Læsetid: 4 min.

DR 2 - en succes

26. oktober 1996

DANMARKS RADIOS nye kanal, DR 2, er blevet en fiasko i forhold til stationens egen målsætning, som var at få 3-4 % af seerne. Disse procenter skulle bringes DR's seertal op fra 27 til 30 % i samlet markedsandel i den skærpede konkurrence om seernes gunst. Det var, hvad tv-chef Bjørn Erichsen frejdigt satte sit gode navn og rygte ind på, da planen om en ekstra kanal blev præsenteret for offentligheden i marts.
Efter et par måneder på banen kan tv-chef Bjørn
Erichsen & co. konstatere, at kun 1-2 % af seerne er bidt på maddingen. Læg hertil, at procenter meddeles i runde tal. Hvis kun 0,6 % har set DR 2 på en enkelt aften, vil det blive registreret som 1 %, idet der altså rundes op. Det kunne så være, hvad det være vil - f.eks. begyndervanskeligheder i en indkøringsperiode, men humlen er, at seertallet har vist nedadgående tendens. Og det er såvedgud ikke opmuntrende for den nye generation af tv-chefer i gyngernes mose.
Derfor vil konceptet blive justeret på et møde i den kommende uge i et håb om at vende udviklingen.
Men tallene viser imidlertid heller ikke DR 2 den fulde retfærdighed. Går man i substansen med vurderingen, må man have med, at kanalen på visse aftener har kunnet præsentere seerne for kvalitetsprogrammer af endog meget høj standard. Det gælder eksempelvis de såkaldte fladeaftener, som ikke har været spor flade. Mange har formentlig oplevet at
blive fanget ind af emnet og ligefrem blive hængende på kanalen resten af aftenen, skønt de egentlig havde tænkt sig andre aktiviteter.
Man kan i flæng nævne enkeltprogrammer med
temaer som dødsdømte fanger i USA eller race-hygiejne i Danmark samt vellykkede realisationer af
temaer som Carl Th. Dreyer, Karen Blixen og udenrigskorrespondenters arbejde, hvor man altså valgte at gå i dybden med et enkelt emne i nogle timer.
(Betænk også genudsendelsen af Fassbinder-serien Berlin Alexanderplatz). De særligt interesserede seere har på DR 2 kunnet opleve lykkelige stunder af en art, som vist ikke kan opleves på nogen som helst anden tv-station.
Er der råd til det - økonomisk, politisk, åndeligt og strategisk - i et moderne tv-samfund? Det vil vise sig, men svaret herfra er, at det vil være fint, hvis der er, og at det bør der være, når der ikke er tale om en kommerciel station, men en public service-station - om så danskerne er de eneste i verden, der kan præstere det. Førend alting tenderer mod at blive ren Berlusconi-tv.

SELVFØLGELIG KAN og bør DR 2 blive bedre. Kanalen vil være sårbar overfor program- og anden politisk kritik, hvis seertallet svinder yderligere ind. Men lykkes det på sigt at opretholde en kvalitetsstation med vægt på seriøse, men gerne tankevækkende eller på anden måde engagerende, kultur- og samfundsrelevante programmer, vil DR-cheferne have en god argumentation på hånden for at fortsætte. Og vil nogen mene, det er luksus at køre et program for de få, men kvalitetsbevidste seere, vil man have et andet godt argument deri, at snart sagt alle de andre programmer i tv-overflødighedshornet, jo til fulde opfylder menigmands behov for quiz og afslappet underholdning efter fyraften.
Det, der har været den nye kanals svaghed, er en lidt for til-alle-sider-strittende programplanlægning. Man har lagt programmer ind til husarerne for at lokke dem over, men husarerne lader sig åbenbart
ikke sådan lokke, så måske er det bedre at rendyrke det husar-fri tv. Det vil give kanalen den egentlige identitet, som i det første par måneder har været lidt for uskarp og udvisket.
Andre problemer for pioner-kanalen har, hvis vi går i detaljen, været timenyheder, som hverken var fugl eller fisk. Man må vælge mellem fugl eller fisk, altså enten satse på gennemarbejdede, mere omfattende og journalistiske nyhedsprogrammer eller helt nøgne resumeer. Desuden virker det ikke seer-tiltrækkende, at programmer annonceres på cirka-tidspunkter. Et program må have et begyndelsestidspunkt, hvis man skal gide sidde oppe for at se det. Sådanne ting har man nu muligheden for at sætte på plads ved en
justering. Vanskeligere forholder det sig med det
faktum, at det under alle omstændigheder er svært at få nye seere over på en ny kanal og især på en kanal, der kun kører nogle få aftentimer.

I AFTEN - for nu at slå ned på en tilfældig, men nærliggende aften - bringer DR 2 en Eddie Mur-phy-film, som er frækkere end politiet tillader. (Flere spillefilm menes at være et af de træk, der skal skaffe flere seere fremover). Sportsinteresserede skal slå over for at se international fodbold. Derudover er der interviewsamtaler med den danske filminstruktør, Anne Wivel, og den engelske forfatterinde A. S.
Byatt. Hvilket jo i grunden ikke er så galt. Men, som man kan se, er programplanlægningen fortsat strittende i retning mod vidt forskellige interessegrupper.
Der er brug for besindelse på, hvem den smalle kanal henvender sig til. I den forbindelse kan man notere sig en interessant og opmuntrende ny trend: Gode dokumentarfilm synes at have et godt tag i seerne. De kan mageligt konkurrere med en hvilken som helst quiz eller et hvilket som helst underholdningsprogram. Seneste seertal viser, at Fak2'erens dokumentarprogram om utroskab var det mest sete i
perioden 14.-20. okt. På trediepladsen kom DR's
dokumentar om Erna Hamilton. Seerne vil gerne se livet, som det er.
For nu at tage store ord i munden: Det vil være godt for demokratiet med et smalt, men kvalitetsbevidst DR 2. Kanalen skal være hjerteligt velkommen, og man bør give den den tid, det tager at finde sig selv.

Bjørk (Kristen Bjørnkjær)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu