Læsetid: 2 min.

Drengevenskaber og sommerforelskelser i svensk skærgårdsidyl

Anders Gustafsson fortæller med børnefilmen 'Percy, Buffalo Bill og mig' en lun sommerhistorie om to drengevenner i de hyggelige 50'eres svenske skærgårdsidyl
31. marts 2006

Efter at have skildret rå dansk forstadsungdom i den slagkraftige debutfilm Bagland er det overraskende at se svenske Anders Gustafsson (der er uddannet på Den Danske Filmskole) præsentere et stykke poleret old school-opvæksthistorie fra en hedengangen skærgårdssommer i de hyggelige 50'ere.

I den romantiserede filmatisering Percy, Buffalo Bill og mig blander bedste venner blod, samler på biller, har krydsords-absorberede fædre, tæller farfars natlige prutter og får besked på at børste tænder to gange, hvis de kommer til at bande i farten. Det er rigtigt hyggeligt - på den lune måde, frem for den Far til fire-overgearede - men heller ikke så meget mere end det.

Historien følger den 11-årige Ulf (Hampus Nyström), der tager med far, mor og storebror på landet til farmor og farfar. Hans ven fra byen, Percy (Daniel Bragderyd), inviterer sig selv med, og pludselig er der rav i rutinerne blandt sommerslænget. Ulfs udkårne Pia er måske mere til Percy end til ham, og den evigt vrisne farfar får efter drillerier og pågående kommentarer fra Percy pludselig mod på at dyrke sit undertrykte Buffalo Bill-alter ego.

Børn i øjenhøjde

Sommeren glider af sted, og historien dasker med som en lidt rodet fortælling med fine øjeblikke og en del af de forudsigelige. Historien bygger på sidste del af forfatteren Ulf Starks selvbiografiske opvæksttrilogi, og det er blevet en nostalgisk fortælling om både den første forelskelse og den første alvorlige konflikt mellem nære venner.

Begge dele er store emner, men her sætter ingen af dem hverken de impliceredes eller vores sind i kog. Måske fordi historien bruger meget af sin energi på Ulfs farfars frigørelsesproces fra et liv som bitter gnavpot i stedet for at komme tættere ind på livet af Ulf og hans oplevelse af at blive forbigået.

Det er sjovt at se Börje Ahlstedt give den hele armen som klippekastende, stolekvasende farfar, men det er på bekostning af de unges konflikter. En sidehistorie om den farlige hingst Torden fylder også meget uden at blive brugt til andet end pynt.

Børn, uden de voksnes skepsis over for alt for velkendte elementer, vil bestemt få noget ud af den velspillede film, som er blevet godt synkroniseret til dansk. Historien ligger langt fra action-fortællinger om klatretøser og tempelriddere, men det er også rart at møde nogle almindelige børn i øjenhøjde i ferieomgivelser, som det trods den historiske distance burde være muligt for en digitaliseret generation at forholde sig til.

Som voksen må man bære over med klicheerne, og det meget firkantede forældreportræt, og i stedet sætte pris på nogle af filmens andre kvaliteter. F.eks. har den danske filmfotograf Camilla Hjelm Knudsen fanget en fornemmelse af sommer, selv om den indimellem ser lidt småkold ud, når skyerne ligger tæt over klipperne. Og der er god kemi mellem de to meget forskellige drenge, der i bedste drengebogsstil ikke må lade det andet køn komme på tværs af deres venskab.

Percy, Buffalo Bill og mig. Instruktion: Anders Gustafsson. Manuskript: Ulf Stark. Svensk (Palads i København og Biocity i Odense, Århus og Aalborg)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her