Læsetid: 3 min.

Drømmeverden

At sove i andre senge stimulerer gerne ens søvndrømme til helt nye ekskursioner eller alternative levemåder, end den vågne tilstand kender til
11. juli 2005

At sove i andre senge end den sædvanlige, f.eks. under rejser, ferier eller andre fristelser, stimulerer gerne ens søvndrømme til helt nye ekskursioner eller alternative levemåder, end den vågne tilstand kender til. Er det mon mig, må man spørge sin agerende hovedperson, der er stærkt engageret i sådanne gøremål.

De virker flygtige i substansen, når man først er vågnet op og involveret i tandbørstning, påklædning og snak med andre. Mens de står på, er de til gengæld stærkt suggestive og pågående, helt til kanten af mareridtet, når man f.eks. åbner en gitterport og vandrer ned ad en lang, cementeret bakke med forbløffende udsigter til koloristiske vulkanområder, som man gerne vil fotografere, inden de snart forsvinder bag et tegneserielignende, grønligt højhus og man nu indser, at det er tilrådeligt at vende om. Men som man kan regne ud, er tilbagevejen langt stejlere og gitterporten til dette interessante område meget fjern.

Enhver vil nu kunne slå op i Freuds Psykoanalyse eller søge tilflugt i en arketype. Det interessante er imidlertid, at vi har let ved at færdes i andre landskaber som andre personer og alligevel som sig selv.

På lignende måder kan man blive henført til kunstarternes magiske forestillingsverdener, afprøve sin identitet ved nøje påhøring af Beethovens Pastoralesymfoni. Var jeg i Arkadien? Eller lytte til mere abstrakte labyrinter som Bachs Kunst der Fuge, der smider en af til sidst midt i en sætning. Brat opvågnen. Store symfoniske værker kan ligne en drømmearkitektur, næsten synlig, som når Thomas Dausgaard ledede Radiosymfonikerne i fremførelsen af Brahms 2. symfoni i Shanghai, hvor jeg dog ikke havde lejlighed til at sove i fremmed seng, men sad ved Program 2. Eller gik med.

Forleden dag blev jeg ringet op af en mand, der ville genopfriske et gammelt bekendtskab med en hilsen. Hvordan gik det billederne, da vi var i Kina? spurgte han. De blev meget gode, svarede jeg tøvende, for nok var jeg engang i Kina og havde kameraet med. Ja, jeg ordnede jo dit apparat, da du slog det skævt! sagde den fremmede stemme, som jeg ikke kunne identificere, mens jeg febrilsk prøvede at rekonstruere begivenheden.

Men da det åbenbart fandt sted på den transsibiriske jernbane, som jeg desværre aldrig har stiftet bekendtskab med, måtte jeg melde pas og spørge, hvem han var og hvem han mente at tale med. Hans navn sagde mig ikke noget, men han var aldeles sikker på mit og på mig. Genkendte min stemme.

Mongoliet

Han erindrede mig tydeligt i en situation på hesteryg i Mongoliet og lød fuldstændig troværdig og tilmed ubøjelig i synet på vores opdagerfærd i det fjerne. Mens jeg prøvede at fortælle ham om min anderledes ordinære rejse til Beijing og den store mur, slap strømmen i hans mobiltelefon op - som var det en samtale over enorme afstande, skønt han jo havde nævnt sit bosted i Jylland. Resten er tavshed.

Det var ingen drøm. Det var midt på eftermiddagen. Han havde lige set mit navn i Jyllands-Posten. Ingen forveksling var mulig. Jeg mener ikke at have nogen navnefælle på min og altså på vores fælles alder. Så enten var der tale om en spøg eller om et absolut hukommelsestab, en mulig eksistentiel skizofreni. Kan jeg have taget en afstikker fra hverdagen med den transsibiriske? Er det muligt at føre et så eksotisk dobbeltliv - uden at jeg selv vidste det?

Som sagt udtyndes de fleste søvndrømme hurtigt i dagens lys. Enkelte kan dog skaffe sig varig plads i erindringen og tage karakter af levet virkelighed, så man må anstrenge sig for at skelne. Eller knibe sig i armen som Jeppe i den fremmede seng. Man må konstatere, at man bærer mængder af ulevet liv i sig, urealiserede drømme, halvkvalte tilbøjeligheder, der henligger i den mørklagte tredjedel af vores liv, døgn efter døgn.

I kunsten, i maleriet, musikken, bøgerne, kan vi møde dem. Jeg har således flere gange været i Mongoliet, såmænd også til hest. Har taget mange billeder både med og uden apparat. Og bliver forhåbentlig ved.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu