Supermarkederne er blevet magtfulde. Engang var det producenterne, der bestemte, hvad vi kunne få at spise - i dag ligger beslutningen på meget få skriveborde i landets store detailhandelskæder.
Der er med andre ord sket en markant ændring i magtstrukturen for de danske fødevarer - det konkluderede flere eksperter i går ved en stor konference på Landbohøjskolen i København - blandt andre arrangøren Jørgen Højmark Jensen fra Akedemiet for de Tekniske Videnskaber:
"Det er i dag omkring 15 mennesker, der bestemmer, hvad 85 procent af befolkningen får at spise, og det, synes jeg, er skræmmende," siger han.
En af konsekvenserne ved magtcentraliseringen er dårligere udbud og højere priser. Det mener direktør for Fødevareøkonomisk Institut, Søren Frandsen:
"Der er tegn på konkurrenceproblemer. For lidt konkurrence i detailhandlen mellem nogle få store detailkæder betyder højere priser og dårligere udbud," siger han. Ifølge en undersøgelse foretaget af hans institut, er fødevarer i Danmark seks-12 procent dyrere end i EU, og udvalget i supermarkederne markant mindre.
Utilfredshed
En af dem, der har undersøgt forbrugernes holdninger, er Katherine O'Doherty Jensen fra Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen. Hun fornemmer en klar utilfredshed med udvalget:
"Jeg fornemmer absolut, at danskerne er utilfredse med det, de kan få i butikkerne. Mange køb er kompromiskøb, og generelt er det at købe ind forbundet med stor irritation. Danskerne mener, at måltidet er et af dagens højdepunkter, mens indkøb er forbundet med ulyst, bekymring og magtesløshed," siger hun. Og danskernes tillid til supermarkederne er også meget begrænset:
"I en undersøgelse af 18 europæiske lande, er Danmark blandt de to lande med den laveste grad af tillid til fødevarerne - og det burde være alarmerende for industrien. Tilliden til den information, man får om fødevarerne, er også meget lille i Danmark," siger Katherine O'Doherty Jensen.
Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, mener også, at magtkoncentrationen på fødevarerområdet er et stort problem:
"Vi står over for en stor trussel. Vi risikerer, at Danmark ender som et discount-samfund med mindre udbud og større utilfredshed. Og måske bliver det ikke engang billigere. Det her kan gå hen og blive et stort problem for vores kollektive livskvalitet. Men det må også være et problem for supermarkedsdirektørerne, som vel ikke ser det som deres mål at sikre forbrugerne triste oplevelser," siger han.
En af de få, der ifølge eksperterne sidder med magten, er koncerndirektør i COOP Norden, Jan Lundgren. Han mener, at hans egen magt er stærkt overvurderet:
"Konkurrencestyrelsen har været inde og sige, at der ikke er nok konkurrence på området, men jeg synes, der er masser af konkurrence, og kunderne vælger naturligvis varen, hvor de kan få den billigst. Dermed har forbrugerne også en stor magt, og de er meget kritiske, og kan bruge pressen, hvor andelen af forbrugerstof er blevet markant større. Så jeg må skuffe og sige, at det ikke kun er mig, der bestemmer, selv om jeg da har en vis indflydelse," siger Jan Lundgren.
Og den indflydelse, som forbrugerne har, bør de bruge, mener Rasmus Kjeldahl: "Jeg går ud fra, at supermarkederne er klar til få en reaktion fra forbrugerne. At der kommer et vendepunkt - som det eksempelvis skete for ARLA for nylig," siger han.
Sultestrejke
Men når det kommer til lige nøjagtig fødevarer, er forbrugernes magt dog stærkt begrænset, mener Katherine O'Doherty Jensen:
"Selvfølgelig er forbrugeren en del af det. Men magten ligger ikke hos forbrugeren - det er en myte, som supermarkedskæderne er interesserede i at beholde. Magten ligger hos supermarkederne. Vi er jo nødt til at købe fødevarer, så hvad skulle alternativet være? Så skulle man lave én stor sultestrejke, for vi er jo nødt til at få mad," siger hun.
Derfor mener hun, at det er supermarkederne, der bør tage ansvar og sørge for, at der kommer et større udbud og bedre information om fødevarerne. Det samme mener Rasmus Kjeldahl:
"Det er vigtigt, at dem, der har indflydelse, også bruger den. Detailhandlen har fået større magt, og dermed bør den også påtage sig et større ansvar, og indtil videre synes jeg, man har været meget passive," siger han.
