Læsetid: 2 min.

Dødbringende forretning

Det klassiske AK-47 maskingevær er verdens foretrukne mordvåben, og er samtidig et symptom på elendig kontrol med international våbenhandel. FN er magtesløs, vurderer amerikansk forsker
27. juni 2006

Der er mellem 70 og 100 millioner eksemplarer af Kalashnikov AK-47 maskingeværet i brug verden over.

De bruges ikke bare af 82 landes militær, men er ligeledes det foretrukne våben blandt afrikanske militser, syd- og mellemamerikanske paramilitære grupper og narkokarteller, samt terrorister og 'frihedskæmpere' verden over.

Kalashnikovs er det våben, danske soldater typisk bliver konfronteret med i Afghanistan - ligegyldigt om det er talebanere, al-Qaeda tropper eller enheder under lokale 'Warlords', der måtte bære dem.

Forklaringen er, at våbnet er effektivt under stort set alle forhold, og så det kan købes for mellem 100-500 kroner på det sorte marked. Og det var ikke intentionen hos Mikhail Kalashnikov, der fik idéen til våbnet under Den Anden Verdenskrigs kampe mod Nazi-Tryskland, hvor han selv blev såret:

"Hver gang jeg ser en model af AK-familien i hænderne på en terroist eller bandit, tænker jeg, hvordan har de fået fat i dem," siger han i et interview med avisen The Scotsman, og tilslutter sig nu kampen for styrket international regulering af våbenhandlen.

En ny rapport udarbejdet af et ekspertpanel under blandt andet Amnesty International, skyder skylden på "fraværet af internationale love og regler til at regulere handlen med våben", og det sætter pres på FN, der i disse dage diskuterer 'small arms' på en konference i New York.

Er FN problemet?

FN-Generalsekretær Kofi Annan har med henvisning til blandt andet de permanente borgerkrigslignende kampe i Centralafrika understreget, hvordan let tilgængelige våben er helt afgørende årsager til, at blodige konflikter holdes i live.

Peter W. Singer, forsker ved The Brookings Institution i Washington og ekspert på den private våbenindustri og moderne krigsførelse, er helt enig med Annan, men tvivler på den politiske vilje til at gøre noget ved problemet:

"Det er en massivt lukrativ branche, hvor salget og administrationen af våben udliciteres i vesten, og gennemføres ukritisk til hvem, der måtte have penge. Det gør det til et meget ugennemsigtigt område."

At FN skulle kunne nå en løsning, finder han ønskeligt, men meget svært at tro på:

"Vi anslår, at 90 procent af alle de illegale våben på markedet oprindeligt er fremstillet og solgt af USA, England, Kina, Frankrig eller Rusland.

Det er de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, så man kan vel forudse visse vanskeligheder ved at skabe regulering på dette område," siger Peter W. Singer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu