Læsetid: 4 min.

Hvad dør vores soldater for?

De sidste gode argumenter for Irak-krigen er borte - Irak-krigen har øget terrortruslen, og Irak er i dag i en værre forfatning end under Saddam Hussein, viser FN-rapport
26. september 2006

På dramatisk vis har de krigsførende vestlige regeringers tilbageværende argumenter for visdommen i at invadere Irak mistet al troværdighed.

Det er i dag ikke længere holdbart at påstå, at Saddam Hussein-regimets fald har forbedret vilkårene for flertallet af irakere. Det er ikke korrekt at påstå, at der ikke foregår vilkårlige arrester og tortur. Der ikke korrekt at påstå, at demokratiet trives og har slået rod. Det er ikke korrekt at påstå, at infrastrukturen ikke længere sygner hen i stadigt værre forfald.

FN's generalsekretær, Kofi Annan, har netop udsendt en rapport, der viser, at situationen i Irak i alle henseender er blevet værre, siden Saddam Hussein var ved magten. Tro det eller ej, men der foregår i dag flere menneskeretskrænkelser end dengang. Vilkårlige tilbageholdelser og tortur af fanger i irakiske fængsler er udbredt. En FN-inspektion, der blev gennemført den 1. juni, fandt, at 1.431 fanger svarende til 10 procent af samtlige indsatte havde klare tegn på fysisk og psykisk mishandlinger. Omkring 52 arrestordrer er blevet udstedt imod det irakiske indenrigsministeriums ansvarlige myndigheder, men de er endnu ikke blevet effektueret.

Rapporten påpeger dernæst, at det aktuelle voldskaos ser ud til at fortsætte, så langt man kan skue frem. Omfattende bortførelser er almindelige - det samme er falske checkpoints og summariske henrettelser udført af diverse væbnede sunni- og shiamuslimske grupper. Militselementer har infiltreret regeringsinstitutioner, politi- og sikkerhedsstyrker, hvorved de almindelige irakeres tillid til de statslige myndigheder er blevet uopretteligt undergravet. Eksistensen af dødspatruljer, flere af dem tilknyttet de eksisterende militser og endog regeringens sikkerhedsstyrker, viser sig dagligt i stadig nye fund af myrdede personer, der bærer præg af at være tortureret og henrettet på mest bestialske vis.

Civile såvel som politifolk og soldater fra de irakiske sikkerhedsstyrker foruden soldater fra koalitionsstyrker dræbes hver uge - over 3.000 i både juni og juli. Mange er kvinder og børn eller fra minoriteter. "Irak," skriver Kofi Annan, "er blevet et af de voldeligste konfliktområder i verden." Omkring 14.000 bliver såret hver måned og 200.000 har måttet flygte fra deres hjem. Hertil kommer, anfører han, at de fleste irakere nu må leve uden ordentlig adgang til lægehjælp, sociale tjenester, uddannelse og arbejde.

Irak avler ekstremister

For at opsummere: Hvis disse tendenser fortsætter, risikerer Irak at gå i opløsning, politisk som socialt. Der hersker efter generalsekretærens opfattelse alvorlig fare for, at den irakiske stat bryder sammen. Med andre ord har nettoeffekten af de amerikanske, britiske og øvrige koalitionstyrkers været at forvandle et ringe fungerende men dog fungerende land til en mislykket stat.

Konklusionerne i Annans rapport bekræftes af en netop offentliggjort vurdering (National Intelligence Estimate) fra de amerikanske efterretningstjenester. Det fastslås heri, at krigen i Irak er blevet en afgørende rekrutteringsmekanisme for voldelige islamistiske ekstremister, at den har motiveret en ny generation af potentielle terrorister kloden over, hvis antal må frygtes at vokse hurtigere end de vestlige regeringer kan nå at reducere denne trussel. Vurderingsrapporten henviser eksplicit til Irak-invasionens og det deraf følgende væbnede oprørs "centrale rolle" som inspirationsgrundlag for de nye ekstremistiske islamistiske netværk og celler, der ikke har stort til fælles ud over deres antivestlige dagsorden.

Rapporten konkluderer, at snarere end at bidrage til en endelig sejr i den globale kamp mod terrorisme, har situationen i Irak forværret Vestens stilling. Britiske (og danske, red.) soldater bliver dræbt og såret for en politik, der i realiteten øger faren for terrorangreb i Storbritannien (og Danmark, red.).

Hvilken god sag

Der er flere grunde til, at Tony Blair og hans ministre må påtage sig ansvaret for en af de værste udenrigspolitiske katastrofer, nogen britisk regering nogensinde har rodet sig ud i. En af dem, er den fejlbehæftede beslutningsproces, der lå bag. Skønt parlamentet blev konsulteret (men ikke behørig orienteret), tog Blair i realiteten beslutningen med udelukkende nogle få rådgivere til at vejlede sig.

En fredsgruppe dannet af slægtninge til dræbte og sårede britiske soldater i Irak - Military Families Against the War - stillede i weekenden et spørgsmål, der er langt væsentligere end noget af det, der vil blive debatteret ved Labours forestående partikonference. Den spurgte:

"Til hvilket formål har over 100 af vores soldater givet deres liv? For hvilken god sag har tusindvis af dem pådraget sig alvorlige og i mange tilfælde invaliderende kvæstelser?" Fredsgruppen henviste til, at 118 britiske soldater har mistet livet i Irak, deraf de 89 i kamphandlinger, mens over 7.000 briter, militære og civile, er blevet såret.

Hvad har de vestlige regeringer at sige til konerne, børn, søskende, slægtninge over venner til de vestlige soldater, der blevet dræbt og såret i Irak? Vil de have mod til at fortælle dem den frygtelige sandhed? At deres kære døde for at forbedre vores sikkerhed og gøre Irak til et bedre sted, men desværre kom til at opnå det stik modsatte resultat som konsekvens af disse regeringers fatale fejlbedømmelser?

Andreas Whittam Smith er uafhængig journalist. Han har været redaktør ved The Daily Telegraph og The Guardian og var i 1986 medgrundlægger af The Independent og avisens første chefredaktør

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu