Læsetid: 3 min.

At dø med ære

Animation. Zack Snyders '300' er et stykke underholdende og hyperstiliseret populærkultur, som bestemt ikke skal tages for alvorligt
30. marts 2007

Zack Snyders '300' er et stykke underholdende og hyperstiliseret populærkultur, som bestemt ikke skal tages for alvorligt

Zack Snyder maler med blod i sin nye film, 300, der er baseret på en fremragende tegneserie af Frank Miller og gør den amerikanske serieskaber ære med et hyperstiliseret, gennemført grafisk univers, der er som løftet ud af forlægget.

300 er baseret på faktiske begivenheder, men man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at se filmen - og tegneserien - med de historiske briller. Alt er overgjort og ironisk, og ikke meget i filmen eller historien skal - hvilket er blevet gjort - tages alvorligt eller tolkes som udtryk for et politisk ståsted.

Titlens 300 er bystaten Spartas krigerkonge, Leonidas (Gerard Butler), og hans håndgangne mænd, som i år 480 før Kristus afviser at underkaste sig den persiske kong Xerxes (Rodrigo Santoro), der tromler sig vej gennem Europa. I et bjergpas ved Thermopylæ, kaldet De Varme Porte, møder de spartanske soldater, fødte krigere, opdraget til at dø med ære på slagmarken, den persiske millionhær, der består af væsener fra hele verden.

En umulig opgave, skulle man synes, men spartanerne er nogle hårdføre, strategisk kloge størrelser, og det smalle bjergpas betyder, at det ikke er antal, men kampvilje og styrke, der er afgørende for slagets udfald.

Virkelighedens 300

300 er først og fremmest et kulørt eventyr af den drengerøvsagtige slags, hvor fortælleren Dilios (David Wenham) - en af Leonidas' nærmeste mænd - holder publikum i et fast greb og overdriver og lyver, når det gør historien bedre.

Virkelighedens 300 fik hjælp af en større, græsk hær, og Xerxes havde ikke så mange mænd, men spartanernes mod og opofrelse vakte genlyd og er med tiden blevet en af den græske mytologis mere farverige indslag. Som påvirkelig dreng mødte Frank Miller historien i form af filmen The 300 Spartans (1962), og da han som voksen besøgte Thermopylæ og Sparta, blev han inspireret til at skabe tegneserien om de tapre spartanere, der var med til at lægge fundamentet for den vestlige civilisation.

Men selv om 300 i (meget) store træk er tro mod de historiske fakta, er Millers ærinde ikke historikerens. I stedet har han skabt en visuelt blændende, illustreret klassiker, der nok hylder spartanerne, men gør det med barnets udelte, ofte ukritiske, begejstring og samtidig er fuld af ironi, der underminerer alle forsøg på at tage Miller til indtægt for spartanernes fascistoide samfundsstruktur, hvor uperfekte spædbørn smides væk, og de lidt større sendes ud i naturen for at blive rigtige krigere - hvis ellers de overlever.

I Zack Snyder har Miller fundet en loyal og visuelt bevidst fortolker, der næsten billede for billede og ord for ord har oversat serieskaberens værk til film. Hele 300 er optaget i et studie, og de fysiske omgivelser, himmel og jord, bjerge og hav, er tilføjet i en computer, hvorfor det bliver en næsten uvirkelig verden, de i forvejen larger than life-karakterer bevæger sig rundt i. Brugen af computere giver Snyder mulighed for at styre alt ned i mindste detalje - kamerabevægelser, lys, skygger, blodsprøjt - og give liv til selv de mest bizarre af Millers optrin og samtidig koreografere de blodsprøjtende kampscener, hvor afhuggede hoveder og lemmer flyver smukt gennem luften.

Det har tydeligvis moret Snyder, som selv gik til Miller for at få lov til at filmatisere 300, at heltene i hans film, spartanerne, ikke er Guds bedste børn. Ligesom Miller leger Snyder - der debuterede med zombiegenindspilningen Dawn of the Dead - med genrekonventionerne og forventer, at publikum selv afkoder satiren og ironien i en film, der er en finger i øjet på den gode smag, men bestemt også et vældig flot og underholdende stykke populærkultur.

300. Instruktion: Zack Snyder. Manuskript: Zack Snyder og Kurt Johnstadt, Amerikansk (Imperial i København og en masse biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her