Læsetid: 3 min.

Doktor Smitsom

25. oktober 2002

ER DET KOMISK eller tragisk, når lægen smitter patienten? Ærgerrige politikere ansætter spindoktorer til at forherlige sig i medierne. Og hvad bliver resultatet? At spindoktorerne forgifter tilliden til deres chef. Og til det demokratiske system i det hele taget.
Politik har løgnen som sin skyggetvilling. Alle tiders ypperste spinmeister var dr. Joseph Goebbels, Det Tredje Riges ’minister for folkeoplysning og propaganda’. Han kunne så sent som 1944 tilråbe forsamlinger: »Vil I den totale krig?« – og få frydefulde ja-skrig tilbage.
Den demokratiske opgave er at bortlyse løgnens skygge: Et parlament, der kræver sande svar under ansvar; et ubestikkeligt embedsværk, der holder ministeren på kendsgerningernes grund; en kritisk presse; en velinformeret offentlighed.
Idealer, jovist. Men uden stræben mod dem: Mørket.

DERFOR ER spindoktorer farlige. Deres opgave er på papiret »at rådgive ministeren om forholdet til medierne«. Vissevasse. De glider snarere mod:
*At bistå ministeren med uldne svar til parlamentet. nAt sprede kult omkring smartness i embedsmandskorpset.
*At forlokke eller udmanøvrere journalister.
*At hylle offentligheden i røgslør.
Man kan have forskellige vurderinger af, hvor langt vi i Danmark er kommet ad skråplanet. Det fremgår af denne avis’ tillæg, der i dag har temaet »Dæmon eller hjælper« og således handler om spindoktorer.
Man skal være naiv eller kynisk for ikke at nære utryghed ved spindoktorer. Da Anders Fogh Rasmussen var i opposition, emmede han forargelse over Nyrup-regeringens brug af dem. Statsminister Fogh har givet dem hidtil ukendt magt.
Har det gavnet Fogh? Tjae. Hvad synes De, kære læser? Hvad mon Fogh selv synes? Er det som et narkotikum? Man kan ikke komme af det, selv om man tydeligt ser, hvor nedbrydende det er. Tværtimod føler man behov for mere og mere.
Måske er regeringens spindoktorer blevet afsløret, fordi der ikke var nogle flere af dem til at lave modspin, når pressen fik færten af fup? Er det sådan, Fogh tænker? Og socialdemokrater stille grunder om den skønne dag, hvor magten igen er deres til at værne, og banneret ikke længere er forargelsens?

FORGIFTNINGSLISTEN, som den er kendt, er ikke rar: Fødevareministerens doktor prøvede at lokke B.T. til at sprede falske rygter om en kritisk fødevareregionsdirektør. Integrationsministerens doktor søgte at skræmme en ministerieansat fra at ytre sig. Statsministerens doktor har en uforklarligt Venstre-betalt tjenestebil til sin rådighed. Selvstændige, forivrede initiativer. Eller i indforståelse med de respektive bosser?
Fidusminister Thor Pedersens spindoktor forklarede først løgnagtigt, at chefen overholdt sin bopælspligt på sine opkøbte landbrugsejendomme. Da løgnen brast, forklarede doktoren, at han slet ikke havde talt med chefen om sagen, og chefen forklarede, at han slet ikke havde fulgt sagens skandaleudvikling i medierne.
Begge forklaringer troligt også løgn.
Nu har regeringen »indskærpet« sine doktorer, at de ikke må lyve. En skrap sanktion. Forrige gang, de løj, sagde statsministeren: »Kommer der flere sager, vil der blive slået kontant ned på det«.

I EN VIDERE forstand handler spindoktor-fænomenet om afmagt. Politikergerningen er ikke videre morsom. Slid, slæb, strid, nattemøder og offentlig forhånelse.
Trøsten, opmuntringen, belønningen for det hele er at styre. Det er jo det, politikeren er valgt til. Og de styrer, og de styrer, og der sker ikke ret meget. Det er, som om den styring, der betyder noget, kommer helt andre steder fra. Det er svært endda at sige hvorfra. Noget med EU, noget med globaliseringen og USA, noget med finansmarkederne. Og ja, selvfølgelig, de satans medier, der spænder ben hele tiden. Og hænger ud. Og gør småt til stort og omvendt. Kunne man bare få styr på dem, så var det da en begyndelse.
Altså hverver man folk fra fjendens lejr. Den nuværende regering har nærmest ryddet Jyllands-Postens politiske redaktion (som nok også var mere fra lejren, end de var fjender). Og dem sætter man til at give deres tidligere kolleger pulveret:
*Lokke med gode historier, hvis de altså sådan... bliver præsenteret rigtigt.
*Tippe om herlig sladder, der kan skade oppositionen og andre besværlige personager.
*Straffe de genstridige med ikke at ringe tilbage og aldrig gøre ministeren tilgængelig, men tværtimod affyre klagebreve til chefredaktionen, hvis den obsternasige insisterer på at dække stofområdet på sin uinformerede facon.
*Dække ministerens bagdel, hvis ufikshed bringer den inden for offentlig svirpeafstand.
Man kan lade sig doktorere til fordærvelse. Eneste hjælpemiddel: Afvænning.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her