Læsetid: 5 min.

DONG satser på tysk kulkraft

Den danske energigigant DONG Energy har brugt meget krudt på at markedsføre sig som et grønt selskab. Nu bygger den kulkraftværker i Tyskland. Det truer klimaindsatsen, siger kritikere. Nej, siger DONG, der mener, at effektive kulkraftværker i Tyskland er helt i tråd med DONG's grønne profil - og så er kul billigt, lyder det fra DONG's direktør
7. december 2006

Den danske energigigant DONG Energy er i fuld gang med at lægge billet ind på udbygningen af den gode gammeldags tyske kulkraft. Særligt godt øje har DONG til muligheden for at bygge et kulkraftværk i Mecklenburg Vorpommern, der i givet fald kan være i fuld kraft i 2012.

Og det er ifølge DONG's direktør Anders Eldrup et helt naturligt skridt.

"Efter liberaliseringen på el-markedet har vi fået hård konkurrence på det danske marked fra vores naboer. Kul er billigt, og i modsætning til olie er der intet, der tyder på, at vi løber tør for det. Det eneste, der er i vejen med kul, er, at det forurener," siger Anders Eldrup.

Det står dog noget i kontrast til DONG's erklærede miljømål. På energiselskabets hjemmeside kan man nemlig læse, at virksomheden arbejder for at udskifte olie og kul med naturgas og vedvarende energikilder. Kim Carstensen, direktør i Verdensnaturfonden (WWF) har svært ved at se de grønne visioner i den nye tyske strategi.

"Satsningen på kulkraft tegner ikke ligefrem et overbevisende billede af en virksomhed, der tager ansvar for de store udfordringer i fremtidens energiscenarium. Det påligger ethvert energiselskab at tænke investeringer, der rækker langt ind i fremtiden. Når pengene skal op af lommen, bør de spørge sig selv, om der er plads til denne type energikilde - også 30 og 50 år frem i tiden," siger Kim Carstensen og slutter: "Det mener jeg ikke, at der er til kul. Og da slet ikke i vores del af verden."

Tilsvarende kritik lyder fra Tarjei Haalan hans kollega i miljøbevægelsen Greenpeace. "Det er desværre blevet lysende klart, at DONG Energy bliver en del af problemet og ikke - som de forsøger at sælge sig - en del af løsningen i kampen for at undgå farlige klimaændringer," siger Tarjei Haaland.

Ingen modsætning

Den klimavenlige profil har været en vigtig del af markedsføringen efter DONG's fusion med blandt andet Elsam og Energi2.

Under overskriften 'Et fossilt selskab går grønt' citerede Information i oktober direktør Anders El-drup for, at det pålægger et stort selskab som Dong Energy et 'særligt ansvar' for at arbejde imod klimaforandringerne.

I dag ser Eldrup ikke nogen modsætning imellem det udsagn og opførelsen af flere kulfyrede kraftværker.

"De gamle tyske elværker er meget ineffektive. Vi vil derfor med ny teknologi kunne producere el til de tyske kunder med markant mindre miljøbelastning," siger Anders Eldrup.

- Men man kommer vel ikke uden om, at kulkraft altid vil udgøre en alvorlig CO2-belastning?

"Vi satser på to ben: For det første vil vi bygge effektive kulkraftværker som alternativ til de forældede tyske værker. For det andet arbejder vi intensivt på at finde løsninger på CO2-problemet, blandt andet undersøger vi muligheden for at skille de skadelige gasser fra røgen og pumpe dem ned i depoter i Nordsøen," siger Anders Eldrup.

Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Ålborg Universitet medgiver, at DONG's moderne kulfyrede værker kunne øge den tyske energieffektivitet markant. Men han er bekymret over tendensen til, at fokus skifter fra at udvikle mindre CO2-belastende energiformer, til fordel for CO2-lagring.

"Kulfolkene taler meget om lagring, men der er rigtig mange usikkerheder forbundet med at pumpe CO2 ned i undergrunden, og det vil blive meget dyrt. Jeg mener, at det er på linje med al snakken om koldfusion; en besnærende tanke, men meget vanskelig at føre ud i livet," fastslår Henrik Lund.

Politisk bekymring

Martin Lidegaard, energipolitisk ordfører hos de radikale er foruroliget over signalerne fra den danske energibranche.

"Mens vi kæmper for en effektiv klimapolitik, hører vi hele energibranchen forsøge at advare os imod at hælde kul ud med badevandet. De investerer i fortiden i stedet for i fremtiden," siger Lidegaard, der også mener, at det kan ende med at give bagslag på selskabernes bundlinjer.

"Timingen kan virkelig undre mig. I dag bliver der uddelt store mængder gratis CO2-kvoter i Europa, men ingen ved, hvad der sker efter 2012. Man skal ikke undervurdere den politiske vilje til at tage klimapolitikken alvorligt. Det er ikke en dagsorden, der kan rulles tilbage, så det kan ende med at blive meget dyrt at brænde kul af," advarer Martin Lidegaard.

Tysk giverglæde

Men indtil videre kan DONG nok roligt satse på den tyske vilje til at lade el-producenterne slippe billigt i den fælles europæiske klimaindsats.

EU har lovet at nedbringe drivhusgasserne med otte procent i forhold til 1990, men da Kommissionen i sidste uge skulle afgøre, hvor meget CO2 de enkelte lande årligt må sende ud i atmosfæren frem til 2012, bad blandt andet Tyskland om tilladelse til mere, end de reelt havde udledt sidste år. '

Fra sin plads i Europa-Parlamentet følger Margrete Auken den tyske energipolitik på nært hold. Hun er ikke imponeret over Merkel-regeringens kurs.

"Hele verden ser mod Europa for inspiration til fremtidens klimapolitik, men Tyskland smider tonsvis af gratis CO2-kvoter efter industrien og overlader det til vores børn at tage sig af klimaet. Det er yderst nedslående, at det statsejede danske energiselskab udnytter det og satser på en plejehjemsindustri i stedet for moderne teknologi," siger Margrete Auken.

Hendes partifælle i København, Anne Grete Holmsgaard, mener, at det for alvor er tid til at finde den politiske vilje frem. "Når der nu bliver bygget nye kulkraftværker i Vesteuropa, bør vi se det som et klokkeklart signal om, at vi har en for slap klimapolitik. At det er et dansk selskab, der gør det, må få regeringen til at overveje, om man ikke skulle skrive klimamålsætningerne ind i regeringsgrundlaget og faktisk handle i stedet for blot at holde festtaler," lyder opfordringen fra SF's klimapolitiske ordfører.

Det bliver sandsynligvis vanskeligt at få regeringen med på en hårdere kurs over for DONG. Ifølge Henrik Lund skal alt, hvad der har at gøre med DONG, nemlig ses i lyset af finansministeriets iver efter at sælge selskabet.

"DONG får lov til at være monopol på markedet, og de får så mange CO2-kvoter, at de reelt tjener penge på dem. Alt sammen for at holde selskabsværdien oppe. Så på trods af politiske erklæringer om fordelene ved både liberaliseringen af el-markedet og kvotehandlen, har vi et scenarium, hvor forbrugerne må betale mere for deres el, mens CO2-udledningen vokser," siger Henrik Lund.

I denne uge skrev dagbladet Børsen, at det nu kun kræver et politisk 'Go', for at DONG Energy kan børsnoteres. De nye aktionærer skal dog ikke forvente, at de tyske kulpenge vælter ind på kontoen lige med det første. DONG Energy har aftalt at købe et tysk selskab, som har option på at bygge et kraftværk på grunden i Mecklenburg Vorpommern, men salget er endnu ikke godkendt af de tyske myndigheder. Først i slutningen af 2007 skal DONG Energy endelig tage stilling til, om det nye kulkraftværk skal være del af Europas energifremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her