Læsetid: 2 min.

Dokumentarisk

DER ER ADSKILLIGE grunde til, at folk ikke gider se dokumentarfilm i biograferne - for mange andre tilbud; tv viser dokumentarfilm gratis - og hvorfor ikke erkende, at sådan er det bare? Det er ikke nødvendigvis et nederlag for dokumentargenren, som trods alt bør have nogle andre succeskriterer end spillefilm. Alt for meget drejer sig for tiden om billetsalg, men mange dokumentarfilm vil, som det er blevet foreslået, gøre sig bedre på tv, dvd og måske endda nettet.
18. marts 2006

ALT TYDER PÅ, at Anders Østergaards dokumentarfilm om Gasolin' bliver årets store positive overraskelse ved billetlugerne. I den første uge er filmen, der er ude i 41 kopier, blevet set af ca. 63.000 mennesker, og man skønner, at i alt 200-250.000 mennesker vil se den i biografen. Det er flot for en spillefilm og nærmest sensationelt for en dokumentarfilm på et marked, hvor de danske af slagsen sjældent sælger mere end et par tusinde billetter.

Efter flere hårde år, hvor filmbranchen og Filminstituttet uden held har forsøgt at få folk til at se dokumentarfilm i biografen, har Gasolin' opnået en Frelser-lignende status: "Det er den film, som skal bevise, at det kan lade sig gøre," har det lydt fra mange sider, og der må sidde nogle mennesker og ånde lettet op. Flopper Gasolin', vil det være uigenkaldeligt forbi, sagde man også. Det skete ikke, og illusionen om, at publikum vil betale for i biografen at se dokumentarfilm, de senere kan se gratis på tv, holder lidt endnu.

Men er Gasolin' ikke blot undtagelsen, der bekræfter reglen? Reglen om, at det store publikum går i biografen for at se fiktion og ikke virkelighed. I Informations artikelserie om dokumentarfilmenes biografliv har folk fra filmbranchen udtalt, at der har været for meget fokus på at få for mange dokumentarfilm i biograferne, og at det bestemt ikke er alle, der kan bære det. Gasolin' kan. Det er en velproduceret, underholdende film, der understreger, hvor dynamisk en billedmager Anders Østergaard er. Den handler om et rockband, alle kender. Og den har haft mere end to millioner kroner til markedsføring. Presseomtale er fint, men målbevidst markedsføring, der placerer en film i bevidstheden hos så mange mennesker som muligt, er altafgørende. Men hvor mange film kan der laves som Gasolin'? Tómas Gislasons film om Bjarne Riis og Tour de France, Overcoming, blev set af færre end 10.000 mennesker, selv om touren er populær, markedsføringsbudgettet solidt og filmen visuelt gearet til at blive set i en biograf.

Det betyder ikke, at der ikke stadig skal laves visuelt gennemarbejdede, kontroversielle, berigende og gribende dokumentarfilm, der kan og skal vises i en biograf. Nogle af dem skal endda følges stort til dørs, som Gasolin'.

Men der er også andre muligheder: Cph:dox begynder snart at rejse rundt til landets biografer med udvalgte dokumentarfilm. Og man kunne forestille sig, at man indrettede enkelte biografer, gerne i offentligt regi, der kun viser dokumentarfilm, gamle som nye. Hvis dokumentargenren får sit eget forum, vil den også blive bedre, mere markant profileret end nu, hvor den har det med at forsvinde i det store udbud af især fiktionsfilm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her