Læsetid: 3 min.

Dna-register – ja tak

24. september 2003

»Det vil skabe en nation af mistænkte.«

Peter Blume, professor i retsinformatik

DANSK FOLKEPARTIS forslag om at lade alle danskere registrere i et dna-register – for at gøre det lettere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser – har kaldt på de store følelser og de store ord.
Et totalt dna-register er et forsøg på at fange hele folkets sjæl, mener leder af Center for Etik og Ret, professor Peter Kemp.
»Den skal fanges ind og kontrolleres,« siger han.
Vi skal skabe et samfund, som ikke kan misbruges, for tænk hvis personlige informationer falder i hænderne på de forkerte, lyder argumentationen.
Tænk hvis nazister kom til magten eller tænk, hvis statsmagten eksempelvis gik efter at straffe uskyldige individer under påskud af terrorbekæmpelse. Eller tænk, hvis forsikringsselskaberne fik fat på dna-oplysningerne og smed de dårlige liv på porten.
Store ord. Men holder de? Prøv at husk tilbage. Argumenterne ligner til forveksling dem, der blev brugt mod at indføre personnumre i sin tid.
Men realiteten er jo, at der i det moderne samfund findes enorme mængder af oplysninger registreret om snart sagt alle borgere. Man bliver videofilmet i stormagasiner og på tankstationer. Læger og uddannelsesinstitutioner fører journaler med følsomme personoplysninger. Bibliotekerne registrerer elektronisk, hvad vi læser. Mobilselskaberne registrerer vores færden ned i den mindste detalje, og det er teknisk muligt at følge med i folks korrespondance via e-mail.

SKULLE NAZISTERNE komme, så har de nok at tage fat på.
Det afgørende for en moderne registerpolitik er altså ikke om følsomme oplysninger registreres – for det gør de – men om der bliver passet godt oplysningerne.
Derfor må udgangspunktet for et nationalt dna-register være, at politiet kun får adgang, når der er tale om en alvorlig forbrydelse. Samtidig skal dna-profilen registreres på en måde, så man ikke kan aflæse genetiske sygdomme.
Hertil kommer selvfølgelig, at et sådant register først bør indføres i takt med, at prisen for registreringerne falder til et acceptabelt niveau.
Det er for let at afvise et dna-register med henvisning til, at Danmark i forvejen er ude på en retspolitisk glidebane med den ene stramning efter den anden blot for at signalere handlekraft.
Senest så vi den såkaldte rockerpakke, hvor man med lov indførte hemmelig retspleje: At politiagenters identitet kan holdes skjult i retssager. Også selv om det er et gængs retsprincip, at alle vidner skal identificere sig i retten. Hertil kommer, at politi og anklagemyndighed skal kunne nægte forsvareren aktindsigt.

NÅR SOCIALDEMOKRATERNE hånd i hånd med regeringen kan indføre denne type love, kan man selvfølgelig få lyst til at råbe nej til alt, hvad der lugter af en svækkelse af individets retssikkerhed over for staten.
Men et dna-register er jo i sig selv ikke et brud på retsstatens principper. Ikke hvis det bruges ansvarligt.
Derfor er det befriende, når formanden for Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup (SF), ikke blot per automatik har afvist forslaget fra Dansk Folkeparti.
Anne Baastrup har jo ret i, at det er værd at undersøge forslaget. Er udsigten til en højere opklaringsprocent investeringen værd, og kan registeret sikres tilstrækkeligt?
Der er jo ikke tvivl om, at et register for alle danskere markant vil styrke politiets muligheder for at opklare alvorlige forbrydelser i de tilfælde, hvor der findes væv, sæd eller blod på et gerningssted, som ikke
matcher de 3.100 dna-profiler, der i dag findes i det særlige genkartotek.
Forslaget er rutinemæssigt blevet afvist af regeringen og Socialdemokraterne. Det er synd. For Dansk Folkeparti har rejst en særdeles relevant debat.

PROBLEMET ER JO, at de politiske partier normalt dukker sig i diskussioner om etik i kølvandet på den moderne teknologis muligheder.
Partierne falder fra hinanden og sætter medlemmerne fri i afstemninger om alt fra kloning og gensplejsning til dna-registrering.
Her er det bekvemt for partiformændene at bruge prædikatet ’etiske problemstillinger’. Dermed legitimerer lederne, at de ikke aner, hvilket ben de skal stå på.
Det er ren afmagt. Politik handler ikke længere blot om fordeling af kagen.
Og det skræmmer de unge væk, at partierne undgår at formulere svar på en række af tidens store problemstillinger. Alene derfor er den diskussion velkommen.

je

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu