Læsetid: 3 min.

Disciplin: Sidespring

21. juni 2002

BRAT, VILDT BEGÆR: ’Det skal være os, det skal være nu, og det skal være her.’ Uimodståelig tilskyndelse er et af tre afsæt til utroskab i parforhold. De to andre er kedsomhed og ægtefællers indbyrdes magtspil.
Hører denne indsigt ikke til, hvad livet har lært én, kan man få den ved at sommerunderholde sig med bogen Utroskab – 25 kendte danskere fortæller, der netop er udkommet på Forlaget Forum.
Utroskab er et emne, hvor det er svært at få nogen til at stå frem som eksperter. Forlaget bedyrer da også ærbart i forordet:
»Vi har ikke bedt bidragyderne skrive om utroskab i den sensationelle privatsfære, men overordnet, samfundsmæssigt: Hvad stiller vi op med utroskab i begyndelsen af det nye årtusinde?«
Og hvad stiller vi så op?
Nogle af forfatterne går til sagen med en (selv)højtidelighed, der var en dårligere sag værdig. Hør dette mandlige tilløb:
»Jeg er nemlig af den opfattelse, at det er af afgørende betydning for alle mennesker, såvel som for deres omgivelser...«
Der fører til denne mellemlanding:
»Sex er på mange måder en abstrakt illusion.«
Og til denne udgang:
»På baggrund af ovenstående drager jeg den konklusion, at betragtninger omkring vores seksuelle adfærd ikke kan sidestilles med betragtninger om vores generelle livsmønster og adfærd.«
Hermed skulle kønslivet vist være lagt på Rigsarkivet.

MERE SPRÆL er der i de hunkønnede bidragydere. Jane Aamund skriver: »Når man er en gammel, erfaren kvinde, kender man utroskabens forskellige udtryk og spejlinger, og de humoristiske sider står pludselig klart i erindringen.«
Jep! Trøsten ved alderdommen er, at man kan le ad det, man engang tog så tungt, herunder seksualiteten og dens forviklinger.
Lattermildt opstiller Eva Bendix »11 konstateringer« om utroskab. Nr. 3 lyder:
»Det er lettere at være overbærende over for sine bekendtes utroskab end selv at blive bedraget.«
Og nr. 10: »Utroskab skal bortlyves, forties og benægtes. Vær nådig og gå aldrig til bekendelse.«
Pernille Højmark samstemmer i nr. 4 på sin liste over »gode råd«:
»Gør ikke din kæreste til hanrej. Hvis han/hun alligevel får anelser, benægt alt og stå fast.«
Tvetydigheden har Hanne-Vibeke Holst fat i med sin indledning:
»Jeg er ikke utro, min mand er ikke utro. Temaet er mig uvedkommende. Jeg mener ikke noget. Forstår ikke de andres sidespring, julefrokost-eskapader, festflirteri. (...) Kommer i tanker om, at det var sådan, vi mødtes. For syv år siden. Dengang var vi gift, men ikke med hinanden.«

MERE UTROSKAB nu end før? Eva Bendix konstaterer: »Så længe der går mennesker på jorden – og langt ind i det nye årtusinde – vil utroskab forefindes. Og kræve finfølelse og elegance.«
Kristen Bjørnkjær skriver, at mere religion og mindre prævention i den fjernere fortid indskrænkede utroskaben. Han fortsætter:
»Men i 1970’ernes eksperimenterende landskab skal man da love for, at den også blev afprøvet som ikke-tabubelagt, som legal og i visse tilfælde endda som ønskelig. Man skulle leve sin sexlyst ud, især når man var ung. Der var enkelte kollektiver, hvor den direkte var sat i system, alle skulle have lov at gøre det med alle (men var det så utroskab?). Den, der ikke kunne affinde sig med partnerens utroskab uden at blive hidsig, var lige pludselig skurken, hvor det før havde været omvendt. Det gik en tid – og så gik det i sin mor og far igen. Skrammerne skræmte.«
Ja, og aids kom til. Den følelse af skyld, der kan skygge letsindet, har nu fået følgeskab af skræk. Flere af bogens forfattere lader sexlivet flytte ud på internettet, hvor virus er mere harmløs.

ALLIGEVEL VIL utroskab blive ved med at tænde lidenskaberne, i mere end én forstand. Førhen var menneskers liv – med en middelalderhistorikers ord – »kort, brutalt og snavset.« Barselsdød, sygdom, hunger og krig gjorde ægteskaber til en kortvarig affære.
Nu kan folk, der lover hinanden evig troskab, se frem til 50-60 år at holde løftet i. De, der vitterligt formår det, kan føle sig eksistentielt svigtet af en karakterblødere partner. Og provokeret af dem, der gør ægteskabsbrud til en dyd.
Modsat kan de erklærede og praktiserende ’frisindede’ føle sig sat under personlig anklage af andres insisteren på ægteskabets ukrænkelighed.
Begge trosretninger er pirrelige, fordi deres forkyndere lever det virkelige liv i en klemme mellem principper og erfaringer.

dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu