Læsetid: 4 min.

DPU-professor beskylder kollega for elendig forskning

Professor Niels Egelund har konkluderet, at store skoler er bedre end små. Men hans metoder er yderst problematiske, mener professorkollegaen Peter Allerup
18. oktober 2006

Professor i Pædagogik, Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), har ud fra PISA-undersøgelsen fra 2003 beregnet, at eleverne på store folkeskoler klarer sig bedre i matematik end eleverne på de små - og dermed at store skoler er bedre end små skoler. Konklusionen er blevet refereret i flere medier og passer som fod i hose på regeringens politik på området. Problemet er bare, at det ikke passer. I hvert fald ikke hvis man spøger Niels Egelunds kollega fra DPU, professor i statistik Peter Allerup. Han mener, at Egelunds forskning er problematisk:

"Det er meget, meget, meget tyndt det her. Man har simpelthen manipuleret med tallene - og når man tænker på, hvilken indflydelse det har i en tid, hvor man skal finde argumenter for at slå skoler sammen, så synes jeg, at man skal være meget forsigtig med så klare påstande, der passer lige til mange politikeres dagsordener. Der er ingen tvivl om, at når det kommer lige nu, skal man være ekstra opmærksom på, at man begrunder sin udregning meget godt. Og det har han ikke gjort," siger Peter Allerup.

Han beskylder blandt andet Niels Egelund for at udvælge sit analysemateriale meget selektivt.

"Han har sorteret voldsomt i de data, han lægger til grund for sin undersøgelse. Han har valgt bestemte skoler fra - for eksempel alle friskoler. Hvis man benytter alle tallene fra PISA-undersøgelsen, så får man faktisk den stik modsatte konklusion, nemlig at små skoler er bedre. Men han har sorteret i tallene og lavet sin egen konklusion," siger Peter Allerup.

Niels Egelund forsvarer sig med, at han har valgt skolerne fra, fordi de er markant anderledes end de øvrige skoler:

"Jeg har valgt skoler med et meget lille elevklientel fra, fordi der er for meget usikkerhed forbundet med dem. Og så har jeg valgt alle friskolerne fra, fordi de har en anderledes struktur. Det er klart, at hvis du tager det hele med, så kan du måske finde den helt modsatte konklusion. Men jeg synes, at friskolerne er uinteressante i den her sammenhæng, fordi de ikke er underlagt de samme regelsæt," siger Niels Engelund.

0,5 procent

Men her stopper kritikken ikke. Også Egelunds omgang med tallene finder Peter Allerup problematisk;

"Forklaringsgraden af Egelunds model er så lav, at den ikke er meget værd. Den er på omkring 5 procent, og som statistiker vil man normalt helt forkaste det, når det er så små tal. Det svarer til at sige, at 95 procent er uforklaret. Og når man har regnet de socioøkonomiske og kønsmæssige forskelle fra, så er det i alt kun en halv procent af afvigelsen, der kan forklares med skolens størrelse. Så det er ren fup og fidus," siger Peter Allerup.

Niels Egelund mener ikke, at det er noget problem:

"De tal, vi finder, når vi laver den slags analyser på det pædagogiske område, er meget små. Nogle meget konservative forskere vil måske ikke bruge dem, når de er under en vis størrelse. Men så længe de er signifikante, så vil vi bruge dem," siger Niels Egelind. Til det svarer Peter Allerup:

"Det kan godt være, at det er signifikant. Men man kan ikke argumentere med, at det er signifikant, når der ikke er noget, det kan hvile på - når forklaringsgraden kun er 5 procent," siger han. Peter Allerup beskylder desuden Niels Egelund for ikke at diskutere rigtigheden af sine resultater:

"Han har ikke overholdt simple krav om at diskutere sine egne konklusioners rigtighed. Når man vælger på den måde at sortere i sit materiale, så må man i det mindste diskutere, hvad andre mennesker, der har samme data til rådighed, kan komme frem til. Nemlig nøjagtig det modsatte. Det er det mindste, man kan kræve fra en, der fremfører resultater på et så ømtåleligt område," siger Peter Allerup. Niels Egelund mener, at hans rapport er ærlig:

"Der står jo sort på hvidt, hvordan jeg har gjort. At jeg har valgt de små skoler og friskolerne fra, så jeg kan ikke se, at der er noget problem."

- Men da du præsenterede konklusionen i medierne, fremgik de ikke særlig tydeligt?

"Derfor er det godt, at vi har den videnskabelige kultur i Danmark, hvor andre kan sige 'det tror vi ikke på' og så selv regne på tallene - så hvis du tror, at jeg nu er ked af, at nogen går imod mine resultater, så er jeg det overhovedet ikke. Jeg synes, det er fint og spændende. Lad os få så meget debat som muligt og så mange resultater på området som muligt."

- Men hvad siger du til kritikken om, at du på et spinkelt grundlag drager en væsentlig konklusion?

"Det kan man godt argumentere for, men jeg lægger det åbent og ærligt frem, og min undersøgelse viser det samme, som PISA 2000-undersøgelsen gjorde. Så jeg har svært ved at se, at det er problematisk. Hvis man spøger de erfarne skoleledere rundt omkring i landet, så har også jeg indtryk af, at de fleste vil sige, at småt ikke nødvendigvis er godt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu