Læsetid: 3 min.

Dommedag nu

Mel Gibsons film, 'Apocalypto', byder på både inciterende action og et utroværdigt, ufrivilligt komisk portræt af det undergangstruede mayafolk
19. januar 2007

Man må lade Mel Gibson, at han i sine film ikke viger tilbage for ret meget. Han har en meget direkte tilgang til det at fortælle historier, og således er også hans seneste værk, Apocalypto, en hypervoldelig historielektion for både revisionister og blodtørstige teenagere, hvor hovedpersonerne taler i en svært forståelig, oldgammel dialekt - lidt lige som i hans forrige film, The Passion of the Christ.

Det er efterhånden svært at skille mennesket Gibson fra filminstruktøren af samme navn - han har med sin uheldige opførsel gjort alt for at skubbe sine fans og alle andre fra sig - men selv om der kan være mange historiske og politiske grunde til at tage afstand fra Apocalypto, kan man i det mindste ikke anklage den for at være antisemitisk.

I stedet er det en klassisk actionfilm, der foregår blandt mayaer for ca. 500 år siden - lige inden spanierne kom og koloniserede og udnyttede det hele. Jaguarpote (Rudy Youngblood) bor sammen med sin stamme og familie dybt inde i junglen og lever et fredeligt liv med jagt, forplantning, drillerier og historier om gamle dage.

Men landsbyen angribes pludseligt og brutalt af soldater fra mayarigets hovedby, hvor tørke og sygdom har hensat the powers that be i en mærkelig tilstand af lige dele hysteri og apati. De er overbevist om, at man kan formilde guderne, ved at ofre en masse mennesker, og Jaguarpote og hans stamme tages alle som fanger og føres dertil med det formål for øje.

Inden lykkes det dog vor helt at skjule sin lille søn og højgravide kone i en dyb klippehule, og resten af filmen skildrer hans desperate kamp for at komme tilbage til sin familie.

Ensidigt

Fra første scene - en hektisk vildsvinejagt i junglen - er der knald på Apocalypto, og det er især tempoet, klipningen og selvfølgelig Dean Semlers energiske, adrenalinfremkaldende fotografering, som gør filmen værd at se.

Man har hjertet i halsen, da vildsvinejagten gentager sig til sidst, denne gang med Jaguarpote som den jagede og en håndfuld grumt udseende mayasoldater som de nådesløse jægere.

Men lige så god, Gibson er til at iscenesætte denne form for action, der næsten kan mærkes fysisk, når man sidder i en mørk biografsal, lige så ensidigt og utroværdigt er hans portræt af det undergangstruede mayarige og de mennesker, der trods alt er rygraden i instruktørens historie. Alt er sort/hvidt i Gibsons optik, og selv om det kun understøtter den umiddelbare, meget klassiske fortælling om de gode og de onde, irriteres man over det. Man skulle mene, at den slags hører fortiden til, og det har da også gjort både historikere og nulevende mayaer vrede.

Anakronistisk

Da Jaguarpote og resten af landsbyen ankommer til mayarigets centrum, ligner det Louis XVI's Paris lige inden, pøblen stormede Versailles, og guillotinen fik noget at bide i. Syge og døende fattiglemmer må klare sig selv, mens den pyntesyge overklasse drikker sig fuld, dyrker sex og i en massepsykotisk blodrus jubler højere og højere i takt med, at en præst på toppen af en pyramide halshugger den ene undersåt efter den anden og makabert lader hovederne rulle ned ad den lange trappe.

Det er da ubehageligt at se på, men også langtrukkent og i længden mere anakronistisk og komisk end frygtindgydende. Selv om alle skuespillerne som sagt taler maya, siver troværdigheden for alvor ud af filmen - men på et tidspunkt, hvor man mangler den afgørende og stadig meget medrivende jagt.

* Apocalypto. Instruktion: Mel Gibson. Manuskript: Mel Gibson og Farhad Safinia. Amerikansk (Imperial, Grand og CinemaxX i Kbh. og en række biografer i resten af landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu