Læsetid: 3 min.

DR igen igen

Nu om dage tror man ikke på skurke. Det letter DR-cheferne og politikernes arbejde betydeligt
16. marts 2007

Jeg forstår dem godt," sagde DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, da medarbejderne onsdag gik i strejke i protest mod fyringen af 300 medarbejdere.

"Jeg forstår dem godt, men jeg ville ønske, at de ikke havde gjort det."I hvert fald sidste del af udsagnet kan medarbejderne uden tvivl vende om og sige om Plummer, at de "ville ønske, at han ikke havde gjort det".

Hvad skal man sige om en ledelse, som går ud og meddeler, at de fyrer 300 mennesker i virksomheden uden noget som helst kvalitativt, organisatorisk eller strukturelt mål? DR-ledelsen erkender blankt, at det vil komme til at gå ud over programmerne, lige som den erkender, at besparelserne ikke er begrundet i et administrativt eller produktionsmæssigt overforbrug. Det hele handler om byggeriet i Ørestaden og især koncertsalen - DR's version af Danaidernes kar.

Politikerne har travlt med at vaske hænder. "DR har sin egen bestyrelse, det skal vi politikere ikke blande os i", siger kulturminister Brian Mikkelsen. Det er henrivende. Hvem tror han, han narrer, og narrer han overhovedet nogen? Ideen om byggeriet i Ørestaden blev ikke fostret i DR's ledelse - ikke en gang i DR's bestyrelse, selv om man siden forsøgte at få det til at se sådan ud. Den daværende regering havde en rigtig dårlig sag med Ørestaden, som bl.a. skulle finansiere metrobyggeriet, men som ingen var interesserede i at investere i.

Hvem der oprindeligt fik ideen, er vist ikke afdækket, men det var i hvert fald daværende finansminister Mogens Lykketoft, som udviklede tanken om DR som et 'lokomotiv' i Ørestaden, og som gav DR's daværende bestyrelsesformand Finn Aaberg og direktionen det, der populært omtales som "et vink med en vognstang". Det er da slet ikke umuligt, at det set i det langsigtede samfundsøkonomiske perspektiv var en fornuftig beslutning, men det kræver, at man ikke anskuer DR's problemer som en helt isoleret økonomisk katastrofe, og det er lige præcis det, der sker.

Når den borgerlige regering ved sin tiltrædelse udnævnte en tilsyneladende helt enestående inkompetent bestyrelse og derefter påstår, at de ikke har noget ansvar for skandalen, så er målet fuldt. Jeg siger som Georg Brandes: "Nu om dage tror man ikke på skurke. Det letter deres arbejde betydeligt". Dansk Folkepartis meget ustraffede kulturordfører, Louise Frevert, fører sig frem i sin sædvanlige skingre uvidenhed, når hun skråsikkert afviser enhver politisk støtte til DR. "DR er en virksomhed som en hvilken som helst anden virksomhed".

Jeg kan ikke udelukke, at der er et eller andet, Frevert har forstand på, men hun har ikke afsløret det endnu. Og nej, Louise Frevert, DR er lige præcis ikke en virksomhed som enhver anden virksomhed! DR er en væsentlig del af den nationale selvforståelse, som du og dit parti har så forfærdelig travlt med.

Se bare eksemplet med Berlingske Tidendes tv-anmelder, Jens Andersen, der tirsdag i sidste uge smed håndklædet i ringen og skrev, at han ikke længere kunne holde ud at se tv: "Jeg duer ikke længere som tv-anmelder, for jeg er havnet i samme sørgelige sortseer-sofa som Buster Larsens legendariske tv-dansker, der i et fremragende, kultiveret satireprogram på DR (for lysår siden) skreg ud i hovederne på os: 'Lorteland!'". Det ret konventionelle sure opstød medførte en sand læserbrevsstorm på Berlingske Tidende af læsere, der i Jens Andersen havde fundet et talerør for deres frustration over de rædselsfulde dåseunderholdningsprogrammer, der fylder prime time. Man kunne få indtrykket af, at tv-programmerne udgør folks altoverskyggende livsindhold. Der bliver i læserbrevene anvendt udtryk som tragisk, beskæmmende, laveste fællesnævner, populisme osv.

Raseriet skyldes naturligvis, at folk har en identifikation med DR. De bliver flove og kede af det - og altså rasende, når deres fjernsyn svigter.Jens Andersen afslører i øvrigt i sin farvel-svada, at generaldirektør Kenneth Plummer i en telefonsamtale har indrømmet, at han også synes, at det er noget hø, der bliver sendt, og at der bør være flere kritiske kulturprogrammer, men at strategien lige i øjeblikket ikke går i retning af intellektuelle magasinprogrammer. Noget lignende har han tidligere givet udtryk for i en tv-anmeldelse i Ekstra Bladet.

Han er åbenbart lige så afmægtig over for programlægningen, som han er over for de gallopperende byggeudgifter. Måske skulle man i stedet for de 300 medarbejdere fyre bestyrelsen og direktionen. Så kunne man sætte Mærsk McKinney til at styre byggeriet færdigt - det æstetiske er der taget stilling til, og hans byggerier løber ingen steder og bliver færdige til tiden.

Jens Andersen kunne så overtage programplanlægningen.

Værre kan det vel ikke blive. Nogen af delene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her