Læsetid: 3 min.

Dommere dømmer dummest

Folketingets politikere trænger stadigt dybere ind på domstolenes område og gør sig retfærdigere end dommerne. Formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, er altid klar med en kommentar om rettens rette afgørelse. Dermed presser han retsstaten. Overdommeriet har noget med globaliseringen at gøre. Den har efterladt et snævert nationalt råderum for beslutninger. Tilbage er mestendels blevet den indenlandske fordeling af tugt og glans, byrder og gevinster. Og da nu skattepolitikken er lagt død af Socialdemokraterne og mest bruges til intern selvhævdelse i VKO-blokken, står straffepolitikken tilbage som lokkende tribune for udskrigning af folkekære krav.
12. september 2006

TAVSHED, MENS RETTEN sidder. Sådan lyder en ægte borgerlige dyd: Retten bør finde retfærdigheden uforstyrret af udenforståendes godtkøbssnak og opviglende tale.

Som så mange andre borgerlige dyder er denne under afvikling. Det begræder Venstres stadigt mere enligt stående retsordfører, Birthe Rønn Hornbech. I en samtale med Information i fredags konstaterer hun:

"Vi er på vej til at smadre retsstaten. Og det har vi været nogen tid."

Birthe Rønn Hornbech påpeger:

"Det er en uskik, at hver gang, der er nogle, der - måske - har overtrådt reglerne, er der politikere, der kommer rendende og vil have ændret lovgivningen."

Også hendes partifælle, folketingsformand Chr. Mejdahl, mener, at politikere blander sig utåleligt i domstolens arbejde.

"Det er alt for ofte, at Folketingets politikere glemmer at respektere magtens tredeling," siger Mejdahl til Ritzau. Dermed sigter han til Grundlovens paragraf 3, der bestemmer:

"Den dømmende magt er hos domstolene" - og altså ikke hos Det Høje Tings medlemmer.

Mejdahl har nok også i tankerne grundlovens paragraf 64: "Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven." Heri ligger, at dommerne skal lade hånt om forsøg på politisk påtryk.

ÆDELT FORESKREVET, men i praksis svært at efterleve, hvis presset bliver tungt nok. I historisk erindring står, hvorledes de danske domstole under den tyske besættelse godkendte, at kommunister indespærredes i strid med grundloven. Og hvorledes domstolene efter besættelsen sjokkede videre ved at dømme til døden efter en straffelov gennemført med tilbagevirkende kraft. Nuvel, fjenden havde stået i landet, og på det kan juridiske hjerner spinde forestillinger om 'nødret' og 'nødværge', som går forud for ellers gældende lov.

Presset mod dommernes dømmekraft kan antage mere underfundige former. Da politiet i sidste uge foretog ni terror-begrundede anholdelser i Odense, beskrev justitsminister Lene Espersen (K) sagen med disse ord:

"Noget af det mest alvorlige, der er sket i Danmark nogensinde."

Sandelig noget for byretsdommeren i Odense at tænke på, når hun skulle tage stilling til, om der var grundlag for at varetægtsfængsle de anholdte. Dommeren viste mod ved - i første omgang - at kræve yderligere beviser for en længere varetægtsfængsling af fem af de ni (hvoraf to allerede var løsladt). Hvad hvis dommeren var endt med at lade de fem gå fri for varetægtsfængsel? Havde det fået konsekvenser for ministerens karriere - eller for dommerens?

DE SELVBESTALTEDE overdommeres overhovede har vist sig at være formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Skaarup er altid klar med en kommentar om rettens rette afgørelse. Han har kaldt ministeren i samråd om sager, der endnu ikke var endeligt afgjort ved domstolene, og han har i avisindlæg lovet at omstøde "eventuelle bøder eller frihedsstraffe" i en journalist-straffesag, der udløber af fløjteblæser Grevil-sagen.

Til dagbladet Politiken har oppositionens medlemmer af retsudvalget erklæret, at formanden er så meget af en belastning for retssamfundet, at han må afsættes. Det er Birthe Rønn Hornbech formentlig i sit hjerte aldeles enig i, men loyaliteten over for støttepartiet nøder hende til at nøjes med at erklære Skaarup sat "under skærpet observation".

Formanden for dommerforeningen, Henrik Linde, forstår godt bekymringen over politikernes indblanding. Han siger: "De går tættere og tættere på stregen og også nogle gange over."

Skaarup forsvarer sig med, at Retsudvalget i mange år har haft "venstreorienterede formænd", der kun "støttede de kriminelle".

"Nu har jeg lagt en ny stil, hvor jeg støtter de lovlydige," bedyrer Skaarup. Hermed bekræfter han, at hans retspolitik og måde at drive den på er inspireret af den amerikanske højrefløj, der i årtier har hidset mod 'blødsødent retsvæsen' og dets omsorg for gerningsmand snarere end offer.

Retfærdigvis skal dog siges, at heller ikke oppositionens politikere har holdt sig for gode til at gøre sig retfærdigere end dommere.

Overdommeriet har noget med globaliseringen at gøre. Den har efterladt et snævert nationalt råderum for beslutninger. Tilbage er mestendels blevet den indenlandske fordeling af tugt og glans, byrder og gevinster. Og da nu skattepolitikken er lagt død af Socialdemokraterne og mest bruges til intern selvhævdelse i VKO-blokken, står straffepolitikken tilbage som lokkende tribune for udskrigning af folkekære krav. Endda så herligt, at afgørelserne til syvende og sidst skal træffes af nogle andre - som man dernæst kan lægge skylden på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her