Læsetid: 6 min.

DR dyrt og dårligt

Overskridelserne i Ørestadsbyggeriet kan bruges til at vride den sidste rest af kontrær kvalitet ud af institutionen
16. september 2006

Man kan tale om ting, der går galt, og ting, der går maksimalt galt og midt i monstrøsiteten får deres eget format og næsten bliver litterært. Således med byggeriet i Øre-staden, hvor overskridelserne som bekendt er så voldsomme, at den øverste ansvarlige, generaldirektøren, nu taler om at sælge ud af bygningerne.

Det lo de meget af den sensommer, for hvem vil købe en symfonisk koncertsal? Næppe A. P. Møller, som er den eneste, der har råd, men vist kun er interesseret i donationer, hvor skibsrederen selv bestemmer stoffet på stolene og farven på fliserne. Netop denne udtalelse om frasalg af Jean Nouvels flotte og dyre koncertsal var vel sigende for den prioritering af DR's virke, således som Plummer i sit stille sind og i fascinationen af muligheden for at gøre DR til én stor play-station med discount-radio på alle kanaler ser på sagen. Hvad om man solgte koncertsalen inklusive radiosymfonikere, så man slap for den irriterende byrde af en snart ynkelig rest af finkultur, som DR stadig må slæbe rundt på.

Meget er allerede sagt om institutionsledelsens forbløffende mangel på krisestyring midt i denne alvorlige situation og generaldirektørens (ja, undskyld) ansvarsforplumring. Selv for en tal-ukyndig som klummisten er det svært at begribe, hvordan man i et regnskab kan overse risikoen for et skred på 630 millioner kroner, og hvordan man kan få et årligt ekstra udgiftsbeløb ned på 28 millioner kroner, når det retteligen er på 100. Hvorfra klarheden kommer med hensyn til det første tal, som altså også er cirka 75 millioner kroner for lavt, er svært at forstå, når usikkerheden om selve overskridelsen igennem det år, Plummer har siddet i generaldirektørstolen, har været så overvældende. Man kan også spørge, om nogen kan have tillid til de tal, der fremover præsenteres. Jan Kragh Jacobsen var forleden i et læserbrev her i bladet inde på det pudsige i, at man som generaldirektør kan garantere, at det ingen indflydelse får på programmerne, når der pludselig mangler 28 millioner kroner (ekstra), som altså i det klare dagslys snarere er 100 millioner. Vil det sige, som Kragh Jacobsen spurgte, at de til daglig bare hælder 28 overflødige millioner kroner (100 millioner) ned i et sort hul?

Meget optimistisk

I virkeligheden er det jo ikke spor overraskende, at et byggeri af den størrelses-orden overskrider; det gør store offentlige og halv-offentlige byggerier som regel, og de var såmænd aldrig blevet til noget, hvis bygherrerne ikke i udgangspunktet havde forholdt sig en anelse optimistisk til tallene. Det fjollede her er, at overskridelserne ikke løbende er opdateret i realistisk omfang, men påstået kommer bag på ledelse og bestyrelse. Dertil kommer, at tidligere general-direktør Nissen var endog meget, meget optimistisk i sine estimater og forholdt sig - for nu at sige det høfligt - vidensneutral over for den direkte sammenhæng mellem programkvalitet og omkostninger. Nissen har derfor næppe for alvor bekymret sig over en dræning af den programmæssige side af institutionens fremtid, al den stund at mindre magt til program-siden gav større magt til den øverste ledelse. Jo, jo, det ene med det andet.

Den nuværende generaldirektør, en venlig og sympatisk mand, er jo, bortset fra sin amatøragtige optræden midt i overskridelser og krise en ideel borgerlig kulturchef; så vidt man forstår med i kulturministerens netværk, har aldrig selv lavet et program nedefra, har ingen kunstnerisk baggrund, må siges at være ubelastet af den radikale kontrære tradition i DR, som i øvrigt altid har haft trange kår, og er ubekymret, hvad angår konflikten mellem kvantitet og kvalitet - vel snarere af den opfattelse fra det private mediemarked, at mange kunder i butikken er parameter og garant for det sidste. Generaldirektøren siger, at han brænder for public service og DR og understreger gerne og ofte også i denne trængte situation, at han for at blive leder af DR er gået ned i gage fra sin tid i Nordisk Film.

Kenneth Plummer har imidlertid endnu ikke med større præcision end de rene almindeligheder røbet, hvad det indholdsmæssigt egentlig er, han brænder for. Musikken, den symfoniske, som er en af DR's hovedhjørnestene i forpligtelserne til at lave og præsentere kunst, kan det jo dårligt være, siden han vil sælge koncertsalen til den første, den bedste skibsreder. Hvad er det så?

Væk med arvesølvet

DR's udvikling i disse år fortæller om en betydningsfuld dansk kulturvirksomhed, der i såvel programvirksomhed som i selvforståelse er ved at skille sig af med arvesølvet, som om det var en uønsket koncertsal. DR's eksistensberettigelse er uanset overskridelser i byggerier eller ej institutionens klare forpligtelse til det kontrære og insisteren på et sætte tidsånd og tendens, flertal og konvention under konstant debat. Programvirksomheden i store dele af fladen, i DR 1 for størstedelens vedkommende og selv i radioens program 1 mere og mere, drejer sig om at bekræfte en art magelighedskultur med mig' et i centrum og familiens snævre rum som målestok for verden. Herfra den går og ikke meget længere. Småborgerligheden idealiseret med knæfald for selvfølgeligheder dokumenteret ved uendelige banaliteter indhentet i såkaldt øjenhøjde, men i virkeligheden i kritikløs underdanighed for den herskende holdning i sognerådet. Netop i betragtning af den, var det public broadcasts opgave og DR's forpligtelse at gå forrest i kritik af magelighed og det selvoptagne og lange ud efter kritikløshed og konsensus, som sker i stadig ringere grad.

Selvtiljublende

Akkurat det kritikløse understreges af DR's selvfremstilling, som er en trofast afspejling af det privates annoncekultur. Flere snese gange om dagen afspiller radioen selvtiljublende spots om egne udsendelser, om hvor fortræffelige, interessante, spændende og uundværlige de er fremsagt i det mest indsmigrende, kælne og bøvede annoncesprog. Få, meget få af de således annoncerede programmer lever op til begejstringen; flere står snarere i skærende kontrast til reklamen, som når bryggerierne påstår, at øl er sexet, og sød sodavand gør livet lettere. Public broadcast bør som sådan forholde sig akkurat så skeptisk til sig selv som til den omverden, de betjener, og i øvrigt lade publikum om begejstringen eller det modsatte.

Denne indvending er vigtig, generaldirektør Plummer, for selvbegejstringen er korrumperende for enhver bestræbelse på at fremstille det egenartede, det anderledes, det kritiske og kontroversielle. Jo større reklamehyl, des stærkere anstrengelser i det lange løb på at fremstille programmer, der på nogen måde kan leve op til det selvfede, det kælne og det kritikløse. Hvordan kan man være kritisk, hvis man ikke er det over for sig selv!

Krisen i DR giver anledning til at vurdere kultur-området, som Information gjorde med artiklen om Brian Mikkelsens netværk, som i det store og hele har sat sig tungt på alle kulturchef-posterne. Der var engang, da en oppositionsleder ved navn Anders Fogh Rasmussen beskyldte den daværende socialdemokratiske/radikale regering for kammerateri eller korruption. Selv med kreativ bogføring vil Fogh Rasmussen få svært ved at forklare sig ud af sin egen regerings totale satsning på egne meningsfæller og støtter i råd, udvalg og nævn. Magen til magtmisbrug er ikke set i nyere danmarkshistorie; hos Brian Mikkelsen er det nærmest parodisk, hvor flere vigtige poster indehaves af samme loyale person, og medierne nu erobres.

I den borgerlige tradition har DR altid været udskreget som den røde højborg, som det har været målet at komme til livs. En side af Bermudatrekanten, hvilket var det rene vrøvl.

DR har under flere omskiftelser og på trods af påtrykket fra højre og i øvrigt med utallige glimrende erklærede borgerlige chefer og medarbejdere opretholdt den kritiske og kontrære tradition. Denne har som antydet været under nedbrydning siden Nissens tid, hvor han blandt andre faglige fejl samlede nyhedstjenesterne under én hat. Med det enorme underskud vil nedbrydningen tage fart; i den forstand er Plummer regeringen en god mand og kan trygt forblive i sin underbetalte stilling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her