Læsetid: 8 min.

Djævelen eller bare hans advokat?

Det fortaber sig i tågerne, hvor stor en indflydelse, rådgiveren Michael Kristiansen egentlig har haft på Fogh
5. september 2005

"The greatest trick the devil ever pulled was convincing the world he didn't exist."

Fra filmen The Usual Suspects.

"Derfor er det bedste at sige, at jeg ikke har nogle kommentarer til det. Hverken nu eller senere."

Michael Kristiansen i Ekstra Bladet - om 'Fogh bag facaden'.

To mørke jakkesæt står tæt op ad hinanden. De taler lavmælt sammen, mens de skuler i retning af den "surmule", som de bagtaler.

"Kan han bidrage med noget? Det kan han altså ikke," siger Michael Kristiansen - den ene af de to.

"Nej, det kan han ikke," svarer Bertel Haarder møntet på udenrigsminister Per Stig Møller.

Scenen fra dokumentarfilmen Fogh bag facaden er unik. Ikke blot fordi den aldrig skulle have været vist - Fogh Rasmussen og Kristiansen valgte at censurere scenen bort - men også, fordi den giver et blik bag spindoktorens facade. En spindoktors arbejde er som sådan usynligt for offentligheden. Han eksisterer ikke - det gør kun den politiker, han tjener.

Kristiansen, doktor Kristiansen, som han bliver kaldt, har i årevis været nærmest usynlig og vel næppe kendt i bredere kredse. Til trods for, at hans indflydelse på dansk politik formentlig er større end langt de fleste ministre i Fogh-regeringen.

Læg mærke til ordet "formentlig" ovenfor.

For der findes intet politisk monument over Michael Kristiansen. Officielt er - var - han ikke mere end ét blandt mange lønnumre i Statsministeriet.

Her er et forsøg på et monument over en usynlig mand.

Eks-konerne

For en gangs skyld stiller Michael Kristiansen frivilligt op til en serie korte interviews.

Det er mandag, og et kort telegram fra Ritzaus Bureau er først på dagen tikket ind på skærmen hos medierne:

København, mandag /ritzau/

Statsminister Anders Fogh Rasmussens nærmeste rådgiver gennem fem år, Michael Kristiansen, forlader Statsministeriet til fordel for Danske Bank.

Medierne reagerer aparte. Hvor meget gør man ud af den nyhed? Manden er jo bare en presserådgiver. Og er alt det der med spin ikke noget opreklameret fis?

Nærværende dagblad reducerer Kristiansens afgang til en note.

I andre medier finder Kristiansen afgang trods alt plads til sendeflade eller siderne inde i avisen.

Det bliver mest til lidt rosende artikler om Kristiansen store indflydelse på Venstres og statsministerens evne til at kommunikere og vinde politiske sejre.

"Det må andre svare på."

"Se det er et godt spørgsmål".

"Der er altid ting, man fortryder."

Michael Kristiansen svarer absolut ingenting, mens de korte interview i Statsministeriet står på. Med hænderne i lommen. Skikkelsen lidt ludende. Og en afdæmpet, smilende mine på.

Usynlig til det sidste.

Han har slidt sig selv og to koners tålmodighed ned undervejs i arbejdet for Fogh. Derfor stopper han, får han sagt.

Er det sandt?

$SUBT_ON$Løgneren

Du lyver jo Anders, lød budskabet på ét af de bannere, som unge socialdemokrater under valgkampen i januar og februar turnerede rundt med.

Det var dengang, at Venstres valgløfter på mærkværdig vis var blevet til overbud på de områder, hvor Socialdemokraterne stod med markante politiske udspil.

Tallene føg gennem luften: Var der f.eks. sparet på udgifterne til folkeskolen? Ingen kunne finde op og ned på tallene, og eksperterne holdt sig væk af frygt for at blive misbrugt. Resultatet var, at vælgerne foretrak Fogh foran Lykketoft - og i den grad.

Hvad var Michael Kristiansens rolle i det spil? Når f.eks. Venstre pludselig finder ud af, at partiet også - lige som Socialdemokraterne - vil forkæle børnefamilierne med højere børnecheck, kvalitet i daginstitutionerne og billigere børnepasning, hvem tager så den beslutning?

Anders Fogh Rasmussen? Thor Pedersen, Michael Kristiansen? Den ansvarlige minister - socialministeren?

Her er det, røgsløret lægger sig, aviserne giver op og rygterne begynder.

Man kan starte med at eliminere den ansvarlige minister, for de bestemmer lidt, ofte uendelig lidt, for Fogh-regeringens politik på centrale områder. I det konkrete eksempel var daværende socialminister Henriette Kjær (K) længe før Venstre gået ud med et budskab om at forbedre hverdagen for børnefamilier. Hun blev skudt ned, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) undsagde hendes ideer.

At Michael Kristiansen har en nøglerolle - måske endda en afgørende rolle - for i det mindste lanceringen af de politiske budskaber, er budskabet i bogen Professionel politisk kommunikation, som er et studie af valgkampen i 2001.

Den præsenterer det hidtil bedste billede af, hvordan den mystik-omgærdede spindoktor arbejder.

Papegøjen

En spindoktor med succes er langt mere end blot at slendre omkring med hænderne i lommen og sige smarte, slogan-agtige budskaber på de rigtige tidspunkter.

Først og fremmest gælder det om at have et omfattende sæt redskaber til sin rådighed - og folk til at betjene dem. Det er f.eks. politiske målinger af vælgernes interesse, og budskabernes gennemslagskraft. En serie mini-meningsmålinger og fokusgrupper, hvor et repræsentativt udsnit af danskere siger deres mening om budskaber, politikerne har tænkt sig at lancere.

De fleste partier bruger de redskaber, men de koster penge - og dem har Venstre flest af. Uden dermed at have sagt, at Michael Kristiansen har købt sig til succes.

"På udvalgte områder brugte vi fokusgrupper og kvantitative målinger hele vejen igennem i valgkampen. Det betød, at vi hver dag i valgkampen præcist vidste, hvad der var på vælgernes dagsorden. Samtidig kunne vi spørge til forskellige områder. F.eks. kunne vi på ældreområdet undersøge, om grunden til den store interesse for ældrepolitikken hang sammen med frit-valgspørgsmålet, formynderi eller noget helt tredje," forklarer Michael Kristensen i bogen Professionel politisk kommunikation.

Et andet redskab er at gentage de samme budskaber - tænk noget-for-noget, så vælgerne forstår, at man mener det. Kritikere har kaldt Fogh Rasmussen "en papegøje". Men Kristiansen forklarer i bogen:

"Det gælder hele tiden om at arbejde med retorikken, og når der f.eks. sker nogle nye ting, ændrer man på retorikken, men ikke på selve indholdet. På den måde kommer man aldrig til at lyde som en gammel pladespiller".

Han og Fogh har brugt et år op til valget på at arbejde på retorikken, tilføjer Kristiansen.

Ud over de mere tekniske redskaber kommer almindelig kynisme ind.

Kristiansen overtager det forløb, som Foghs tidligere spindoktor, Henrik Qvortrup, har sat i værk: Fogh - løfternes mand - skal indlede sin karriere med at løbe fra en stor del af det, han tidligere har ment.

Lavere skat, nedskæringer af velfærdssamfundet - den liberale hulemand - skal begraves. Og han er blevet begravet endeligt under Kristiansen. I en sådan grad, at ingen længere gider tale om Fra socialstat til minimalstat - Foghs herostratisk berømte værk om danskernes "slavenatur".

Politikens tegner Roald Als bringer sidste år tegningen af den krumbøjede bedemands-agtige Michael Kristiansen, som rækker neandertaler-Fogh en socialdemokratisk cottoncoat, så han kan gå forklædt ud i samfundet.

Fiskeopdræt

Michael Kristiansens job er også at dække over Anders Foghs svage sider.

For de er der, og Venstres apparat indkredser naturligvis, hvad de er:

"AFR's (Anders Fogh Rasmussen, red.) brand overskygger partiets. Personen overskygger holdet. Resultat: Holdet bliver svagere og svagere. AFR mangler 'jeg lytter'. Det vil være et kæmpe problem, når det er et faktum for pressen!!!," står der i det hemmelige notat, som Venstres pressechef skriver efter session med en fokusgruppe af eksperter.

Netop her er et eksempel på især venstrefløjens yndede karakteristik af Kristiansen - og andre spindoktorer. De er overbetalte (hvad det så end har med sagen at gøre) lurendrejere, der snyder vælgerne og fordrejer virkeligheden.

Udsagnet er ikke helt forkert. Hvad angår lønnen - Kristiansen tjener knap en million kroner om året - bliver det vel en smagssag, om han er overbetalt. Spørgsmålet er, hvad det er at snyde vælgerne. Kristiansen erklærer sig skyldig, når det gælder om at minimere kritikken af Anders Fogh Rasmussen:

Han indfører op til valget i 2001 den berømte bustur rundt i landet, som Socialdemokraterne kopierer ved det seneste valg. De lokale journalister skal sprede Foghs budskab og billede, fordi "de journalistisk behandler politik, som de behandler fiskeopdræt," vedstår Kristiansen i bogen om valgkampen 2001.

Kynismen gælder også de godbidder, som Kristiansen fordeler til medierne: F.eks. får Politiken adgang til en bestemt Fogh-tale på forhånd, mens Jyllands-Posten nægtes samme adgang. Den positive omtale sikres i Politiken, samtidig med en maksimal eksponering af statsministeren, fordi bladet placerer solo-historien helt i top.

Den slags er Kristiansen hverken ene om eller har opfundet. Men eftersom han i sagens natur sidder på papirerne ind og ud af Statsministeriet, får han den største magt. Og et varmt forhold til mange journalister på Christiansborg. Det er den slags, der hjælper, når andre historier skal snakkes ihjel eller dysses ned.

Michael Kristiansen erkender dog én gang, hvor selv et godt forhold til pressen ikke hjalp.

$SUBT_ON$Krig med Per Stig

Dokumentarfilmen Fogh bag facaden er det uomtvistelige eksempel på, hvornår det gik galt for doktor Kristiansen.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) bliver i fraklippede scener bagtalt af Kristiansen.

Ifølge bogen I spidsen for Europa af journalisterne Michael Ulveman og Thomas Lauritzen fører det til, at "debatten udvikler sig til et veritabelt opgør mellem Stats- og Udenrigsministeriets spinmaskiner med oppositionen i Folketinget som hændergnidende iagttager".

Sagen "landede ikke som den skulle," erkender Kristiansen i dag.

En stribe andre sager er det vanskeligere at identificere Michael Kristiansens rolle i:

F.eks. dagpenge-sagen, hvor regeringen på finansloven ville spare 600 millioner kroner på dagpengene. Forslaget blev taget af bordet - officielt af Claus Hjort Frederiksen, der måtte undsige sig selv på tv.

Desuden er der formentlig en række sager, som offentligheden aldrig får kendskab til. Ildebrande, som blev slukket i opløbet. Som Kristiansen kan tage på sin kappe, men aldrig fortælle om.

Det store usikkerhed om spindoktorens arbejde gør, at der i dag bliver fældet vidt forskellige domme over hans arbejde.

Foghs spindoktor vandt valget, lød en overskrift i f.eks. Fyens Stiftstidende efter valget i februar. I artiklen giver fire forskere fra Syddansk Universitet, der har fulgt og analyseret mediernes dækning af valget, topkarakter til Kristiansen.

"Æren for den borgerlige sejr ved folketingsvalget 8. februar tilkommer i høj grad Michael Kristiansen," konkluderer artiklen på baggrund af forskernes undersøgelse.

Så er 900.000 i årsløn vel næppe en overbetaling.

Helt anderledes ser tidligere leder af De Konservative, Hans Engell, på Kristiansens arbejde:

"I stedet for at give regeringen mere mediepotens har spindoktor-vældet udviklet sig til en belastning for Fogh," skriver Hans Engell - vel at mærke før, Fogh vandt februar-valget.

Hans Engell anklager videre Kristiansen for at være en løgner, der dækkede over, at Foghs nytårstale 2004 var delvist skrevet af en ansat i Dansk Industri - den ultra-liberale Christopher Arzrouni.

"Berlingske Tidende og til dels Børsen proppes så meget med regeringsnyheder, at det virker nærmest påfaldende," skriver Engell videre, og mener, at Kristiansen har "store troværdighedsproblemer".

Med de to bedømmelser som yderligheder er det naturligvis op til den enkelte læser at foretage sin egen, helt legale, analyse af den usynlige spindoktors indflydelse.

Medmindre, man som kommentatoren Lars Trier Mogensen vælger at mene, at Kristiansen er netop - usynlig:

"Realiteten er dog, at politiske 'spindoktorer' i al væsentlighed har karakter af spøgelser," skriver han i en analyse.

Kristiansen kan, som hovedpersonen i The Usual Suspects, hviske efter at have bedraget alle, såvel som publikum, gennem hele filmen:

Just like that, he's gone.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu