Læsetid: 2 min.

Djævelens arkitekt

Albert Speer var jo helt sikkert et dumt svin. Men også en sød far og en usikker lille mand. Men hvor ville det være meget lettere, hvis han ikke var det. Nu bliver man tvunget til at overveje den potentielle ondskab i alle mennesker
17. november 2006

Hitlers arkitekt. Smag på ordene. Det er grimt. Han er ikke bare statsarkitekt under det nazistiske styre. Han er Hitlers. Han er ikke sin egen. Sådan er det nemt at opfatte dem, der arbejdede tæt på demagogen. De var i hans vold. Ynkelige mennesker, der lod sig overbevise og velvilligt gik ind i kampen for Det Tredie Rige. Men i virkeligheden ved vi jo godt, at så ensidige er der ingen mennesker, der er. Albert Speer var også sin kones mand og sine børns far. Og netop børnene spiller en stor rolle i den dramatiserede dokumentar-serie, Speer og Hitler, som havde premiere på DR2 i mandags. Albert Speers børn havde Adolf Hitler som legeonkel, vi ser billeder - sikkert optaget på familiens smalfilmkamera - af hvordan de små unger tumler rundt på Berghof. Næste klip ser vi skuespillere i rollerne som Adolf Hitler og Albert Speer i fulde uniformer beundre modellen af det Germania, Speer skulle bygge for føreren. Begæret og storhedsvanviddet lyser i Hitlers øjne, netop som man har forestillet sig - i Speers øjne lyser kun en 10-årig skoledrengs ønske om at imponere sin far.

Splittelse

Ind mellem smalflim og dramatisering, ser vi interview med to sønner, der nu er mænd i pensionsalderen og tydeligt tynget af, at de sikkert i det meste af deres liv ikke har været andet end Albert Speers sønner. Og selveste Leni Riefenstahl, der fysisk ligner et oversminket lig, men mentalt er lige så frisk, som da hun filmede Triumph des Willens. Klippene hænger sammen i logisk rækkefølge og er ikke bare løsrevne tableauer: I dramatiseringen ser vi Hitler kalde Speer et geni. I interviewet med en af sønnerne i klippet umiddelbart efter spørges der: "Tror de, at deres far mente han selv var et geni?". "Ja," svarer sønnen. "Mener de, at deres far var et geni?" "Nej!" fastslår sønnen og griner lidt, som om han ynker sin far. Dokumentaren er helt enestående. Sønnernes splittelse mellem at have gode minder om ferier på Berghof og bilture med far, og så deres viden om hvad disse mennesker foretog sig, når de ikke var legeonkler, kommer tydeligt frem. Det er de nuancer, vi efterhånden er ved at vænne os til i forhold til Anden Verdenskrig. Det var mennesker, der gjorde umenneskelige handlinger.

Diskussionen om, hvorvidt man overhovedet kan fremstille Hitler som et menneske blussede i Tyskland allerede op, da filmen Der Untergang om Hitlers sidste dage, havde premiere. Det er ubehageligt at tænke på, at denne mand sandsynligvis var god mod både børn og dyr - også andre dyr end Blondie. Det samme gælder Speer. Hvorfor var han ikke bare en voldelig, alkoholiseret ægtemand, der misbrugte sine børn? Det ville have været så meget nemmere. Men det var han ikke. Ubehageligt. Men nødvendigt. Ikke fordi vi skal undskylde handlingerne med he was only human. Men fordi hvis vi ikke opfatter disse mennesker, som netop mennesker, så kan vi nemt overbevise os selv om, at det ikke kan ske igen. Men det kan det. Der er jo mennesker over det hele. Måske sidder du i nærheden af ét lige nu.

* Speer og Hitler 1. afsnit DR2 mandag 20.50

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her