Læsetid: 6 min.

Hvis døden er som en orgasme, vil jeg gerne dø

Døden har været til stede i François Ozons liv, siden han var ganske ung. I sin seneste film, 'Tid til afsked', der handler om en ung mand, som ved, at han skal dø, tager instruktøren blandt andet udgangspunkt i sine egne tanker og følelser
27. oktober 2006

Den produktive franske filminstruktør François Ozon er Danmarksaktuel med dramaet Tid til afsked (2005), der handler om en ung, homoseksuel fotograf, Romain (Melvil Poupaud) som får at vide, at han har kræft og skal dø. Det er langt fra første gang, at Ozon, der selv er homoseksuel, beskæftiger sig med døden i en film, og da Information mødte den 38-årige instruktør, fortalte han, at døden er en af hans besættelser.

- Er du ikke for ung til at tænke på døden?

"Jeg er slet ikke så ung... Det har ikke noget med alder at gøre. Det er en besættelse, jeg har haft i lang tid. Det kan man se i mine film. Det er et livsvilkår. Jeg blev meget tidligt i mit liv konfronteret med døden, og som barn var jeg fascineret af ideen om døden. Jeg forstod bare ikke rigtig, hvad det var. I mine teenageår, og da jeg begyndte at dyrke sex, var aids der, og jeg havde meget nære venner, som døde unge, så jeg er vant til at leve med det i tankerne. Der findes en fransk filosof, Montaigne, som sagde, at hvis man tænker på døden hver dag, så hjælper det én til at tæmme frygten for den. Måske er det min måde at klare det på."

- Hvad betyder det for dig og dit personlige liv, at døden lurer et sted i baghovedet hele tiden?

"Det, at man ved, at man skal dø, giver én mere styrke til at leve, og man har øje for også de små ting i livet. Det er en livsfilosofi, som jeg har fået fra gamle mennesker. Når man er sammen med mennesker, der har en stor livserfaring, lærer man at sætte tingene i det rette perspektiv."

$SUBT_ON$Den lille død

- Den homoseksuelle hovedperson i filmen er uhelbredeligt syg af kræft. Hvorfor ikke vælge aids?

"Først og fremmest ville jeg have en sygdom, hvor jeg var sikker på, at hovedpersonen ville dø til slut. I dag kan man jo leve længe med aids. For det andet ville jeg bryde med klicheen om homoseksuelle og aids. Det var mere interessant at prøve noget andet."

- Han tror først, at han har aids.

"Ja, det fylder stadig meget i de fleste homoseksuelles liv. Det ændrede forholdet til seksualitet, kærlighed, til alt. Så det er hans første indskydelse. Også publikums, tror jeg."

- Du har engang sagt, at du måske vil lave en film om aids, men at du ikke føler dig modig nok endnu.

"Måske er jeg for tæt på emnet, fordi jeg har set så mange mennesker dø af aids. Måske vil jeg jeg ikke lave en sørgelig film om aids. Om 10 år vil jeg måske kunne lave en komedie om det. Jeg ved det ikke. For øjeblikket har jeg ikke fået det på nok afstand."

- Jeg mener at have hørt dig sige, at 'Under sandet' og 'Tid til afsked', der begge handler om mennesker, der dør eller skal dø, er de to første film i en trilogi...

"Det er noget, man siger til ære for journalisterne."

- Du vil ikke lave en tredje film om et barns død?

"Måske. Det er i hvert fald en stor udfordring at lave en film om et barns død. Jeg føler selv, at jeg slutter noget med Tid til afsked, jeg ved ikke rigtig hvad, men - med hver film prøver jeg at lave noget nyt, og nu kunne jeg godt tænke mig at lave noget større."

- Død og seksualitet fletter sig ofte sammen i dine film. Hvorfor?

"Det er et vanskeligt emne. Jeg ved ikke om man har det samme udtryk på engelsk som på fransk. 'Den lille død' - når man kommer? Jeg har lavet en film med titlen La Petite mort, som handler om en fotograf, der tager billeder af mænd i det øjeblik, hvor de får orgasme, for at fange det øjeblik. Hvis døden er ligesom en orgasme, så vil jeg gerne dø."

- Er døden et af de sidste tabuer, noget, vi helst ikke taler om?

"Det er jeg ikke sikker på. Jeg tror mere, at det at blive gammel er et tabu. Folk er bange for sygdom og for at blive gamle."

Ligesom selvmord

- Handler filmen også om, hvad der ville ske, hvis du selv blev uhelbredeligt syg.

"Selvfølgelig. Begyndelsen på filmen var Under sandet, fordi den handler om tabet af et andet menneske. Denne gang handler det om ens eget tab, og hvordan man reagerer, når man får at vide, at man skal dø. Sidste år gennemgik jeg nogle lægeundersøgelser, og ligesom alle andre var jeg meget bange for resultatet. I løbet af de to uger, jeg ventede på svar, havde jeg så mange manuskripter i hovedet. Jeg forestillede mig mange forskellige ting. Da jeg så fik resultaterne var alt helt i orden. Men jeg havde stadig alle mine ideer i hovedet."

"Tid til afsked er ikke selvbiografisk, men jeg har brugt mange af mine egne oplevelser og tanker i den. Det er meget mærkeligt for mine venner, som føler, at de ser mig på lærredet. Men det er ikke mig. Det er ikke så meget situationer, som det er følelser, reaktioner. Melvil er som karakter meget tæt på mig. Han er meget tilbageholdende, hemmelighedsfuld. Han vil ikke dele sin død med andre. Det er måske en smule selvisk. Men jeg tror ikke, at man optræder som en helt, når man står i sådan en situation. Det vil man måske i en amerikansk film, men ikke i en fransk. Det er meget svært for hans omgivelser. Det er på en måde, ligesom når et menneske begår selvmord, og man som ven eller pårørende ikke har været i stand til at se det på forhånd. Det er meget smertefuldt."

$SUBT_ON$Sand og vand

- Du har efterhånden arbejdet med en lang række af fransk films store kvindeskikkelser, men det er første gang, at du bruger Jeanne Moreau. Hvorfor?

"Hun var den eneste store, franske skuespillerinde, som jeg ikke havde med i 8 kvinder. Jeg havde ikke en rolle til hende, og jeg tror, at hun var en smule ked af det. Jeg har længe gerne villet lave en film med hende. Jeg er meget tæt på hende, fordi vi har fælles venner, og jeg talte med hende om filmen, fordi jeg havde brug for en meget generøs person til rollen, generøs som kvinde og skuespillerinde."

"Det forhold, hun i filmen har til Romain, sit barnebarn, er meget tæt på, hvordan hun er i virkeligheden. Hun var som min bedstemor under optagelserne. Det er utroligt efter den karriere, hun har haft, og alle de instruktører hun har arbejdet sammen med, at hun stadig er så fuld af energi og har et behov for at arbejde. Hun elsker film og at være involveret i et projekt."

- På samme måde handler de fleste af dine film om kvinder. Men denne gang handler det om en mand. Var det en svær omstilling?

"Ja, meget svær. Jeg elsker Melvil, der er en fantastisk skuespiller. Men det var svært for mig, fordi jeg følte, at jeg kiggede på en kopi af mig selv. Det kunne jeg ikke lide - som at stå foran et spejl. Han kiggede hele tiden på mig, og indimellem følte jeg, at det var ham, der var instruktøren, og mig, der var skuespilleren. Han medvirkede i Eric Rohmers Sommereventyr, og han fortalte mig, at den film var et portræt af Eric Rohmer. 'Jeg prøvede at ligne Rohmer, og jeg vil prøve at ligne dig i din film.' Så jeg var lidt nervøs. Jeg sagde, 'det er ikke mig. Det er bare en karakter.' Men sådan arbejder skuespillere, og det må man finde sig i."

- Det er første gang, at du bruger et bredt format som CinemaScope at filme i.

"Ja, en mærkelig oplevelse. Det første billede, jeg havde i hovedet, var manden på stranden, og jeg syntes, at den rigtige måde at filme en mand, der ligger ned på en strand, var i CinemaScope."

- Hvad er det i øvrigt med dig og vand og sand?

"Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror, at det har at gøre med forholdet mellem jorden og havet. For mig er det vigtigt at vise skuespillernes kroppe, fordi mine film handler om at mærke. På stranden er alle nøgne, så det er nemmere at se kroppen, og når man ser kroppene, fornemmer man følelserne, huden og kroppen."

* 'Tid til afsked' anmeldes nedenfor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu