Læsetid: 8 min.

Hvad skal DR være?

Christian S. Nissen, tidligere generaldirektør i Danmarks Radio, og Anne Knudsen, chefredaktør for Weekendavisen, er i det nye nummer af Lettre Internationale sat i stævne for en diskussion af DR og public service-kanalens udfordringer. Information bringer her et uddrag af samtalen
27. april 2005

- Hvad er det for en vare, DR skal levere?

Anne Knudsen (AK): "Jeg er jo sådan en neo-modernist, der tror på, at oplysning er en god ting. Man skal selvfølgelig ikke overvurdere folks viden, men på den anden side skal man ikke undervurdere deres intelligens. Derfor kan man godt oplyse, fortælle historier og fremstille komplicerede problemstillinger og gøre det på en appetitlig måde. Jeg mener, at en public service kanal skal se sådan et neo-modernistisk oplysningsprojekt foran sig, snarere end at tænke underholdning, seertal og specielle alderssegmenter."

- For dig er det oplysning, som DR skal profilere sig på?

Christian S. Nissen (CSN): "Det, der skete fra slutningen af 70'erne på radiomarkedet og siden på tv-markedet med TV 2's fremkomst, var, at DR blev nødt til at forholde sig til et marked. Det lyder så kommercielt, men man kan også sige, at man var nødt til at forholde sig til sin egen identitet og for første gang nødt til at begrunde, hvorfor man var til. At finde den begrundelse giver et dilemma, som er uløseligt. En balancegang mellem på den ene side at adskille sig fra alle de andre, og samtidig ikke adskille sig så meget, at ingen gider at se på én."

- Hvad er så dit bud på et brand, hvis det er merværdi på oplysning fra Anne Knudsens side?

CSN: "Jeg har ikke en ny branding. Jeg mener faktisk, at DR's målsætning om at 'øge borgernes handleevne i et demokratisk samfund' rummer det centrale. For at gøre borgerne i stand til at handle i et demokratisk samfund, skal der ud over viden være noget normdannende, noget holdningsdannende, noget opdragende i det, DR sender. Det er for mig mere end at stille fakta til rådighed. Det er i virkeligheden langt mere kontroversielt. DR skal blive ved med at sidde på piedestalen og sige: Vi ved godt, hvad vi tror seerne har behov for, selv om de ikke selv er klar over det."

"I dag er der stadig en markant forskel på indholdet i det, der sendes på DR og det, tv-publikummet efterspørger. Folk ser cirka 75 procent underholdning og 25 procent oplysning, mens DR sender den omvendte proportion."

AK: "Når man laver sådan en dikotomi mellem underholdning og oplysning, så forestiller man sig, at man ved, hvordan begge ting tager sig ud. Underholdning er noget, man allerhøjest skal bruge en beskeden procentdel af hjernen til, noget som ikke forbavser eller udfordrer én, og som man ikke kan huske bagefter. Oplysning, derimod, er noget, hvor man keder sig, og hvor filmmagisteren først kommer og jager de uvidende i seng, fordi 'nu kommer der en film, man ikke bare lige kan se på'. Udfordringen er selvfølgelig at lave oplysning, som er underholdende. Underholdning som ikke får seerene eller lytterene til at føle sig for dumme."

- Er vi så derovre i dag, hvor oplysning er blevet underholdning. Er det blevet for fladt?

AK: "På DR2 bliver der sendt programmer, som både er oplysende og vederhæftige og også stærkt underholdende, mens de programmer, som er tænkt som underholdning, kun i meget beskeden grad udvider nogens horisont. Jeg har arbejdet lidt derude, og jeg må indrømme, at mange af dem jeg mødte nærede en despekt for seerne og en foragt for seerenes tænkeevne, som jeg synes var skændig, og som jeg synes afspejler sig i det, de producerer for den måbende hob derude."

- Synes du, man kan se det i dag?

AK: "Jeg synes ikke, det er blevet bedre på nogen måde. Det går jo helt ind i nyhedsudsendelserne. Hvis du sammenligner samtlige danske nyhedsudsendelser med det, du kan finde på BBC eller TV5, så må man sige, at forberedelsesgraden og den viden, der er lagt ind i spørgsmålene til såvel politikere som alle mulige andre, er såre beskeden. Her råder den forestilling, at seeren er idiot, og jeg skal være seerens repræsentant, så derfor stiller jeg mig an som idiot."

CSN: "Hvad angår balancen mellem oplysning og underholdning, adskiller DR's sendeflade sig markant fra andre tv-stationer, og for radio er det endnu mere markant. DR1 har eksempelvis mange flere oplysende programmer end TV 2. De har flere danskproducerede programmer, og der er ingen amerikanske serier. Det er samtidig ikke sådan, at DR2 er en klogekanal og DR1 en pladderkanal. Hele den tunge dokumentarisme ligger på DR1, og nyhedsstoffet fylder meget på sendefladen."

"Så kan man spørge, om de oplysende programmer er blevet mere forenklede og populistiske, og om underholdningen er blevet mere forfladiget? Jeg har nogle aftener sat mig ned for at se gamle sendeflader fra 60'erne og 70'erne, og jeg vil sige, at kvaliteten af det, der laves nu, både produktionsmæssigt og indholdsmæssigt er markant højere, end den var dengang. Noget af det oplysende var røvkedeligt. Både den æstetiske og den fortællemæssige form er i dag langt mere moderne, imødekommende og fortællende. Så kan man diskutere, om de meget forhadte boligprogrammer, haveprogrammer og husprogrammer hører med til det oplysende, eller om det snarere er underholdning."

AK: "Problemet med de programmer er, at de giver sig ud for at være oplysning. Men der er meget langt imellem de der bites, der gør os klogere. Det er det, jeg er ude efter. Hvorfor skal det være dumt, fordi det er morsomt? Hvorfor får man bare ting at vide, som Gud og hver mand ved i forvejen?"

CSN: "Jeg tror, det har noget at gøre med at finde en form, der svarer til tv, som branchen som sådan har svært ved. I mange år var tv bare filmet radio, og jeg mener stadig ikke helt, at man har fundet en form, der svarer til tv-mediet. Altså, bilen lignede i sine første 20 år en hestevogn med motor. Det var faktisk først, da man kom op i slutningen af 1920'erne og starten af 1930'erne, at bilen fik den form, som vi kender i dag. Jeg har det på samme måde med tv i dag. Tv er egentligt nogle andre medier, som man forsøger at få ind i noget med levende billeder."

CSN: "Der er så det problem, at vi, der sidder her og kritiserer det, måske hører til de 10 procent, der har lettere ved at fatte det, altså som ville hænge ved og kunne forstå et indslag på syv minutter på et højt intellektuelt niveau. Det har noget at gøre med, at vi som symbolarbejdere er vant til at læse. Men DR må aldrig begrænse sig til kun at være noget for dem, der f.eks. læser Weekendavisen."

AK: "Antallet af menne-sker, som håndterer store mængder af information, stiger jo ustandseligt. Det der umælende folk, som stod skulder ved skulder på B&W, er jo uddødt. I det omfang de stadigvæk eksisterer, sidder de på bænke med store poser. Resten sidder foran en computer og håndterer information. "

CSN: "Det, mener jeg ikke, er rigtigt. Gennemsnitsdanskeren bruger dagligt 10 minutter på nettet og to timer foran tv-skærmen. Og det er ikke højpandede, informationsmættede programmer, de ser. Tv har altid været tænkt, lavet, sendt og brugt i et flow. Det flowmønster er nu langsomt ved at nedbrydes. Det var et chok for mig, da jeg for et halvt år siden fik at vide, at gennemsnitsseeren i Danmark trykker på sin fjernbetjening hvert femte minut. Der kommer simpelthen en kløe i fingeren på seeren, og jeg tror, at det er en utålmodighed, som flere og flere mennesker vænner sig til at have."

"Et af forsvarene for den sendeflade, DR lavede her for snart syv-otte siden, var at sikre, at man kunne føre en meget stor del af seerne frem til Tv-Avisen kl. 21. Op til ændringen af sendefladen i 1995-96 skiftede DR sine seere ud tre-fire gange hver aften. Vi havde et fremragende program med ham derude, der traskede rundt i sin have, med 800.000 seere."

AK: "Ja, han vidste noget om det, han foretog sig."

CSN: "Så kom en af verdens bedste balletproducenter, Thomas Grimm, der havde en produktion i Århus. Så gik der to minutter, og så forsvandt de 750.000. Når så Grimms ballet var færdig, og Sten Bådsgaards dokumentar kom på, stod vi deroppe og råbte: 'Kom nu tilbage, balletten er forbi.' Men de var ikke til at rive i. Det at bygge en sendeflade op har én vigtig funktion uanset, hvad man synes om Hit med sangen eller boligprogrammerne. Det er at sikre, at der er 900.000, der ser Tv-Avisen. Det illustrerer to vigtige public service mål: For det første at holde en høj dækning, dvs. at mange seere i løbet af en uge har set DR. En høj dækning er meget vigtigere end en høj markedsandel. For det andet at sørge for at programmer af særlig samfundsmæssig betydning, som f.eks. nyheder, har mange seere."

AK: "Den storhedsvanvittige idé om, at seerne skal være på kanalen hele dagen til forskel fra alle andre steder, er jo en tanke, der stammer tilbage fra Statens Husholdningsråd. At sælge sig selv med hud og hår til en eller anden producent er jo i modstrid med det at være et selvkørende og autonomt individ."

"Hvis man gerne vil have, at de næste generationer frekventerer DR's kanaler, skal man gøre det nemmere for dem. For de zapper jo. Jeg zapper også selv meget. Jeg ser sjældent en lang udsendelse fra start til slut. Det, der får én til at zappe væk, er ikke, at det bliver kompliceret, men at det går i tomgang. Så keder man sig og tænker, at nu taler de igen ned til mig."

CSN: "Jeg mener, at det, der sker på internettet nu med communities og så videre, er begyndelsen på et fuldstændigt nybrud. Her har man en udtryksform, som er løsrevet fra flowet. Gad vide om de, der redigerer elektroniske medier, kan lære noget af det, Anne gør, når hun redigerer en avis. De unge bruger ofte flere medier ad gangen. De skriver stil, ser fjernsyn, hører musik og skriver sms samtidig."

"På DR tænkte vi, at vi skal arbejde med medierne på samme måde, som de bliver brugt. Vi skal begynde at nedbryde grænserne mellem forskellige medier. I starten sad DR Ung hver for sig i Tv-byen og i Radiohuset, og efter et halvt år kom de og sagde, at de var nødt til at sidde sammen. Den gode idé opstår ikke ved et møde mellem 14 og 16, men ved cola-automaten eller når man står og tisser sammen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her