Læsetid: 2 min.

En dom vil give røre i europæiske medier

At Frank Grevil blev dømt, behøver ikke medføre, at Berlingske Tidendes chedredaktør og journalister også bliver det, siger formanden for Dansk Journalistbund Mogens Blicher Bjerregaard
17. november 2006

Mogens Blicher Bjerregaard, hvorfor handler det her om pressefrihed og ikke om statens sikkerhed?

"Medierne har en meget vigtig rolle i at afdække og fortælle borgerne om de bevæggrunde, de folkevalgte politikere har for at træffer beslutninger. Og det er meget vigtigt, at pressen har mulighed for at komme til bunds i sådanne sager. Hvis den ikke kan arbejde frit og bliver bremset i af kunne afdække sager som denne, så har den meget ind-skrænkede muligheder, og det går i sidste ende ud over demokratiet og dettes udvikling."

Jeg finder det meget overraskende, at det her overhovedet bliver til en retssag. Jeg kan ikke på nogen måde se, at det her kan bringe statens sikkerhed i fare. Det her handler jo om noget, der gik forud for regeringens beslutning om at gå i krig i 2003. Det har borgeren krav på at få indblik i, og jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det på nogen måde kan have betydning for Danmarks sikkerhed."

- Men kunne journalisterne ikke have taget mere hensyn til fremtidens arbejde i forhold til den verdensomspændende trussel, Forsvarets Efterretningstjeneste arbejder for at holde nede?

"Det er journalisternes pligt at tage hensyn til befolkningen og samfundets interes-ser, og det er at få kortlagt det her. Når man nævner FE og Danmarks renomme, så har det ikke noget med Danmarks sikkerhed at gøre. Og i forhold til renomme, så er det da også meget alvorligt, at ytringsfriheden i Danmark pludselig er truet på den her måde."

- Men er der ikke tilfælde, hvor journalister bør skal vægte statens sikkerhed højere end demokratiet?

"Det er klart, at hvis det virkelig handler om Danmarks sikkerhed, så gælder paragraffen, som de er tiltalt under. Men det er ikke det, det handler om her. I den her sag handler det om, at befolkningen har nogle meget klare interesser i at få indblik i den beslutnings-proces, der lå bag, at Danmark pludselig gik i ang-rebskrig."

- Men når man dømmer den person, der i første omgang bryder tavshedspligten, er man så rent juridisk ikke nødt til at kunne retsforfølge den, der viderebringer oplysningerne?

"Det, kan jeg ikke se, er nødvendigt. Det er to meget forskellige opgaver, de har. Jeg vil ikke kommentere på Frank Grevil-sagen, men kun på journalisternes sag. De er budbringere, og man skyder altså ikke budbringeren."

-Hvad bliver konsekvensen af en domfældelse over de to journalister?

"Det er et alvorligt slag mod pressefriheden, og det vil give genlyd over hele verden, hvis et land som Danmark, som i den grad står for pressefrihed, demokrati og ytringsfrihed går ind og dømmer her. Frygten går især på, at journalister bliver bange for at gå i dybden med sådanne sager. Fordi man frygter, at man skal retsforfølges. Og jeg kan da sige, at der allerede nu er stort røre i europæiske mediekredse, fordi en retssag som den her overhovedet kan køre i Danmark.

Hvis de bliver dømt har man heller ikke lyttet til, hvad menneskerettighedsdomstolen har sagt gennem tiden. Hvis man bare har lyttet det mindste til afgørelser gennem årene og til den retspraksis der er, så bør de ikke dømmes. Nu er det vigtigt, at de bliver frifundet, for dermed bliver pressefriheden frifundet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her