Læsetid: 6 min.

Skal Don Ø være statsminister?

22. juni 2005

Giv mig et par år – så betaler ingen dansker mere end 30 procent i skat, lover den kontroversielle erhvervsmand Flemming Østergaard. Læs her, hvordan velfærdsdebatten ser ud fra hjørnekontoret

Der er ingen grund til at læse denne artikel færdig, vel?

For det er forudsigeligt, hvad en af landets mest omtalte erhvervsledere - Flemming Østergaard, bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment A/S - mener om velfærdssamfundet.

Han vil bombardere velhaverne langs Strandvejen med skattelettelser, tage understøttelsen fra de fattige, afskaffe fagforeningerne, privatisere hele butikken og efterlønnen - haha - forget about it - som en ægte italiensk don ville sige.

Eller hvordan tænker de egentlig, de direktører, når de ser ned på verden fra hjørnekontoret på femte sal?

Flemming Østergaard er en mand i tvivl:

"Der bliver brugt en masse kalorier, uden at der sker noget. Statsministeren laver forskellige udvalg. Kulturministeren laver udvalg, økonomiministeren, ja samtlige ministre laver udvalg. Og som regel er det de samme genier, der farer rundt til det hele. Jeg er forvirret ind imellem," begynder Østergaard. Han har ondt i hovedet, forsøger at kvæle det i danskvand, og undskylder uafladeligt, at han måske bevæger sig bort fra de spørgsmål, der bliver stillet.

Men det er, som han siger, "Fandens vigtigt", at der bliver taget fat på de problemer, globaliseringen byder samfundet, "men engang imellem bliver det gjort lidt indviklet, synes jeg."

'Jeg skammer mig'

Globaliseringen er ikke et abstrakt begreb for Flemming Østergaard, det er forretning.

Hver dag, i konkurrence med andre virksomheder verden over, skal han hive arrangementer og entertainment hjem, der kan fylde nationalstadionet Parkens tilskuerpladser.

Flemming Østergaard er ikke en mand, der sidder og beklager sig over erhvervslivets manglende konkurrenceevne. Han er grundlæggende tilhænger af det velfærdssamfund, som er blevet opbygget. Der, hvor skoen trykker, er den vigende service, som staten tilbyder sine borgere for den samme skat.

"Du må ikke misforstå mig: Jeg synes, det er vigtigt, at vi betaler til samfundet, men engang imellem kan jeg blive utrolig irriteret over at se, at vi har vel nok verdens højeste skattetryk, inklusive moms og oms, og hvad det hedder alt sammen, og så se, hvad vi får ud af det," siger Flemming Østergaard. Danskerne har simpelthen fortjent bedre. Sygehusene er ét af de steder, hvor folk i dag ikke får den betjening, de har krav på, mener han.

Østergaard fortæller om flere tilfælde af sygdom og ulykke, som har ramt hans venner og familie i den seneste tid. Hans personlige erfaring med sygehuset er, at staten skal forbedre sig her:

"Det kan da ikke være rigtigt, at man kommer på Gentofte Hospital og bliver syg, når man kommer derind og syg, når man kommer ud".

Nu kunne det nemt slynges ud, at Flemming Østergaard bare kunne hoppe et par etager ned til Parkens privathospital (som dog ikke ejes af Østergaards koncern, red.) og lade sig betjene dér.

Men Østergaard er ingen die hard-tilhænger af private hospitaler. Det er en forretning, jo, og lad dem så bare være et supplement eller en hjælp til det offentlige, men danskerne betaler rent faktisk for den service - som ikke er god nok i dag, mener han:

"Lad mig give dig et eksempel: En af mine meget nære venner på 41 år fik sklerose. Hun fik at vide, at hun kunne komme på hospitalet otte måneder efter. Jeg tager fat i det, og hun kommer på et privathospital tre dage senere og får at vide: 'Det var godt, du kom, ellers var det gået helt galt'. Hvis det foregår hver dag, så skammer jeg mig over det danske samfund," siger Flemming Østergaard.

Måske er danskvanden ved at virke, for Østergaard påtager sig gerne opgaven med at forbedre de danske sygehuse:

"Det tillader jeg mig at sige: Det vil jeg gerne påtage mig. Sværere er det ikke".

Så ringer én af telefonerne på Østergaards skrivebord - Den direkte linje.

Manden på plænen

"Ja, alt er fint, men jeg mangler et fodboldhold. Har du et, jeg kan købe," spørger Flemming Østergaard i telefonen.

FC København vandt ikke det danske mesterskab i år, og det passer ikke bestyrelsesformanden.

Han vender tilbage til bordet og sin danskvand.

Regeringens velfærdskommission peger på, at en markant skatteforhøjelse venter alle danskere, hvis ikke vi indretter samfundet, så færre erhvervsaktive kan forsørge stadig flere pensionister. Som mange andre mener Østergaard, at skatten i dag udgør et problem.

"Uanset hvordan, man vender og drejer det, så tager man initiativet væk fra folk med et højt skattetryk. Hvis man får lavet et andet skattesystem, så tror jeg, man kan få arbejdsglæden tilbage hos mange. Det skal være en fornøjelse at arbejde og tjene nogle penge," begynder han.

Men Østergaard er ikke en ubetinget væk-med-topskatten-tilhænger. Han lægger vægt på, at sammenhængskraften i samfundet bliver bevaret:

"Jeg tror, at et hvilket som helst klogt menneske - hvis han ikke er fuldstændig egoistisk - er klar over, at samfundet fungerer bedst, når alle er tilfredse. Hvis du røvrender andre, så ryger det op gennem hele systemet. Det største aktiv, du har i et hvilket som helst selskab, er dygtige medarbejdere. Ikke bare heroppe," siger Østergaard og slår ud med armen.

Hold jeres løfter

Samme holdning har Flemming Østergaard til den omstridte efterløn, som koster staten mere end 20 mia. kroner årligt. Ordningen skal ikke bare barberes væk - for det handler om anstændighed over for folk, mener han.

"Den der med, at det, du har ventet på, kan du ikke få - det bryder jeg mig ikke om. Det er helt rimeligt, at du arbejder med en ny generation og siger, at det kan du ikke forvente fremover. Men du kan ikke gribe ind i det, der allerede er aftalt," siger han.

Grundlæggende mener Parkens formand, at det politiske system i sig selv er et problem:

"Jeg er ikke efter politikerne, for vi har de politikere, vi fortjener - vi har selv valgt dem. Problemet er alle de politikere, vi ikke har, men som vi burde have. Hvis man tager et tværsnit af Folketinget, så afspejler det ikke den danske befolkning. Det ville være en god idé, hvis det blev attraktivt for andre end offentligt ansatte at forsøge sig i politik".

Et bredere udsnit af befolkningen repræsenteret i Folketinget ville være at foretrække, mener Østergaard:

"Jeg siger ikke, at en direktør er bedre end en arbejdsmand. Men vi skal have en spredt del af det hele".

Politikere, skåret over samme læst, repeterer de samme ideer, mener han:

"Der er en utrolig træghed i systemet. Vi trænger til nogle mere innovative politikere som kan tænke anderledes, komme op med exceptionelle ideer. Jeg kan sgu' ikke huske, hvornår der er nogen, der er kommet op med noget".

- Men burde en bestyrelse af erhvervsfolk da lede Danmark?

"Erhvervsfolk er ikke Guds gave eller bedre end en embedsmand. Jeg indikerer, at vi skal samle de kreative og dygtige. Der er mange kloge mennesker, som på en eller anden måde aldrig kommer ind," siger Østergaard.

Den mediebevidste chef for Parken har ofte lejlighed til at møde regeringens ministre og andre af samfundets spidser. Som andre erhvervsfolk holder han sig ikke tilbage med at ytre sin mening, når det foregår i private cirkler. Politikerne kan så svare tilbage:

"Som en minister sagde til mig: 'Du har sikkert ret Flemming - hvorfor stiller du ikke op til næste valg?' Og der er vi jo ramt lige i ... altså vi gør det jo ikke. Vi kan sagtens sidde og kloge os. Jeg tror godt, jeg kunne tage et ministerium, og så skulle jeg fandeme få det til at køre. Det ville være piece of cake. Men jeg har ikke tænkt mig at gå gennem det system."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her