Læsetid: 3 min.

Dømt uden et forsvar

Den libanesiske hjemmeværnsmand KA stiller sig fuldstændig uforstående over for PET's vurdering af, at han kan være til fare for landets sikkerhed. Af samme grund kan han ikke få dansk indfødsret
13. juli 2005

I 10 år har libanesiske KA haft opholdstilladelse i Danmark. I de 12 år, han har opholdt sig i Danmark, har han enten været under uddannelse eller haft fast job. 37-årige KA taler dansk, har aldrig været politisk aktiv og har en pletfri straffeattest i både Libanon og Danmark. Alle forudsætninger for at få dansk indfødsret er opfyldt.

Alligevel har KA fået afslag, fordi PET vurderer, at han "kunne være til fare for landets sikkerhed". En anklage KA stiller sig fuldstændig uforstående over for.

"Jeg forstår slet ikke, hvorfor jeg skulle være så farlig," siger KA, der til daglig bor i Århus-området og er i lære som bygningssnedker. Information mødte ham i København, inden han skulle på ferie sydpå med sin danske kone gennem syv år.

KA flygtede i 1993 fra Tripoli i Libanon på grund af borgerkrigen uden at være forfulgt af nogen.

"Det var farligt at opholde sig som ung mand i Libanon under borgerkrigen. Derfor flygtede jeg, så snart jeg kunne komme til det," siger KA.

Han beskriver sig selv som en almindelig ung mand, der arbejdede i sin fars møbelfabrik og boede hos sine forældre og seks søskende, mens han år efter år forgæves søgte optagelse på ingeniørstudiet. Borgerkrigen gjorde det svært for folk at komme på universitetet - især hvis man ikke støttede nogen politiske partier, som kunne betale for uddannelsen, fortæller KA.

"Jeg har aldrig været politisk aktiv hverken i Libanon eller Danmark. Jeg har heller ikke nogen i min nærmeste omgangskreds, som har været det," siger KA, som ikke kan tænke på nogen som helst grund til afslaget på indfødsret.

Anholdt

Efter halvanden time kommer KA alligevel pludselig i tanke om en hændelse, som kunne være grund til afslaget på indfødsret.

I 1999 boede KA på grund af arbejde en uge hos en libanesisk ven i København. Vennen havde en dag besøg af nogle svenske bekendte, og pludselig blev lejligheden stormet af politiet, som af det svenske politi var blevet bedt om at anholde alle i lejligheden. Både KA og hans ven blev anholdt og holdt tilbage i knap et døgn, hvorefter de blev løsladt med beskeden om, at de var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. KA fik også 2.500 kroner i erstatning for uberettiget tilbageholdelse. Dette er det eneste, KA kan tænke på som årsag til et afslag på indfødsret.

"Men jeg fik jo en undskyldning og en erstatning, så jeg kan ikke se, at hændelsen skulle have noget med afslaget at gøre," siger KA, som er aktiv hjemmeværnsmand.

Og hvad er egentlig farligst - et dansk pas eller et maskingevær?

Staten vil ikke give KA indfødsret - og dermed et dansk pas - men han må godt være med i Hjemmeværnet. Det indebærer, at KA har et M95 automatgevær stående derhjemme.

For knap tre år siden hørte han sine studiekammerater tale varmt om hjemmeværnet, hvilket fik ham til at søge ind. Efter en tre måneder lang godkendelse - blandt andet af politiet - blev han optaget.

"Jeg forstår ikke, at jeg så ikke blev afvist dengang, hvis jeg vurderes til at være til fare for landets sikkerhed," siger KA.

Selv efter 'dommen' som værende en mulig trussel mod landets sikkerhed laver KA opgaver for Hjemmeværnets infanteri. Hans chef i Hjemmeværnet er godt klar over, at KA er blevet nægtet indfødsret, men det ændrer ikke på, at han stadig er en respekteret og vellidt kollega i Hjemmeværnet ved Århus. Selv om KA's hverdag fortsætter, som den plejer, har afslaget alligevel ændret på hans hverdag og adfærd.

Dømt uden forsvar

37-årige KA vil for eksempel gerne være anonym i forhold til offentligheden.

"Jeg er bange for, at hvis folk genkender mig, så tror de, jeg er farlig og flygter væk fra mig. Jeg føler mig stemplet af staten," siger KA. En frygt han har fået, efter han i oktober 2004 fik afslag på dansk indfødsret.

Han synes, at det er dybt uretfærdigt, at han ikke kan få en forklaring på, hvordan han kan være til fare for landets sikkerhed.

"Jeg føler mig krænket over ikke at have fået nogen begrundelse. Og så føler jeg mig dømt uden at få muligheden for at forsvare mig selv," siger KA.

Han kan ikke lade være med at være en smule paranoid, for hvis han er til fare for landets sikkerhed, så må der da også være nogen, som overvåger ham.

"Når jeg går på gaden, tænker jeg ofte på, om der er nogen, der overvåger mig. Derhjemme tænker jeg på, om jeg bliver aflyttet," siger KA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her