Læsetid: 2 min.

Digternes juninat

Juninatten findes, juninatten findes
28. juni 2006

Selve ordet juninat sender en bølge af erindring gennem en, gennem de fleste mennesker, må man tro, som kender til den nordiske sommer. Digterne gør i hvert fald, ikke bare Drachmann, der f.eks. i romanen Forskrevet har en henrevet skildring af en natlig køretur og dens lysskær. For ikke at tale om Ivan Malinowskis bristefærdige drøm i juninatten, hans mirakuløse "Myggesang".

Men vi er efterhånden holdt op at intonere Drachmanns midsommervise ved bålet. Den er for svær både at synge og huske. Der skal en koncertsanger på, før den i Lange-Müllers melodi lyder af andet end en sommerforkølelse. Men juninatten findes, juninatten findes, som Inger Christensen insisterer i Alfabet:

aldrig var jordklodens

hældning så dejlig,

aldrig de zinkhvide nætter så

hvide

Og sådan blev det understreget dette år ved stranden, hvor det beskedne bål var overhvælvet af den blåeste sydhimmel, der hævdede sig med selveste planeten Jupiter som garant for den højeste harmoni og magtudfoldelse. Inde ved havnen overtrumfede de deres store fællesbål med et fyrværkeri af kunstige sole. Men dermed var den menneskeskabte indblanding i rummet ikke forbi. Endnu en planet, troede vi, blev synlig hen mod midnat. Men den stod ikke i samme urørlige position. For nok er der tale om kosmisk bevægelse, véd vi med Inger Christensen:

Jorden i sit omløb/om Solen findes; Jorden på sin rute/gennem Mælkevejen findes; Jorden på vej/med sin last af jasminer, med jaspis og jern -

Det er dog momentant en umærkelig bevægelse.

Rumstation

Men det nyopdukkede himmellegeme passerede Jupiter i jævn fart og forsvandt efter nogen tid for blikket. En kyndig iagttager vidste, at det var den internationale rumstation, der tog en omgang for øjnene af os, bemandet med to astronauter, der registrerede vores optræden ved den blikstille fjords bred, og hvad de ellers kunne finde.

Sankthansaften er ladet med poesi, fra gammel tid fuld af stærke kræfter, både gode og onde, og ilden blev jo tændt som værn mod det slemme, bl.a. de flyvende hekse på deres kosteskafter på vej til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt. Det var nu egentlig allerede Valborgsaften, Walpurgisnacht, natten før 1. maj, at den omfattende og internationale luftrejse foregik, men det har vi ikke taget så nøje i Danmark.

Nu har vi overgivet os til de ufattelige naturvidenskabelige redskaber og mandskaber, der udforsker universet, og mylderet af satellitter, der vel egentlig ikke kun har godt i sinde og sigte. Da nytter ikke bål ved kysterne, men gedigen oplysning og åbenhed for at skelne mellem erkendelsestrang og stjernekrig. Glædesblus og destruktion.

Juninatten findes. Fortrøstningsfuldt. Og juni, juni, dine jakobsstiger/findes, dine sovende kræ og deres søvndrømme/findes, et svæv af galaktiske kim mellem/jorden så jordisk og himlen så himmelsk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu