Læsetid: 2 min.

DR kræver allerede brugerbetaling

DR har kunnet opkræve brugerbetaling i 10 år. Minister åbner for, at brugerbetalingen kan omfatte public service området
17. august 2005

Brugerbetaling er ikke et brud på DR's nuværende finansiering. De sidste 10 år har DR kunnet kræve betaling på blandt andet onlinetjenester, salg af produkter som for eksempel dukker, bøger og sms-tjenester. Desuden har DR også mulighed for at oprette betalingskanaler.

"Der har været en del forvirring i debatten hen over sommeren, men jeg kan bekræfte, at DR de sidste ti år har kunnet lave betalings-tv og opkræve brugerbetaling fra blandt andet internetvirksomhed," siger kontorchef Lars Banke fra Kulturministeriet.

DR's virksomhed er opdelt i public service virksomhed og anden virksomhed, for eksempel multimedietjenester og salg af programmer. Af DR's regnskab fra 2004 fremgår det, at 12 procent af indtægterne, cirka 300 millioner kroner, kom fra anden virksomhed. Blandt andet har DR tjent 54,8 millioner kroner på udgivelser og produktioner fra DR Multimedie og 5,7 millioner kroner på telefonkonkurrencer og sms-tjenester.

Kulturministeren overvejer nu, om DR's adgang til at opkræve brugerbetaling skal udvides, indskrænkes eller bevares, som den er i dag, og om brugerbetaling inden for public service området skal være en mulighed.

"Jeg vurderer de forskellige forslag, der har været fremme, samt afventer et konkret udspil fra DR. Derefter vil spørgsmålet indgå i oplægget til den nye mediepolitiske aftale, som forventes offentliggjort omkring årsskiftet," sagde Brian Mikkelsen til Berlingske Tidende i går.

Kulturministeren vil ikke gå i detaljer omkring konkrete muligheder og ønsker ikke at tage endeligt stilling til spørgsmålet.

Ingen nyhed

Professor ved institut for Informations- og medievidenskab ved Århus Universitet undrer sig over polemikken om brugerbetalingen.

"Det er overhovedet ikke et historisk brud. Man kan spørge sig selv, hvad ministeren mener med sin udmelding," siger han og nævner, at DR allerede i midten af 1990'erne var med i et forsøg på at starte en betalingskanal, der udelukkende skulle vise sport. Ifølge Frands Mortensen kan det ikke betale sig for DR at åbne en betalingskanal, fordi et eventuelt overskud skal modregnes i licensmidlerne.

"Indtjeningen er ikke ubegrænset. Der er ikke noget økonomisk incitament for DR til at gå ind i brugerbetaling," siger Frands Mortensen. Frands Mortensen mener, at en del af DR's motivation for at ønske brugerbetaling kan være at komme ind på flere nyhedsplatforme som mobiltelefoni og bredbåndstjenester.

"Men hvis DR skal ind som public service virksomhed, må de ikke opkræve penge. Hvis de for eksempel vil sende nyheder til mobiltelefonerne, skal brugeren godt nok betale sms-taksten, men der må ikke betales en øre for indholdet," siger Frands Mortensen.

Ikke politisk adgang

Debatten om brugerbetalingen startede i juni, da Venstres medieordfører Jens Rohde lancerede ideen om, at DR skulle have mulighed for at opkræve brugerbetaling på eksempelvis programmer, internettjenester og tv-kanaler, der ikke er omfattet af den gængse public service opfattelse. Jens Rohde mener, at DR's muligheder for at opkræve brugerbetaling i praksis er yderst begrænsede.

"Det kan godt være, at DR har lovformelig adgang til brugerbetaling, men de har ikke reel politisk adgang til det. Hvis DR vil oprette en betalingskanal, er det en politisk beslutning," siger Jens Rohde. Han mener derfor, at det er vigtigt at anerkende brugerbetaling politisk i forbindelse med næste medieforlig.

"Vi vil ikke være med til at opkræve afgifter på pc'ere og mobiltelefoner, så i en digital mediealder skal vi finde andre måder at finansiere DR på," siger Jens Rohde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her