Læsetid: 6 min.

Drabene og retssagen

Set udefra er EU-medlemskab det vigtigste spørgsmål, når talen falder på Kroatien. Men i Kroatien fylder krigen stadig. Alligevel er journalisten Drago Hedl ret alene med at grave i historier om krigsforbrydere. Han har været truet på livet og måtte under politibeskyttelse, men nu er en retssag på vej mod en af de mistænkte
24. oktober 2006

ZAGREB - Drava-floden flyder bredt og mageligt gennem Osijek i det nordøstlige Kroatien. Det dufter af nybyggeri og kaffe og cigaretrøg, en kvinde med en indkøbstaske går mellem husene. Provinsbyens formiddagsliv summer. Det nye hotels glasfacade hæver sig over den flade, sandede flodbred. Landskabet er fladt her på egnen, nogle kilometer længere henne møder Drava de europæiske floders moder, Donau.

I efteråret 1991 blev nogle af byens borgere hevet ud af deres huse om natten, bagbundet og ført til Dravas bred, hvor de blev skudt og smidt i vandet.

Den dag i dag er der 1.131 savnede i Kroatien, og mange kommer fra egnen, fortæller Drago Hedl.

Drago Hedl er journalist, og for tiden taler Kroatien om 'hans' historie, Glavas-sagen. Sagen om den lokale krigsherre, Branimir Glavas, der er regionsborgmester i Osijek og medlem af Parlamentet. Mistankerne om, at han har begået krigsforbrydelser er dog så alvorlige, at hans parlamentariske immunitet blev ophævet i maj og en retssag ventes i løbet af vinteren.

Mange betragter Hedl som forræder, fordi han skriver om kroateres krigsforbrydelser mod byens serbere. I perioder har han måttet leve med politibeskyttelse.

"Osijek er en lille by. Det er let at møde folk på gaden, som jeg har nævnt som krigsforbrydere. Glavas bor i den samme by, hvor jeg bor," fortæller Drago Hedl. Men for ham og hans avis Feral Tribune er sagen enkel.

"Vi synes, at alle krigsforbrydelser burde være kendte. Og at de ansvarlige burde stilles for retten."

Efterkrigs-reporter

Osijek er en provinsby på omkring 110.000 indbyggere, før krigen var det 120.000, deraf omkring 20 procent serbere, resten kroatere. Under krigen var Osijek under konstante, serbiske angreb fra tre sider, og til sidst var under 10.000 tilbage i byen, resten var flygtet. Våbenhvilen kom i januar 1992, og hen mod slutningen af året begyndte Hedl at undersøge rygter om overgreb på serberne.

"Det var ikke populært at undersøge, hvad der var sket med serberne."

Den daværende præsident, Franjo Tudjman, talte om Kroatien i forsvarskrig, og kroatiske krigsforbrydelser passede ikke ind i det billede. Også lokalt var der modstand. Folk kunne finde på at standse journalisten på gaden og spørge, hvorfor han undersøgte 100 dræbte serberes skæbne, når de serbiske morterangreb havde dræbt 1.100 kroatere i byen?

Men serberne blev ikke dræbt under angrebene. De blev dræbt af kroatiske soldater, der ofte havde halet dem ud af beskyttelsesrummene, viser Hedls research.

"Omkring 100 loyale borgere i denne by, nogle af dem kendte folk, læger, professorer, er blevet dræbt på grund af deres nationalitet."

Særlig enhed

Mens granaterne rev huller i byens huse dengang, og Osijeks borgere gemte sig i kældrene, var der en særlig enhed, som fandt de serbiske huse, dræbte beboerne og tog deres huse, værdier og biler.

Da Hedl efter våbenhvilen begyndte at researche, var det svært at finde ud af noget som helst.

"Folk var så bange, at de ikke engang ville tale. Men som tiden gik, begyndte nogle alligevel at tale," siger Drago Hedl

Der var eksempelvis en mand, der blev skudt i hovedet to gange og alligevel undslap. Efter et forhør var han ligesom mange andre blevet bagbundet, havde fået tape over munden og var blevet kørt til Dravas bred, hvor han blev skudt i hovedet og smidt i floden. Men skuddene havde kun ramt ham gennem kæben, han formåede at komme i land og slæbte sig ind på gaden. Her fandt soldater fra en anden enhed ham og bragte ham på hospitalet; godt nok var han serber, men han var også en af byens borgere. Manden lever ikke i Osijek mere, men Drago Hedl sporede ham og fik hans historie.

"Han var den eneste, der overlevede."

Drabet på en kendt læge fra det lokale sygehus drev flere tusinde serbere i flugten dengang. Når selv de højt ansete serbere i byen ikke var sikre, gjaldt det om at komme væk.

Researchen var vanskelig.

Branimir Glavas, der nu undersøges af statsadvokaten for sin rolle i overgrebene, var lederen af enheden dengang.

"Han var en interessant person. Inden krigen arbejdede han som sekretær på et gymnasium, i forvaltningen. Ingen kendte ham, han kom fra ingenting. Men han var med til at danne HDZ," fortæller Drago Hedl.

HDZ er det magtfulde nationalistiske parti, som også den nu afdøde præsident Franjo Tudjmann tilhørte. Årene gik, og Hedl kunne ikke finde nogen fra hverken den særlige enhed eller fra det kroatiske hær, der ville tale med ham.

Gennembruddet

Gennembruddet kom sidste år. Hedl og hans kone var lige ved at pakke kufferterne til en ferie i Peru, da telefonen ringede. Faktisk blev konen noget fortørnet over, at Drago midt i rejseforberedelserne smuttede for at møde sin kilde. Men en mand fra Glavas' enhed var parat til at tale.

Det var en ung mand, der mødte Hedl. Da han blev medlem af enheden, var han kun 16 år. Hans far havde taget ham med, og i begyndelsen havde det været som at lege soldat. Nu sad han i et godt job med fast løn - og risikerede det hele ved at tale. Men minderne indhentede manden, Krunoslav Fehir, historierne slap ham ikke, og han havde mareridt hele tiden.

"Kruno fortalte mig den mest utrolige historie om, hvordan de havde hentet folk i deres huse, ja selv fra gaden, og taget dem til Glavas kontor, og hvad der skete med dem der," husker Drago Hedl.

Tilbage i 1991 havde en kroatisk formiddagsavis offentliggjort en historie om drabet på en serber. Manden var angiveligt sprunget over en indhegning for at dræbe Glavas. Allerede dengang havde Hedl ikke helt troet på historien. Manden på avisbillederne havde været fed og i 60'erne, hvordan skulle han være hoppet over det høje hegn?

Vidnet Kruno fortalte en anden historie. To serbiske mænd var blevet forhørt og mishandlet i en garage tæt ved Glavas' kontor i flere timer. Til sidst blev de tvunget til at drikke syre fra en bilakkumulator, der stod i garagen. Rasende af smerter havde den ene mand kastet sig mod garagedøren og var sluppet ud. Kruno Fehir, der stod vagt udenfor, siges at være blevet beordret til at skyde.

Liget af den anden mand blev aldrig fundet, fik Hedl at vide af dennes datter. Men den mand, Kruno Fehir formentlig skød på, blev sendt til obduktion. Rapporten var hemmelig - men Hedl sporede mandens søn i London, og fik tilladelse til at se rapporten fra det lokale sygehus. Obduktionsrapporten viste, at det skud, Fehir blandt andet havde meldt sig for, ikke var dræbende: Dødsårsagen var ætsningerne fra batterisyren, siger Hedl.

Retssag der bliver talt om

Allerede inden historien blev trykt i Feral Tribune, meldte Kruno Fehir sig selv til statsanklageren, der straks gav ham særlig vidnebeskyttelse. Han står også tiltalt, men der er flere formildende omstændigheder for ham, ikke mindst hans alder.

Historien udløste chok både i og uden for Kroatien. Over hele landet bliver der talt om sagen. Regeringen sendte straks en ny politichef til Osijek, en mand, der ikke har nogen forbindelse til Glavas.

"Han gør et godt stykke arbejde. Han har fundet masser af beviser, som støtter Krunos historie, og han har fundet andre vidner," siger Drago Hedl.

Som reaktion er både Hedl, politichefen og en række vidner i sagen blevet truet. Et vidne fik forgivet sin hund, og da han købte en ny hvalp, blev også den forgivet. Et andet vidne trak et en udtalelse tilbage, efter han var blevet truet, selv om udtalelsen var optaget på bånd. Selv Kruno Fehirs mor blev truet, men statsanklageren valgte ikke at varetægtsfængsle Glavas, fortæller Hedl.

Hedl selv er blevet truet på livet flere gange både på den lokale cafe, i breve og telefonopkald. Mest alvorligt var et anonymt brev, der sammenlignede ham med et dræbt vidne fra Haag-tribunalet. Så kom han under beskyttelse af politiet, som overvågede hans hus og checkede hans bil, inden han skulle ud at køre.

Reaktionerne er dog ikke kun negative.

"De intellektuelle støtter mig, de andre siger, jeg er en forræder," siger Hedl. "De, der støtter mig, går stille med det. Jeg får breve. Nogle trækker mig til side på gaden og siger, at det er godt og modigt."

Drago Hedl skal også vidne i retssagen mod Glavas. Men han har gjort sin stilling op: Hvis det tegner til, at sagen bliver en farce, vil han ikke lægge sit gode navn til og legitimere sagen, ved at vidne. Om han så skal straffes for det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu