Læsetid: 4 min.

Diskrimination sat i system

Når der derfor nu pludselig bliver lagt afgørende vægt på deres evne og vilje til at lade sig integrere, kan det kun ses som camouflage for den diskrimination, der nu er sat i system.
31. juli 2006

Trods sine ihærdige forsøg på at reducere indvandringen til Danmark, har regeringen konsekvent respekteret den aftale, der er indgået med FN om at modtage flygtninge. Vurderet ud fra behov udpeger FN's flygtningeadministration hvert år et antal mennesker, der indgår i de kvoter, som hvert enkelt værtsland har forpligtet sig til at modtage. For Danmarks vedkommende er det 500. Men det er ikke hvilke som helst 500. I takt med den skærpede udlændingepolitik har de danske myndigheder tiltaget sig stadig større indflydelse på udvælgelsen af de flygtninge, der sendes til Danmark.

Denne indflydelse har sat sig tydelige spor, fremgår det af en opgørelse, som DR's radioavis har foretaget. I de sidste tre år er der kommet flere flygtninge med kristen baggrund til Danmark, mens antallet med muslimsk baggrund er faldet. Gøres det op geografisk, er der kommet flere fra afrikanske og asiatiske lande og færre fra Mellemøsten. Det minder svært meget om følgerne af en bevidst politik, og det bringer i givet fald nok engang Danmark på kant med FN's flygtningekonvention. Modtagerlandene må ikke udvælge flygtninge ud fra deres religiøse tilhørsforhold.

Men det gør Danmark heller ikke, siger kontorchef i det, der nu kaldes Udlændigeservice, Birgit Petersen. Hvis der er et religiøst mønster i kvoteflygtningenes sammensætning, er det en ren tilfældighed. Derimod er der ingen tilfældigheder i de kriterier, der anvendes ved udvælgelsen af de 500, der årligt får opholdstilladelse. Det bekræfter Venstres integrationsordfører, Irene Simonsen.

Hun siger lige ud, at det er nødvendigt at sortere blandt disse kvoteflygtninge. Igennem nogle år modtog Danmark en lille gruppe muslimske flygtninge, som ikke kunne integreres. De skulle hellere være hjulpet i andre lande. Deres traditioner og religion er på en så ekstremistisk fløj, at de ikke er integrér-bare. Og det har de danske politikere og myndigheder lært af. "Hvis man ikke kan acceptere den levevis, vi har i Danmark, fordi det går imod deres religiøse tradition, så har de ikke det samme integrationspotentiale," siger Irene Simonsen.

Og det er lige præcis et sådant potentiale, man skal have, hvis man vil gøre sig håb om at blive dansk kvoteflygtning. Derudover skal man forstå, at ordet 'integration' i det politiske Danmark har en ganske særlig betydning. For mange er det reelt ensbetydende med assimilation. En velintegreret indvandrer er en, der har evnen til hurtigt at være som os - så langt det nu er muligt.

Irene Simonsen forsikrer, at dette ikke fører til nogen form for religiøs diskrimination ved udvælgelsen af de flygtninge, der er værdige til at komme til Danmark. Det, der bliver set på, er, om kvoteflytningene er integrér-bare. Hun betegner det som vigtigt, at der i fremtiden kommer flygtninge hertil, som ønsker at være aktive deltagere og en del af det danske samfund. Hvis det er tilfældet, vil de blive givet alle de muligheder og chancer, det danske samfund kan tilbyde.

Den tror Det Radikale Venstres integrationsordfører, Morten Østergaard, ikke på. Det skift, der er sket de seneste tre år, betyder, at vi nu ikke længere får dem, der nødvendigvis har det største beskyttelsesbehov, men dem der ligner os selv mest. Derfor har han taget initiativ til, at integrationsminister Rikke Hvilshøj bliver kaldt i samråd for at forklare baggrunden for den markante ændring. Han tror ikke på, at det kan være nogen tilfældighed, der der nu pludselig kommer mange flere kristne flygtninge til Danmark.

På tværs af forsikringerne fra Udlændingeservice og Irene Simonsen er Dansk Folkepartis ordfører - givetvis ganske utilsigtet - kommet ham til undsætning. Jesper Langballe forsikrer, at kvoteflygtningene sorteres fuldstændig bevidst. Det er en fremgangsmåde, Dansk Folkeparti har aftalt med VK-regeringen. Og den har netop til formål at reducere antallet af flygtninge med muslimsk baggrund. Jesper Langballe mener, at det kun er de radikale og Morten Østergaard, der ønsker at få flere af dem.

Ikke desto mindre forsikrer også han, at flytninge ikke sorteres efter tro, men efter deres ønske om integration. Det er fortrinsvis dem, der har en mulighed for at blive integreret, der bliver udvalgt. Det er, efter Jesper Langballes opfattelse, "en god og menneskeligvenlig praksis".

Denne fremhævelse af integrationens betydning er interessant, når den kommer fra denne kant. Indtil fornylig var Dansk Folkeparti nærmest fjendtligt indstillet over for selv regeringens integrationspolitik. En vellykket integration betyder nemlig, at disse mennesker bliver boende i Danmark. Det er jo ikke så heldigt, når man nu helst ser dem forsvinde med en enkeltbillet til et andet sted på kloden. Og hvor ofte er vi ikke blevet belært af Jesper Langballes parti om, at selve begrebet 'flygtning' netop må betyde, at de kun kan blive her, så længe det er nødvendigt af hensyn til deres personlige sikkerhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her