Læsetid: 3 min.

Dødsklokke for Microsoft

9. juni 2000

Man kan ikke andet end beundre forbundsdommer Thomas Penfield Jackson og den retsbevidsthed, han er den ypperste repræsentant for. I denne tid, hvor penge køber alt - se blot, hvor ofte Bill Gates Sr. og hans pengestærke lobbyister har sat deres ben i den amerikanske Kongres - hører det til sjældenhederne at støde ind i en ubestikkelig tjenestemand af høj rang.
En forbundsdommer, der ene mand tør udfordre verdens rigeste mand og alle hans politiske allierede. Den type findes stadig i Amerika. Vi hører ikke meget om dem til dagligt, men når de stikker hovedet frem og kalder en spade en spade, har offentligheden grund til at føle sig tryg ved domstolenes uafhængige rolle og uundværlige bidrag til bevarelsen af det amerikanske demokrati.
Glæden over dommer Jacksons intellektuelle mod og brave indsats bestyrkes af, at han altid har været af konservativ filosofisk støbning og generelt positiv over for erhvervslivets interesser. Faktisk blev han udnævnt af præsident Ronald Reagan i 1980'erne. I et højst usædvanligt interview i Wall Street Journal i går havde han svært ved at lægge skjul på sin foragt for Microsofts forsvar under den to år lange retssag. "Hvis nogen lyver til dig én gang, hvor troværdig bliver så den person," spørger Jackson.
Her rammer dommeren præcist sagens kerne. Trods hans kendelse for nogle måneder siden, hvori han gav regeringen og 16 delstater uforbeholdent medhold i deres sagsanlæg, har Bill Gates og hans softwarekoncern pure nægtet at have gjort noget ulovligt, endsige noget etisk tvivlsomt. Hvis Microsoft med andre ord havde optrådt blot en kende angerfuld, ville Jackson - efter eget udsagn - måske have valgt en mildere straf end den udmålt onsdag eftermiddag. Faktisk havde han fra starten opfordret regeringen og koncernen til at acceptere et mæglingsforslag. Det mislykkedes sidste år. Herefter satte dommeren i en periode lid til, at restriktioner pålagt Microsofts forretningspraksis ville være tilstrækkelige.

PÅ ET ELLER andet tidspunkt gik det imidlertid op for ham, at end ikke adfærdsrestriktioner ville være virkningsfulde. Ud over at være bureaukratisk vanske-lige at føre ud i livet stolede han simpelthen ikke på Microsofts gode vilje. Derfor valgte dommeren at følge justitsministeriets anbefaling og beordrede koncernen splittet op i to selskaber. Parallelt hermed forskrev Jackson en række restriktioner, der påbyder softwarekoncernen at tilbyde edb-fabrikanter udgaver af styresystemet Windows, der ikke længere er knyttet til
diverse produkter og servicetilbud. Det betyder helt konkret, at fabrikanterne bliver i stand til at indgå aftaler med softwareselskaber, som laver produkter, der førhen var integreret i Windows-pakken og tilbyde pc-kunderne dem som et alternativ.
Denne foreskrivelse vil fratage Microsoft en enorm økonomisk fordel, fordi softwarekoncernen har tjent formidabelt på at binde en lang række af produkter og servicetilbud til Windows-systemet. Pc-fabrikanter og kunder har i realiteten ikke haft mulighed for at søge alternativer, fordi Windows nyder et monopol på personal computere. Det er regeringens og dommerens håb, at restriktionerne vil stimulere fremvæksten af
nye softwarefirmaer, som er i direkte konkurrence med Microsofts buket af serviceprodukter. Tiden vil vise, om de får ret i deres spådom. Man kan langt fra udelukke, at et Microsoft opsplittet i to uafhængige selskaber og i besiddelse af en anseelig, omend indskrumpet, pengekasse på 21 mia. dollar vil være i stand til at bevare og måske forstærke sin dominans på store dele af softwaremarkedet.

Fra Microsofts synspunkt er skaden imidlertid allerede sket. Dets børsværdi er faldet med 40 procent i det sidste halve årstid, millioner af aktionærer raser over situationen og vender deres vrede mod enten regering, dommer eller Gates. Afsløringer under retssagen af Microsofts ufine forretningsmetoder og lette omgang med sandheden har sendt kuldegys gennem amerikansk erhvervslivs rygrad. Trods denne
byge af dårlige nyheder føler Gates sig stadig uretfærdigt behandlet og bebudede kort efter strafudmålingen, at hans selskab vil appellere kendelsen til en føderal
ankedomstol. Uafhængige eksperter vurderer, at det kan blive yderst vanskeligt for Bill Gates' advokater at få en ankedomstol til at forkaste forbundsdommer Jacksons hovedargument: At Microsoft har optrådt som monopolist. Derimod skulle der være en chance for at pille andre dele af kendelsen fra hinanden.
Regeringen og forbundsdommeren håber derimod
at gå udenom en appeldomstol og bringe ankesagen
direkte til Højesteret, hvilket der er præcedens for i amerikansk lovgivning. Uanset hvordan det går, kan man være forvisset om, at Thomas Penfield Jackson onsdag afsagde en historisk dom, hvis betydning og rækkevidde ligger hinsides den konkrete tvist. Ingen, især ikke monopolindehavere, kan stille sig over
loven. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu