Læsetid: 2 min.

Diplomatisk spil

HÅBET ER, at New York-konferencen udmunder i en samlet forpligtende resolution om forstærket indsats mod illegal våbenhandel. Allerede nu har 46 lande tilkendegivet deres støtte til det fremlagte resolutionsforslag – men blandt andre USA, Rusland og Kina mangler. Det er ikke overraskende. G8-landene er både de største legale våbeneksportører og de største producenter af våben, der sælges illegalt eller ankommer ad omveje til de brændpunkter, hvor hovedparten af verdens civile ofre for krig og militær konflikt er.
28. juni 2006

Den stigende handel med illegale våben forværrer konflikter, forårsager flygtningestrømme, underminerer retspraksis og skaber en kultur af vold og lovløshed.

FN's generalsekretær Kofi Annan

EndNU EN FN-konference belæsset med 'gode intentioner' er over os. I New York diskuterer politikere, eksperter og NGO-repræsentanter frem til den 7. juli, hvordan man kommer illegal handel med såkaldte 'small arms' til livs. Begrebet dækker alt fra revolvere og pistoler over maskingeværer og granatkastere til anti-luftskytsraketter, og de landvindinger Kofi Annan omtalte i sin åbningstale til trods, er den illegale handel med denne type våben eksploderet siden FN's medlemslande på den foregående konference i 2001 - enstemmigt - vedtog en programerklæring om at bekæmpe fænomenet.

En stadig større procentdel af den formelt lovlige, statslige handel med våben og ammunition (af FN anslået til mere end 50 mia. dollar på årsbasis) finder vej til regimer og militser, der er blacklistede som aftagere.

UDVIKLINGEN GÅR ifølge organisationer som Amnesty International og Oxfam samt internationale eksperter som den amerikanske Peter W. Singer mod flere og flere private udbydere, godt hjulpet på vej af privatiseringer i den militære transportsektor.

Resultatet er et morads af leverandører, der med Kofi Annans ord "oversvømmer verden" med billige våben og krigsmateriel. Et AK-47 maskingevær kan købes for 100 kroner i Congo, patroner til maskingeværer koster ca. en krone stykket i Bagdad. En topmoderne russisk tank koster mindre på det sorte marked end en Toyota S.U.V. gør i USA.

Den lette adgang til våben og ammunition er helt centrale komponenter i mange igangværende konflikter i tredjeverdenslande. Som man så det i Liberia, hvor oprørsstyrker i juni 2003 indstillede deres angreb på hovedstaden Monrovia, fordi de løb tør for ammunition. Da friske forsyninger ankom måneden senere startede kampene øjeblikkeligt igen.

HÅBET ER, at New York-konferencen udmunder i en samlet forpligtende resolution om forstærket indsats mod illegal våbenhandel. Allerede nu har 46 lande tilkendegivet deres støtte til det fremlagte resolutionsforslag - men blandt andre USA, Rusland og Kina mangler. Det er ikke overraskende. G8-landene er både de største legale våbeneksportører og de største producenter af våben, der sælges illegalt eller ankommer ad omveje til de brændpunkter, hvor hovedparten af verdens civile ofre for krig og militær konflikt er.

Uden en bindende aftale, der i praksis udmøntes i lovgivning og langt stærkere international regulering af våbenhandelen, er 'enstemmig FN-enighed' som på konferencen i 2001 ligegyldig. FN har anklaget hundreder af firmaer og enkelte nationer for at krænke embargoer mod lande, der er indblandet i blodige konflikter, men kun en håndfuld er blevet retsforfulgt. Det er forstemmende, hvis de kommende fem år blot bliver en fortsættelse af den diplomatiske leg 'Gode miner til slet spil'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her