på vej ned ad Bredgade en dag i december? Det er den første sne, for det fremgår, at der ikke var sne, før denne her begyndte at falde: Der er stadigvæk forbipasserende, som ikke har fundet det passende, romantiske sne-toneleje frem; og desuden ville ingen - gentager ingen - den 17. marts finde på at kalde endnu en snestorm for svanedun fra himlens hvide vinger!

Jeppe Aakjærs Sneflokke kommer vrimlende, en nærmest provokerende munter snesang, der hele vejen igennem gennemfører lystige daktyler i enderimene, foregår ligesom Blichers elegi ved kyndelmisse: og nu kom Kjørmes-knud - jysk for kyndelmisse.

Ligesom I sne står urt og busk i skjul, optimisten blandt de længelsfulde sange, tydeligvis handler om midvinter. Det er hele pointen, at året har sine tider, ligesom Vorherre har sine, hvor åndens vinterblund skal fly for herlig sommer.

Faktisk tror jeg ikke, at nogen dansk digter i sin vildeste fantasi har kunnet forestille sig, at den blå anemone ikke blomstrede, eller at vintergæk kun med nød og næppe var brudt af mulden i marts.

Dog, ligesom i eventyret, er der en lille dreng.

De ander, de ander/med hue på og vanter,/de løber rundt og slås med sne,/ jeg ligger her og ser det, klager Poul Henningens lille, indespærrede varyler.

De voksne siger, at i morgen må han få lov at komme ud, men:

Så tør det, så tør det,/ja, så begynder sølet,/og jeg må ikke komme ud,/fordi jeg er forkølet.//

Han ville være begejstret for denne marts, hvor han dag ud og dag ind kunne boltre sig i den ene ordentlige bunke sne efter den anden.

Forkølet er jo kun noget, man bliver om vinteren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nogle oversete eller fortiede: Mellemformer

Mennesker gengives ofte skønne, æstetisk smukke ( hvad jo passer ) i billedkunst,
mange andre dyr ligeså,
men kun sjældent andre primater, aber, mellemformer.
hvorfor? måske opfattes de som knap så vellykkede udgaver af mennesker