Læsetid: 5 min.

Det driver ned ad væggene

Overblik på 24 sekunder, lover gratisavisen 24timer. Vi vil ikke forstyrre dig, siger Dato. Noget kan vi identificere som en rigtig TV 2-historie, og noget får du typisk serveret hos DR. Nyhedsmedier refererer, hvad der er sket i verden i dag, men på meget forskellige måder. Ph.d. og adjunkt Ida Schultz fortæller her om de tavse nyhedskriterier
29. september 2006

Ida Schultz har været på feltarbejde. Ikke blandt pygmæer i Afrika eller hovedjægere på Ny Guinea. Hun har observeret journalisterne på Danmarks to store tv-nyhedsredaktioner: TV-Avisen og TV 2 Nyhederne. Det er der kommet en ph.d.-afhandling på Roskilde Universitetscenter ud af.

Og nu også bogen Bag nyhederne - værdier, idealer og praksis. Her fortæller Ida Schultz, at nyheder ikke kun bliver til via de klassiske nyhedskriterier, som unge journalistspirer lærer på skolebænken. Der er også de usagte kriterier. Dem der ligger i de enkelte mediers redaktionslokaler, og som de unge hurtigt tager til sig, fordi de 'driver ned ad væggene'.

"De første uger måske måneder er det meget svært," fortæller forfatteren.

"Man ved ikke rigtigt, hvad der er en god nyhed. Selvfølgelig kan man ramme de store nyheder, men de små nuancer er lidt sværere. Hvad er lige den rigtige vinkel, og hvem er den rigtige ekspert? Men stille og roligt lærer man, hvad en god kilde er på B.T., hvad den rigtige vinkel er på Jyllands-Posten, eller hvad den gode rubrik er på Jyske Vestkysten."

Lokal nyhedskultur

At lægge en redaktionel linje er ujournalistisk, sagde TV 2's nyhedschef, Michael Dyrby, til Information i sidste uge.

Ida Schultz er ikke i tvivl om, at nyhedschefen mener, hvad han siger.

"Jeg tror ikke, at de har skrevet 10 punkter ned og hængt dem op i redaktionslokalet på TV 2. Det ville stride mod al journalistisk praksis og al fornuft i journalistikken, som handler om at være uafhængig og neutral."

"Det er meget vigtigt for journalister at forstå sig selv som upartiske og objektive," forklarer hun.

"Men hvis alle var det, så var der jo ikke behov for tre store morgenaviser, to formiddagsblade og et par mindre nichemedier. Nogle historier er uundgåelige for TV 2, men ville aldrig blive taget op på Ekstra Bladet. Det sidder i væggene, uden at man behøver at skrive det ned og kalde det en redaktionel linje."

Hun forklarer, hvordan unge journalister hurtigt lærer at 'skære' en nyhedshistorie, så den falder i god jord hos redaktører og kolleger:

"Væsentlighed ser forskellig ud, alt efter om man arbejder på Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken eller Information. Selv om der er nogle journalistiske nyhedsværdier, der er forholdsvis universelle, neutrale og objektive, så skal de tolkes ude i virkeligheden. Og det gør man via nyhedskulturen på det enkelte medie."

"Man bliver socialiseret på en avisredaktion," fortsætter adjunkt Ida Schultz.

"Det tager ikke ret meget mere end et par måneder, så ved man godt, hvordan man skal skrive på Information. Man læser avisen, taler med sine kolleger, og man sidder på redaktionsmøderne og hører, hvilke historier der bliver godtaget, og hvilke der bliver droppet."

Den gale historie

Forskeren fra Roskilde Universitetscenter tog på etnografisk feltstudie inden for de redaktionelle mure. Andre har betragtet nyhedsdækningen udefra, og det giver et anderledes billede af pressen.

Professor Peter Munk Christiansen og lektor Michael Baggesen Klitgaard fra Syddansk Universitet har kigget på de tre store morgenavisers og Informations artikler om strukturreformen over en fire-årig periode. Her fandt de, at nyhedschef Michael Dyrbys forestilling om en neutral nyhedsdækning ikke var ren illusion. Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken var næsten identiske i dækningen af det borgerlige politiske projekt. Kun Informations tone var markant anderledes og mere kritisk.

"Jeg må indrømme, at jeg blev forbavset," fortæller Peter Munk Christiansen.

"Jeg havde forventet, at Politiken så anderledes ud end Jyllands-Posten og Berlingske Tidende, som må forventes at støtte regeringen. Men der er så lidt forskel, at man næsten tror, det er løgn."

Også professor i journalistik og statskundskab Erik Albæk fra Syddansk Universitet synes, at nyhederne i de forskellige medier ofte ligner hinanden til forveksling:

"Når man først har lagt en linje, så bliver man ved med at følge den," siger Erik Albæk.

"Den enkelte journalist vil meget nødigt være den, der kommer med den gale historie. Og i og med at historien er blevet fastlagt, og alle har accepteret, at sådan ser den ud, så er det meget svært at ændre vinklen."

Han nævner sagen mod Tvind, hvor alle bevægede sig som lemminger i en og samme retning:

"Alle har dømt Tvind på forhånd. Ingen hører efter, hvad forsvarerne siger, fordi der er konstrueret en fælles forståelse af sagen i medierne. Selvom den efterfølgende viser sig ikke at holde stik."

Oprustning

Hvor forskerne fra Syddansk Universitet ser lemmingeeffekt og ensartet nyhedsjournalistik, oplever Ida Schultz også journalisternes og de forskellige mediers store trang til at skille sig ud. Faktisk taler hun om et nyhedskriterium, som man ikke lærer på journalistuddannelserne.

Hun kalder det eksklusivitetskriteriet eller solohistorien i journalistjargon. Og en historie er kun solo, hvis den ikke er blevet bragt hos de andre først.

Ida Schultz er ikke i tvivl om, at der er noget i væggene på de enkelte redaktioner. Men netop i disse måneder er der gennemtræk, og møblementet er under hastig forandring. Især med de nye gratisaviser som med fokus på målgrupper og annoncører tydeligt markerer en redaktionel linje.

"Dato har meldt ud, at de vil være en avis, der ikke vil forstyrre os. De vil være en avis, der er rar at læse, der giver os et smil på læben og ikke bekymrer os. Der er simpelthen nogle historier, vi ikke får, hvis de forstyrrer. Man skaber jo en bestemt nyhedskultur på den måde."

Også konkurrenten 24timer har meldt klart ud.

"De vil give dig et overblik på 24 sekunder," fortæller Ida Schultz. Hun er skeptisk over for nyhedsdækningen på de to nye medier.

"Ikke alle historier kan forklares på så kort tid," siger hun med henvisning til den nye avis fra JP/Politikens Hus. Men hun påpeger, at gratisaviserne også har haft en positiv effekt på de gamle aviser, der efter mange års stilstand er begyndt at udvikle sig. Berlingske Tidende har skiftet format, Jyllands-Posten typografi, og på søndag rammer det nye Politiken dørmåtterne for første gang.

"Lige nu er der en redaktionel oprustning. Man begynder at tale om journalistiske koncepter og forholde sig aktivt til sit nyhedssyn. I stedet for at man bare ved, hvad der er en god Politiken-historie, så tvinger man sig selv til at redefinere, hvad nyhedssynet er på den enkelte redaktion. Det samme er sket på Berlingske Tidende og Jyllands-Posten," fortæller Ida Schultz og tilføjer:

"Det er sundt, at man begynder at diskutere de redaktionelle linjer, for så bliver man tvunget til at finde ind til sine grundværdier som avis og medie."

nIda Schultz' 'Bag nyhederne - værdier, idealer og praksis' er udkommet på Forlaget Samfundslitteratur

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her