Læsetid: 5 min.

Dønninger efter dommen

Afgørelsen fra Den Internationale FN-Domstol om ansvaret for folkemord i Srebrenica, hvor staten Serbien blev frikendt for direkte ansvar, vækker diskussion på Balkan, hvor rygterne går om en hemmelig aftale mellem domstolen og Serbien
24. april 2007

BRUXELLES - En teltlejr inde i den bosniske hovedstad Sarajevo. Det er en protestlejr - her har bosniske muslimer fra byen Srebrenica slået sig ned i sidste uge. De kræver, at deres by, der ligger dybt inde i den serbiske del af landet, ikke længere skal være under serbisk forvaltning, men får en særlig status.

"Vi kan ikke tillade, at vores børn ligger begravet i Republika Srpska," siger nogle af de protesterende kvinder til den kroatiske nyhedsside Javno. "Vi kan ikke forlige os med det. Vores børn og vores mænds knogler kan ikke finde ro," siger enkerne Timka, Sabra og Zahida Mujic, hvis dræbte mænd var brødre.

Protesterne kommer i kølvandet på en dom fra Den Internationale domstol i Haag, der fastslog, at drabet på de 8000 bosnisk-muslimske mænd i 1995 var folkedrab, men at det ikke var muligt at gøre staten Serbien ansvarlig for det.

I juli 1995 kom bosnisk-serbiske militser til byen, skilte bosnisk-muslimske mænd og drenge ud, kørte dem uden for byen og skød dem, mens kvinder og børn blev fordrevet fra byen. Siden er nogle af indbyggerne inklusiv familier til ofre vendt tilbage til byen og landsbyerne omkring Srebrenica. Offersiden føler, at de bliver forvaltet af gerningsmændene.

Livet i Srebrenica er hårdt, "både når det gælder økonomien og alt mulig andet," siger en af de protesterende mænd fra Srebrenica, Munib Dzenanovic til Javno.

"Det er hårdt, og det er blevet endnu hårdere, siden afgørelsen fra Den Internationale FN-Domstol. Vi kan ikke fortsætte sådan, vi må blive i Sarajevo, indtil vi får, hvad vi kræver, vi kan ikke vende tilbage til Srebrenica tomhændet."

Hvis ikke deres krav bliver efterkommet, siger de protesterende, vil de organisere en masse-udvandring af bosniske muslimer fra Srebrenica.

"Dette er en advarsel til det internationale samfund og de bosniske myndigheder," siger en af initiativtagerne, Hakija Meholjic, til nyhedssiden WorldTopix.

Politisk by

I de senere år er bosniske muslimer vendt tilbage til Srebrenica og landsbyerne omkring. De har forsøgt at genoptage kontakten til deres serbiske naboer.

"Vi forsøger at tale med folk og genopbygge den tillid, vi havde, fordi vi levede sammen, vi giftede os med hinanden, vi var venner og gudforældre til hinandens børn," fortalte Vesna Mustafic, en af aktivisterne i bevægelsen for at vende tilbage, for nogle år siden til organisationen Advocacy Project."Det kan ikke alt sammen være væk, det er umuligt."

Lederen af den internationale forvaltning i Bosnien, Christian Schwarz-Schilling, vil satse på at forbedre livsvilkårene - og det skal ske ved at nå til enighed.

"Enigheds-princippet har holdt freden i Bosnien-Hercegovina i de forgangne tolv år, og det skal vi blive ved med at bruge," siger han i en pressemeddelelse. Schwarz-Schilling har indkaldt til et møde denne uge for at forbedre livsvilkårene i Srebrenica.

Og hans stedfortræder, Raffi Gregorian, fremhæver, at det ikke er nok med at give flere penge, men at myndighederne i området også skal sørge for, at de tilbagevendte muslimer skal kunne føle sig sikre samt få deres offentlige ydelser som pensioner og sundhedstjeneste.

Under krigen i området i begyndelsen af 1990'erne, blev Srebrenica udnævnt som sikker zone under FNs bevogtning, et sted, hvor flygtningene søgte hen. Alligevel skete massakren i 1995, uden at FN greb ind. Med sin særlige historie er Srebrenica altid særlig følelsesladet, og derfor jævnligt i fare for at blive brugt politisk.

"Srebrenica er i sig selv en politisk sag," siger Dragana Jovanovic, der driver en multietnisk ungdomsradio i byen, til britiske BBC. "Du er ikke bare en indbygger i Srebrenica, du er indbygger i et helt særligt sted," siger Jovanovic.

Selv når de fordrevne vender hjem til byen - eller som nu i teltlejren i Sarajevo truer med at forlade den - er det en politisk sag.

"Almindeligt liv og sund fornuft er en ting, politik er noget helt andet," siger Jovanovic.

De fleste af de tilbagevendte er dog travlt optaget af at genopbygge deres huse og forsøge at klare sig økonomisk, forklarer hun.

Hemmelig aftale?

Men det er ikke kun i Srebrenica, at dommen fra Haag bliver betragtet som noget markant. Debatten kører i Bosnien, Serbien og Kroatien. For der er tvivl om, hvorvidt domstolen var grundig nok. Bosnien - altså offer-siden - krævede sent i sagsforløbet, at Serbien skulle udlevere nogle dokumenter, der måske kunne have givet sagen et andet udfald.

At den internationale domstol aldrig krævede dem udleveret, mødte kritik fra dommergruppens næstformand allerede ved domsafsigelsen.

Dokumenterne er allerede i Haag i en anden retssag, nemlig den mod den nu afdøde serbiske præsident, Slobodan Milosevic. Men de er godt låst væk i sagens arkiv, for de blev kun udleveret med dette krav om hemmeligholdelse - af hensyn til Serbiens nationale sikkerhed.

Sidste uge kom så endnu en krølle på sagen: Lå der mon en hemmelig aftale mellem anklagemyndigheden i sagen mod Milosevic og den serbiske regering?

Her var to vigtige skikkelser fra Milosevic-sagen uenige: Sir Geoffrey Nice, anklager i sagen mod Milosevic og Carla del Ponte, chefanklager for retssager mod de store balkanske krigsforbrydere.

Del Ponte havde over for New York Times forklaret, at hun havde måttet presse Serbien hårdt for overhovedet at udlevere dokumenterne.

"Til sidst var vi tidsmæssigt pressede og sagde ja," sagde del Ponte til New York Times om de "ekstremt værdifulde" dokumenter. Og det er det lille ord 'vi', som Geoffrey Nice vender sig imod.

"Jeg ved ikke, hvad der menes med 'vi'. Jeg var helt sikkert ikke del af dette 'vi'," skriver han i den kroatiske avis Jutarnji List og efterfølgende i avisen International Herald Tribune. Han ville gerne have dokumenterne i offentligheden, men Carla del Ponte "lyttede ikke til mit råd," skriver han.

Svaret fra anklagemyndigheden under Carla del Ponte var usædvanlig skarpt. Med de "stærkeste ord" blev det afvist, at anklagemyndigheden skulle have været involveret i at skjule dokumenter eller at indgå aftaler med Beograd. Det var alene dommerne, der kunne afgøre den slags, hed det i en pressemeddelelse, som svar på Geoffrey Nices brev.

Kan ikke få dokumenter

Den serbiske repræsentant ved domstolen i Haag, Radoslav Stojanovic, ser ifølge den serbiske radiostation B92 hele debatten som et forsøg på at lægge ny pres på Serbien i en tid, hvor Kosovos status bliver forhandlet i FN. Serbien er - logisk nok - glad for dommen.

Men faktisk kunne den internationale domstol i sagen mellem Bosnien og Serbien slet ikke gøre meget for at få dokumenterne, siger Martin Mennecke, der er ved at afslutte sin ph.d forskning ved forskningsinstituttet DIIS ,om netop den type retssager.

Der er nemlig en afgørende forskel: I retssagerne mod de personer, der er mistænkt for krigsforbrydelser - deriblandt Slobodan Milosevic - havde domstolen faktisk magt til at kræve dokumenterne udleveret takket være et mandat fra FN's sikkerhedsråd.

Det har den internationale domstol i sagen mellem staterne Bosnien og Serbien ikke. Den kan bede om at få dokumenter udleveret, men har ikke de store sanktionsmuligheder. Mennecke - der i sin forskning anlægger en længere historisk tidsramme - ser alligevel dommen i retssagen mellem Bosnien og Serbien som banebrydende, det er nemlig den første af sin art siden opgøret efter Anden Verdenskrig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her