Læsetid 3 min.

Død og dope i sport

10. august 2001

TUNG er den skygge, der hænger over professionel topidræt fra OL til VM i atletik til Champions
League i fodbold. Den rene æstetiske nydelse af
idrætsstjernernes stadig mere imponerende præstationer overskygges nemlig af et andet og tilbagevendende fænomen: Doping.
Ingen større sportsbegivenhed er undtaget fra mistanken om dopingmisbrug. Selv ikke Tour de France vinderen Lance Armstrong kan frigøre sig fra mistanken, selv om ingen endnu har bevis for, at hans potente antrit i bjergene er afstivet af hormoner og præsta-
tionsfremmende EPO. Men den hårde tour er særlig belastet. Allerede tilbage i tresserne erklærede
Jacques Anquetil åbent, at han dopede sig, for uden
et ekstra kemisk tilskud ville rytterne ikke kunne køre så hurtigt.

EN SKYGGE af doping hænger også ved Edmonton, hvor der holdes VM i atletik. Balladen startede i sidste uge, da det internationale atletikforbund (IAAF) meddelte, at man alligevel lader den russiske løber Olga Yegorova stille op i 5.000 meteren, selv om hun fornylig blev taget med for meget EPO i urinen under et stævne i Paris.
IAAF tog beslutningen, fordi Yegorova ikke – som reglerne foreskriver – også fik en blodtest. Men så var helvede løs, og Rumæniens regerende verdensmester, Gabriela Szabo, truede med ikke at ville stille op. Szabo har dog opgivet truslen, efter at hun vandt 1500 meter finalen foran den tidligere dopingdømte rumænske løber Violeta Szekely – som den lille blonde Gabriela har kaldt for ’den grimme’. Violetas muskuløse overkrop og ben virker ikke specielt kvindelige, men synes mere beslægtet med den hormonbelagte kulturisme, som har bredt sig i træningsrummene i den vestlige verden.
Edmonton er dømt til at slås med dopingskyggen. Op til ti atleter ser ud til at have for mange røde blodceller i urinen i de foreløbige dopingprøver under VM – og det kan være tegn på, de har taget EPO. Nye prøver skal fastslå, hvem der straffes, men Yegorova er en af de mistænkte. Mens vi venter på de endelige testresultater, står det dog klart, at Canadas 100 meter mester Venolyn Clark, og Brasiliens 800 meter løber Fabiane dos Santos er bortdømt, fordi de er taget for doping. Men mange flere har sikkert brugt anabolske steroider, andro-stoffer og EPO for at transformere menneskekroppen til en præstationsdygtig vinder-maskine.

SELV ikke de nationale sportsforbund kan frigøre sig fra mistanken. Hvordan kan de garantere en effektiv dopingjustits, når de som sportsstjernerne har fået stærke interesser i at vinde? For guldmedaljer omsættes til flere sponsor- og reklamekroner.
Den internationale olympiske komité (IOC) har indledt en undersøgelse af det amerikanske atletikforbund, fordi dette forbund undlod at indberette sytten positive dopingtester fra perioden op til OL i Sydney. Og en amerikansk atlet var endda med i Sydney, selv om denne inden var blevet taget i en dopingtest med for mange anabolske steroider i kroppen.
Dybest set er det et sygeligt kapløb. Og det kan få den ultimative konsekvens kaldet døden. I amerikansk fodbold, hvor de hormonoppustede overkroppe er blevet stadig mere dominerende i forsvarskæderne, er fire personer døde i løbet af bare ti dage. Overanstrengelse, varme og kollaps i forsæsonen lyder diag-nosen. I de seneste seks år har der været nitten dødsfald i denne sportsgren

TUNGERE og tungere bliver skyggen. Og den er svær at eliminere. For tager konkurrenterne først præstationsfremmere – ligesom den moderne landbrugsindustri bruger vækstfremmere – så er fristelsen ekstra stor for andre til også at gøre det. For uden præstationsfremmere er det blevet svært at komme til tops i professionel idræt – og dermed få adgang til de dollarmillioner fra sponsorer og reklameindustri, som er selve drivfjederen i det kommercielle game kaldet konkurrencesport.
Selv i fodbold breder nandrolon-misbruget sig – også fordi de penge- og resultathungrende klubber forlanger større aggressivitet og vindervilje på grøn-sværen. Det er måske ikke elegante Zidane, så dog Barcas hollandske de Boer, der forleden fik sat sin dopingstraf ned til pinlige to måneder af det europæiske fodboldforbund. Desværre kan man til tider komme i tvivl, om forbundene tænker mest på sporten eller på pengene i den.
Topsporten og forbundene kan dog ikke isolere sig fra omverdenens holdninger. IOC’s nye præsident
Jacques Rogge har sagt, at »det nuværende omfang af doping er uacceptabelt, og det skal mindskes så meget som muligt«. Dopingen kan ganske enkelt skade interessen for sporten i længden. Eller som doktor Rogge sagde forleden: »Hvis morgendagens mødre ikke ønsker at sende deres børn til sportsklubber, fordi de frygter, at børnene vil få stoffer, så det er slut med sportens popularitet.«

bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu