Læsetid: 3 min.

Dos Kapital

6. november 1999

Hvor forrygende de seneste ti års march mod demokrati og frihed end har været, ville det være nedslående, hvis sloganet fra 1989-revolutionen ikke bliver til andet end: "Den dialektiske materialisme er død. Længe leve materialismen".
Leder i Economist i går

Det var intet mindre end indledningen til en ny æra i verdenshistorien, da østtyskerne for ti år siden satte sig op mod deres styre, og tusindvis af tyskere på den anden side af Muren tog hammer og mejsel i egne hænder og nedbrød selve symbolet på Den Kolde Krig, Berlinmuren. Forventningerne til den ny fremtid gennemsyrede blikkene hos de tusindvis af øst- og vesttyskere, der i disse dage trådte ind over det fordums Jerntæppe. Det var stort, men også svært. Som det fremgår af dagens temaavis, der sætter fokus på tiåret for Murens fald (den officielle dato er tirsdag den 9. november), volder genforeningen stadig store problemer. Der er fortsat store skel mellem øst- og vesttyskere, og opgøret med fortiden er endnu ikke afsluttet. På mandag falder der f.eks. dom i sagen mod DDR-lederen Egon Krenz, hvilket aviserne så vil orientere læserne om den selvsamme dag, som tyskerne fejrer den officielle tiårsdag for Murens fald - med den tidligere sovjetleder Mikhail Gorbatjov som en af æresgæsterne.

Men fejringen vil også foregå i et Tyskland, der med Murens fald tog hul på et nyt og langt mere selvbevidst kapitel i sin historie. Det kom symbolsk til udtryk ved flytningen af den tyske hovedstad fra det næsten ydmyge Bonn til det selvhævdende og genforenede Berlin.
Murens fald og den kolde krigs afslutning står uden tvivl som en af de lykkeligste begivenheder i det 20. århundrede. Efter flere årtier blev millioner af østeuropæere frisat fra et fejlslagent ideologisk projekt og dets politiske undertrykkelse. En ny verdensorden er kommet i stedet, hvor det internationale samfund griber ind i konflikter, og hvor diktatorer og krigsforbrydere ikke længere kan vide sig sikre mod retsforfølgelse for deres ugerninger.
Men - som det britiske tidsskrift Economist bemærkede i går - var det også en underlig revolution: "1989 markerede mere end noget nederlaget for en ideologi, og kun sekundært triumfen for en anden". Hvor det eksisterende system tidligere blev udfordret af modsatrettede ideologier, er der i dag et tomrum i den måde, man diskuterer forvaltningen af den sejrende cocktail af demokrati og kapitalisme.
Tomrummet fremgår af, at man hyppigt taler om "efter-koldkrigstiden" i erkendelse af, at en periode er slut, uden at man øvrigt har en klar ide om, hvor det har ført, og skal føre, os hen. Eller man taler om "globaliseringen" som et mantra til at beskrive en verden, der lider af en næsten vulgær optagethed af at skabe en grænseløs verden for varer og kapital. Hvor man før argumenterede for eller imod Das Kapital, handler det dag - med den amerikanske kommentator Thomas Friedmans ord - om Dos Kapital og de rammer, der skal gælde et globalt supermarked, hvor den digitaliserede handel over Internettet trænger sig ind på industritidens gamle indkøbsvogne.

Faren er indlysende. Ikke alene har kapitalismen allerede vist sig ikke at være en mirakelkur for de systemer, der lagde kommunismen bag sig. Derom vidner alene den udbredte fattigdom og de stigende økonomiske uligheder mellem folk og befolkninger. I løbet af de seneste 15 år har flere end 80 lande oplevet faldende gennemsnitsindkomster. Verdens tre rigeste mennesker har en formue, der overgår den samlede indkomst for de 600 millioner, der lever i de dårligst stillede u-lande.
Globaliseringens pres på nationalstaten er et andet problem, som har har skabt en modreaktion i form af den nationalisme, der i disse år udgår fra store dele af vælgerkorpset i økonomiske smørhuller Danmark, Østrig, Schweiz og Frankrig.
Nok så vigtigt stiller "globaliseringen" nye krav til det marked, der ideologisk set er funderet i mere end to hundrede år gamle teorier fra tænkere som Adam Smith og John Locke. Udviklingen af det sæt spilleregler, der i stigende grad vil blive forvaltet af en organisation som WTO, viser problemerne: Med sin fokusering på det liberale marked risikerer man også at fremme en magt- og kapitalkoncentration, der i sidste instans kan føre til et sammenstød mellem de to begreber, der trak sig så sejrrigt ud efter Murens fald: Demokratiet kontra kapitalismen. -jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu