Læsetid: 5 min.

Det, man dræber, når man rydder op

Nic Offer fra bandet !!! lever af inspirationen fra en evigt forandrende storby. Men det er, som om den seneste forandring i hjembyen New York er blevet permanent. Poleret, pæn og fredelig. Og det er ikke kun overfaldene, man fjerner, når man rydder op i en by
18. april 2007

Det er selvfølgelig ikke fordi, Nic Offer foretrækker at risikere at blive bestjålet og truet med en kniv hver gang, han bevæger sig rundt i byen. Men han synes, at der er en anden stemning i New York, efter at den tidligere borgmester Rudy Giuliani satte et større oprydningsarbejde i gang. Han ville have luderne og lommetyvene ud af byen ,og det er i stor udstrækning lykkedes for ham.

"Byen har helt sikkert mistet noget af sin råhed. Og det er sørgeligt at se hele Manhattan blive overleveret til yuppierne fra New Jersey. Hver weekend kommer de ind til byen for at drikke sig fulde, og så tager de ellers hjem til deres fredelige liv i den højere middelklasse bagefter og efterlader byen upåvirket," siger han om den udvikling, hans by har været igennem.

Den udvikling har betydet meget for den kunstneriske proces i det koncertaktuelle band !!!, der spiller dancefunk eller punkfunk - i hvert fald en aggressiv form for funk, der først og fremmest handler om at få folk til at danse og blive en del af musikken. !!! udtales normalt Chk Chk Chk, men kan faktisk udtales, som man har lyst. Wow wow wow eller Uh Uh Uh. Ja, find selv på flere. !!! vil ikke lægge sig fast på noget. De er i evig forandring. For eksempel mener de ikke, at deres sange er færdige, før de er blevet spillet for et publikum. Og !!!'s koncerter er noget ud over det sædvanlige. Det ved de folk, der så dem til Roskilde Festival i 2004 og i mandags på Vega i København og på Train i Århus i går. Nic Offer er frontmand i oktettens eksplosion af dansable beats. Han danser rundt, og de lange tynde lemmer flyver rundt og skaber en ekstatisk stemning.

Opsang til Giuliani

Publikums reaktion bliver indarbejdet i videreudviklingen af sangene. !!! kan derfor aldrig være fuldstændig uafhængig af det miljø, bandet bevæger sig i, siger Nic Offer. Det var derfor, han på bandets forrige plade, Louden Up Now, skrev en opsang til Giuliani "You can't stop a new age dawning," synger han blandt andet til borgmesteren.

"Jeg følte, at han dræbte inspirationen. Man mister også noget andet, når man rydder op i en by. Og det, han og andre politikere i New York længes efter, er at vende tilbage til en eller anden form for guldalder. Det har jeg aldrig forstået. Man er da meget uambitiøs, hvis man mener, at man bevæger sig fremad ved at se tilbage. Jeg elsker udvikling og forandringer, både helt konkret i min musik og alt andet, så derfor føler jeg, at det nye gamle New York er meget dræbende for kreativiteten."

Nic Offer oplever det som regel, som om at forandring altid kommer i bølger, så han har håb for sin by. Men han er nu alligevel rystet, da han får at vide, at den legendariske klub Tonic må lukke på grund af de stigende huslejepriser på Manhattan - en situation, der også lukkede spillestedet CBGB og flyttede Luna Lounge til Brooklyn.

"Hvis en bydel bliver det sted, hvor alting sker, er det som regel en naturlig konsekvens af en rimelig standardiseret udvikling: Først flytter punkerne ind de steder, hvor ingen andre vil bo, så kommer kunstnerne, og så fyldes det ellers op med hipsters, der bare godt kan lide at være dér, hvor man er hip og trendy, og så begynder det at blive hult. Og det er vel egentlig det, der er sket med store dele af Manhattan. Men den udvikling bevæger sig forhåbentlig bare rundt - så vi ser kreativiteten blomstre i andre dele af byen. Men det kræver jo, at man er åben overfor, at det sker. Og det er dér, jeg kan have mine tvivl."

Nic Offer tror egentlig ikke, det er fordi, at mennesker ikke ønsker subkulturerne - de har bare tendens til at optage dem og gøre dem til mainstream, så de stopper med at udvikle sig, så han tror i højere grad, at det er forandring generelt, folk frygter.

"Da min mor solgte sin lejlighed til en sort familie, så blev alle naboerne meget bekymrede. De var bange for, at huspriserne skulle falde, og at det ville forandre kvarteret fuldstændig. Det er jo helt åndssvagt. Det var ikke fordi, de havde noget imod de nye naboer eller sorte. Men de frygtede, hvilke forandringer, det kunne føre med sig i stedet for at se positivt på en ny udvikling. Også de ville bevare det, som det var, og drømte om en guldalder."

Denne bagstræberiske tendens ser Nic Offer ikke kun i byplanlægning. Han oplever den også på musikscenen.

"Egentlig kan vi ikke rigtigt lide nogen af de andre bands, der normalt bliver puttet i samme kategori som os. Dancerock er meget fokuseret på inspiration fra 80'erne, og det synes vi ikke er nyskabende. Noget, der virkede som om skulle blive en ny bølge af rock, man kunne danse til, er blevet ret kedeligt, og det hele ligner hinanden."

Og så fører han ellers tanken videre og bemærker, at det vel også er, hvad der sker med en genre, når den får succes.

"Så synes jeg, det er meget federe at stå på en klub og høre på en DJ. De er ofte meget mere inspireret af nye ideer og påvirket af publikum, end de folk, der laver plader, er. For eksempel hørte vi en hel fantastisk DJ, efter vi havde spillet i Hamborg - det er jo sådan musik skal være: levende og i evig udvikling."

På !!!'s nye plade, Myth Takes taler Nic Offer i teksten til "All My Heroes are Weirdos" også om den manglende vilje til forandring. Egentlig er den inspireret af præsidentvalget i 2004 og måden, man dengang talte om krigen i Irak i USA.

Ikke noget valg i politik

"Jeg var stor tilhænger af Kerry dengang, men på et tidspunkt gik det op for mig, at han jo ikke var et reelt alternativt. Hvis han blev valgt, ville han ret sikkert bare videreføre den politik, der allerede eksisterede. Amerikanerne har ikke noget reelt valg i politik. Og det er jeg ikke parat til at acceptere."

Nic Offer fortæller, at man som amerikaner ofte bliver konfronteret med amerikansk politik, når man rejser i Europa, og bliver sat i en situation, hvor man forventes at kunne forsvare noget, man ikke nødvendigvis er tilhænger af. Men han forstår det godt.

"Jeg tror faktisk, det er sundt for os, der får lov til at rejse rundt i verden. Vi får nogle andre perspektiver på ting. Da vi spillede i Holland, snakkede jeg med et par teenagere, der spurgte mig, hvordan det var at leve i et land, der stadig havde noget så barbarisk som dødsstraf. Det overraskede mig lidt: Barbarisk! Ikke fordi jeg støtter dødsstraf. Det gør jeg ikke. Men det er bare noget, der er så almindeligt i USA, at jeg ikke tænker videre over det. Det er hverdag. Men så kommer jeg til Holland og får at vide, at vi bliver opfattet som barbarere. Og så kommer man til at tænke på, om det måske ikke var tid til en forandring."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her