Læsetid: 5 min.

Drømmen kan ses fra Marokkos kyster

Europa bygger hegn og øger kystovervågningen for at holde de store grupper af immigranter, der søger til Europa, ude. Samtidig baserer f.eks. det spanske landbrug sig i vid udstrækning på marokkanske immigranter, der ofte bliver underbetalt. En af dem, der har forsøgt sig i Europa, er 32-årige Reda Badi
25. oktober 2005

SPANIEN/MAROKKO - Den spanske enklave i Nordafrika Ceuta er en halvkedelig større spansk by, hvor mænd i jakkesæt og kvinder med nymalede øjne og læber drikker morgenkaffe og spiser toast, inden de begiver sig til kontoret gennem de nyfejede, nyvaskede, snorlige, marmorbeklædte, lysregulerede gader med dens mærkevarebutikker.

Men krydser man grænsen til Marokko og besøger den lille grænseby Fnidq, forstår man, hvorfor mange tusinde marokkanere, hvert år forsøger at krydse Gibraltarstrædet til Spanien. I Marokko kan man få det hele til det halve - eller det dobbelte, hvis man er mindre rutineret.

Her er ingen lysreguleringer, fortovene har store huller og skrald ligger og flyder. Her er ingen mærkevareforretninger, og det meste sælges på gadeplan - selv sko, der hovedsagligt sælges som genbrug. Selv om det er ramadan, og de, der ikke behøver at arbejde ofte bruger tiden på at sove, så er antallet af mænd, der står og hænger uvirksomt i små grupper, alligevel enormt. Og de flere hundrede slidte dueblå Mercedes Benz-taxier holder næsten alle sammen stille.

Fattige Marokko

Pengene er små for mange i Marokko, hvor den officielle arbejdsløshed er på 12 procent, og en dagsløn på 48 kr. ikke er unormal. I Spanien kan man tjene-fire-fem gange så meget, som landbrugsmedarbejder.

Antallet af mennesker, der levede under fattigdomsgrænsen i Marokko i 1999 var på 19 procent.

De dystre tal får hvert år tusindvis af marokkanere til at søge til Europa. 70.000 søger om arbejdstilladelse i Spanien, mens flere tusinde illegalt forsøger at komme ind i landet. I løbet årets første seks måneder har Guardia Civil opsamlet 4.532 afrikanere - hovedsageligt fra Marokko - der har taget turen over Gibraltarstrædet i små skrøbelige både, der hver år koster menneskeliv. Dertil kommer de mange, der smugler sig over ind Europa gemt i lastbiler.

En af dem, der drømmer om Europa er 32-årige Reda Badi - en spinkel lille fyr, der bærer fattigdommens lugt af ugegammelt snavs. De lyse cowboybukser er beskidte og foret på snuden af den højre gummisko hopper hele tiden op, selv om han konstant diskret forsøger at stoppe det tilbage igen.

Reda Badi har levet illegalt i Europa i 12 år, men efter et slagsmål for seks måneder siden er han blevet sendt retur til Marokko.

Den unge marokkaner, der aldrig har gået i skole kommer fra en lille fattig landsby, Eljadida, i det sydvestlige Marokko, hvor hans far har en gård. På den arbejder hele familien - tre søstre og en bror, men ifølge Reda Badi lod hans bror ham ikke få del i fortjenesten af arbejdet på gården, der var hårdt og i forvejen ikke særlig udbytterigt.

Derfor besluttede han sig for at prøve lykken i Europa - i håb om et bedre job og et bedre liv. Han forlod landsbyen og hoppede på en af de store busser, der tager turen mellem Tanger og og spanske Tarifa. Han skjulte sig bag reservedækket, og krøb først frem fra sit skjul, da bussen nåede Torremolinos på den spanske Costa del Sol-kyst.

Derefter arbejdede han et par år i Granada og i Almeria-regionen, hvor han tjente omkring 240 kr. om dagen, som landbrugsmedarbejder.

Ikke et job med meget fremtid i - og efter et stykke tid drømte han sig videre. Reda Badi rejste til Tyskland, hvor, han fortæller, at det lykkedes ham at få politisk asyl ved at hævde, at han var statsløs palæstinenser. Siden har han været i Danmark, Frank-rig, Schweiz og flere år i Italien. Slagsmål, salg af narkotika, tyverier og indbrud har været en del af hans liv i Europa.

For seks måneder siden blev han efter et slagsmål smidt ud af Spanien. Nu forsøger komme tilbage til Europa gennem den spanske grænseovergang ved Ceuta, men de to gange, han indtil videre har forsøgt, er han blevet afvist af grænsepolitiet.

Han er ikke glad for at være tilbage i Marokko, hvor han har svært ved at se en fremtid, der adskiller sig væsentligt fra nutiden, hvor han ernærer sig ved småtjenester og tiggeri.

"Jeg drømmer bare om at komme tilbage til Europa, få en europæisk arbejds- og opholdstilladelse, blive gift og finde et arbejde," siger han.

Marokko er meget afhængig af EU som handelspartner. Op mod 65 procent af landets indtægter stammer fra eksport til EU, men specielt landbrugsprodukterne er begrænset af en helt række kvote-, årstids- og toldbegrænsninger.

Marokko har, sammen med seks andre nordafrikanske lande, forsøgt at opnå en frihandelsaftale med EU i snart 10 år. Aftalen er blevet udskudt flere gange - senest frem til år 2015.

Især Spanien og Portugal frygter konkurrencen fra de billigere landbrugsvarer fra Marokko

Det rige Spanien

De marokkanere, for hvem det lykkes at komme til Spanien, får ligesom Reda Badi ofte arbejde i landbruget. Mange af dem i Almeria-regionen, der tidligere var et fattigt ørkenområde, men som i dag er et af de mest fremgangsrige områder i Andalusien.

Så langt øjet rækker, har bønderne dækket jorden med kæmpemæssige plasticdækkener, der udnytter den andalusiske sol, så der kan høstes grønsager flere gange om året.

Som landbrugsmedarbejder kan man tjene cirka 240 kr. om dagen for otte-10 timers arbejde. En løn, der er blevet væsentligt forringet i takt med, at udbuddet af den marokkanske arbejdskraft er vokset, fortæller Mustapha El Mrabet, præsident for de marrokanske immigranters fagforening i Spanien, Atime.

"Problemet er, at mange er ansat som daglejere, og at overenskomsterne ofte ikke overholdes - samt at illegale immigranter risikerer at tjene 40-50 procent mindre end de legale," fortæller han.

Hvis man spørger præsidenten for Atime, hvordan Europa skal begrænse immigrationen fra syd, bliver han agiteret.

"Europa har brug for immigranterne - de har brug for arbejdskraften," siger Mustapha El Mrabet.

"Det, der er brug for, er at lovliggøre deres situation. Alle vestlige regeringer problematiserer det unødvendigt," siger han.

"Desuden har Europa et ansvar over for de afrikanske lande. Holland, Storbritannien, Frankrig med flere har alle været (som kolonimagter, red.) i de afrikanske lande. Nu har de forladt os, lukket døren og overladt problemerne til os selv. De europæiske lande har et ansvar, I kan ikke bare forlade os og lade os i stikken," siger han halvt anklagende - halvt bønfaldende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu