Læsetid: 10 min.

Dronning af den radikale fremtid

21. maj 2005

Hvem er hun egentlig? Den kvindelige muse, som i dag svæver over skåltalerne og madbordene ved de utallige radikale jubilæumsfester over hele landet.

Chancen er, at den kvindelige muse, som puster radikal ånd ud over partifæller og vælgere har store, mørke øjne, langt brunt hår og et venligt, men bestemt, væsen.

At hun hedder Margrethe Vestager.

Hendes fortælling er i høj grad fortællingen om partiets moderne historie. For siden 1993 - året hvor Vestager for alvor dukkede op på den politiske radar, og Det Radikale Venstre kom i regering med Poul Nyrup Rasmussen - har hun som en kemisk ingrediens været med til at udvikle det parti, som i dag fylder 100 år.

Paradoksalt nok føler ganske få, selv blandt partifællerne, at de kender den 37-årige Margrethe Vestager.

"Hvem er hun? Tja. Det vil vi også gerne vide," siger en kilde, der i en årrække har siddet i Folketinget for partiet.

Velkommen til efterforskningen.

Hun er en god mor.

Fagligt bliver hun rost til skyerne.

Hun holder fast i sine holdninger, men lytter og er god til at arbejde sammen med andre og få det bedste frem i folk.

Hun tager sig kærligt af andre; tror på det bedste i mennesker og sætter høje krav til sig selv.

Er hun det perfekte menneske - Margrethe Vestager?

Ét er sikkert: Efter at have gennemtrawlet skaren af venner, bekendte og potentielle fjender, så ender den ihærdige med en liste af plusord så langt som et ondt år.

Hvis det radikale DNA i dag bliver sat på formel, udsat for fotosyntese og spirer frem som menneske i en mystisk røgfyldt beholder, så træder Margrethe Vestager ud som homo radicalis.

Historien begynder i Ølgod ved Esbjerg: Her bor to gode radikalere: Hans og Bodil. De er begge præster; Hans desuden byrådspolitiker og Bodil kandidat til Folketinget for Det Radikale Venstre.

Margrethe Vestager, ældst i en søskendeflok på fire, får sine input og argumenter herfra. Meget atypisk for toppolitikere tramper hun ikke i årevis rundt i partiets ungdomsafdeling, kommer med halv-ekstremistiske forslag eller udsender debatbøger.

Hun er aktiv, kendt som lidt rød i kanten, i studenterpolitik, men kommer som deus ex machina pludselig ind i partiet med en veltalenhed og styrke i argumenterne, som ganske slår benene væk under de andre unge.

"Vi skulede instinktivt i modstand mod en ung, smuk kvinde," husker én af kollegerne.

Modstanden forsvinder som dug for solen, Vestager bliver redaktør af partiets blad, optages i det interne EU-udvalg og i 1992 bliver hun af den daværende landsformand for partiet, Grethe Erichsen, kørt i stilling som afløser.

"Hun kom ud af intet - ud af Ølgod - med en personlig gennemslagskraft, vi ikke havde set i årevis," husker én af de ungradikale tæt på Vestager.

"Hun var politisk trænet, da hun dukkede op. Og ramte næsten plet med sine holdninger i forhold til den radikale politik," fortæller en anden kilde. --

--De første artikler om Margrethe Vestager dukker op i dagbladene. Berlingske Tidende skriver om den lovende Marianne (sic) Vestager, som er på vej mod toppen. Og i Weekendavisen interviewer Michael Kristiansen (i dag Foghs spindoktor, red.) det nye radikale håb:

"I dag kan jeg ikke få øje på nogen radikal linje. Derfor var jeg også modstander af regeringssamarbejdet," siger Vestager og viser hermed sin modstand mod samarbejdet med S, CD og Kristeligt Folkeparti i den nye regering.

En stille revolution i partiet ser nu sin begyndelse.

Det Radikale Venstre er på sin vis et parti i krise, da Margrethe Vestager kommer ind i billedet. Ikke hvad angår indflydelse, for efter at have øvet stor indflydelse på de skiftende Schlüter-regeringer i 1980'erne er partiet en del af opstillingen, da Poul Nyrup Rasmussen danner regering i 1993.

Men vælgernes opbakning er minimal. Det forrige valg, i 1990, bød på kun 3,5 procent af stemmerne, hvilket er det dårligste resultat længe. Nær spærregrænsen og dog alligevel så stor indflydelse i regeringen. Partiets organisation er samtidig sandet til i fortiden. Og partiets repræsentanter på Christiansborg har en overvægt af gamle mænd.

Der venter den gamle garde en overraskelse på partiets landsmøde i 1992:

OPRÅB, hedder overskriften i det tynde tidsskrift, der bliver delt ud.

"Partiet domineres af Tordenskjolds soldater, der hver har deres kæpheste," fortsætter teksten på forsiden af Social-Liberal Idé.

En flok utålmodige radikale står bag: Margrethe Vestager, Morten Helveg Petersen (nu finansordfører), Lars Kaspersen (folketingskandidat og informationschef i TV-Danmark), Anita Mogensen (i dag Anita Bay Bundegaard, tidligere udviklingsminister) og Klaus Frandsen (i dag IBM-konsulent). Det er et netværk, som Margrethe Vestager stadig trækker på i dag. Vennerne bruges til politisk sparring på hver deres område.

De unge sætter spørgsmålstegn ved, om partiet overhovedet har en berettigelse længere. Tumler med at omdøbe partiet til De Social-Liberale og kritiserer den gamle radikale tænkemåde om, at bare man har indflydelse, så er alt godt.

Debatten har sin virkning. Partiets gamle ledelse ser oprøret komme og beslutter sig for at opsluge oprørerne frem for at bekæmpe dem. Det sker i debatbogen Brud fra 1994, hvor unge og gamle skriver fælles indlæg. Vestager skriver sammen med Marianne Jelved, og det samarbejde bliver udbygget.

De unge holder fast i en såkaldt 'respirator-klub', der skal give partiet nyt liv. Det lykkedes i så høj grad, at tidsskriftet hurtigt går i sig selv igen.

Alt i alt er Margrethe Vestager en vigtig drivkraft i transformationen af det lille parti.

"Hun skaffer et nyt segment af vælgere - der ligner hende. Før var partiet midaldrende mænd, der talte til sig selv," siger en kilde.

"Margrethe er med til at begynde bevægelsen mod yngre vælgere i storbyerne. Hun åbnede døre," fortæller kilden.

Så ringer telefonen hjemme hos Vestager.

Hjemme på Amager, i lejligheden på en sidegade til Amagerbrogade, er familien så småt ved at forberede sig på en fest, når Margrethe Vestager om en måned fylder 30 år. Mens telefonen kimer med en tidlig fødselsdagsgave:

Du skal være undervisnings- og kirkeminister, lyder beskeden fra Poul Nyrup.

Regeringen er kørt ned, har på et hængende hår - få hundrede stemmer på Færøerne - vundet valget, og står nu plaget af en efterlønssag over for vælgerne.

Og vælgerne kræver fornyelse.

For Det Radikale Venstre betyder det, at den hårdt prøvede Ole Vig Jensen, efter en årelang strid om tilskud til Tvind-skolerne, forlader sin post.

En paladsrevolution venter i Undervisningsministeriet. Symbolikken er tydelig på det årlige møde på Sorø Akademi, hvor spidserne inden for undervisning holder møde:

Den traditionelle lancier efter mødet bliver afløst af blød jazz.

I ministeriet slår en mere moderne hverdag igennem: Den tidligere minister, Ole Vig Jensen, var ikke meget for fax og computer. Nu dikterer den 29-årige Vestager med præcision, hvilken moderne teknik, hun ønsker stillet til rådighed.

Margrethe Vestager indretter sit kongedømme ledsaget først og fremmest af en frembrusende departementschef, Henrik Nepper Christensen, og sin ministersekretær, Bodil Rasmussen.

"Bare fordi jeg er blevet minister, er jeg ikke blevet lam i armene," siger Margrethe Vestager og griber selv telefonen, når der skal tages kontakt til Finansministeriet.

Tidligere ringede forkontoret altid op - og stillede så samtalen ind til Ole Vig Jensen.

Margrethe Vestager inviterer de folk, hun ser ofte i dagligdagen hjem til sig selv - og til komsammen i den lille bolig ved Sorø Akademi. Her serverer hun champagne, jordbær dyppet i chokolade, og disker op med dejlige retter.

"Den del af familien, der har lyst til at deltage, kan deltage," skriver Vestager på de invitationer, som hun giver til sin chauffør og andre af de nærmeste medarbejdere.

Hun spiller kroket og rundbold med gæsterne på plænen ned til Sorø Sø. Og hjemme på Amager diskuterer gæsterne kriminalromaner - Vestager elsker den slags - og måske lytter de til den 80'er musik, familien Vestager har stående på hylderne.

Men alt går ikke lige godt for den unge minister.

Margrethe Vestager har i fem år været landsformand for Det Radikale Venstre, da hun i 1998 bliver udnævnt til minister.

Alligevel hersker der en vis forbløffelse over, at hun bliver netop undervisningsminister. Det er det, som politisk bliver kaldt en tung post. Den er vigtig, især for de radikale, som har undervisning som hjerteblod.

Samtidig bliver Vestager fra dag 1, indlemmet i regeringens koordinationsudvalg. Dén snævre kreds af ministre, som planlægger de store linjer for regeringen. Det er Marianne Jelveds beslutning.

Men benovelsen lægger sig hurtigt hos partifællerne. For som det ofte sker for Margrethe Vestager, så bliver hendes indsats bedømt som udmærket uden egentlig at indeholde nogle epokegørende forandringer.

Skal man i dag skrive en huskeliste over de vigtigste begivenheder i Vestagers ministertid, så kan den se således ud:

-Der oprettes centre for videregående uddannelser, såkaldte CVU'er. Det er samlinger af forskellige uddannelser, f.eks. lærere og pædagoger.

-Danmarks Pædagogiske Universitet bliver oprettet på grundlag af andre institutioner.

-De sidste rester af Tvind-sagen dør ud.

-En anden nedarvet skandale, det voldsomt fordyrede VUE edb-projekt for universiteterne, bliver afsluttet.

Endelig - det kommer til at spille en vigtig rolle senere - tager Margrethe Vestager fat på at udvikle læseplaner for, hvad børn skal lære i skolen.

Grundlæggende hersker der fred og ro på hendes område. Bevares - gymnasieeleverne demonstrerer mod et stigende antal elever i klasserne.

De første udgaver af de nu så berygtede PISA-undersøgelser dukker op med dystre fakta om elevernes manglende færdigheder.

Og der kommer kritik fra regeringens egne rækker, f.eks. fra formanden for de unge socialdemokrater i DSU, Morten Bødskov:

"Man kan ikke blive ved med at give tidligere borgerlige regeringer skylden for problemerne," siger DSU-formanden og opremser en lang liste af problemer, som han mener, at Margrethe Vestager intet gør ved.

Vestagers stjerne er ved at falme en smule, så hun svarer igen:

I 2000 udgiver hun det, som af kilder bliver betegnet som en 'Vestager classic' - hendes private værdikamp:

"Og det er netop mit ærinde med dette debatoplæg: At give mit bud på, hvilke værdier der bør stå i fokus for vort samfund," skriver hun i forordet til Værdier i virkeligheden. Publikationen på 46 sider er et kampskrift for de værdiersom, Vestager mener, skal præge skole, gymnasium og universitet. De institutioner, som de fleste danskere påvirkes af, og som er med til at gøre os til borgere med fælles værdier.

Skriftet udløser opstandelse i pressen. Margrethe Vestager tager et opgør med den marxistiske indoktrinering og den linje, som hendes eget parti tilbage i 1970'erne også har stået for.

Kort efter bliver medvind til modvind. For Margrethe Vestager vil ikke offentliggøre, hvor gode elverne er til at læse på de enkelte skoler. Det vil skævvride debatten at lade skatteborgere og forældre se resultaterne, mener hun.

Den beslutning er ikke lovlig, afgør Folketingets Ombudsmand - men først efter, at regeringen er gået af og Vestager ikke længere er minister. Hun tager hul på sin politiske depression.

Da regeringen falder ved valget i 2001, forsvinder Vestager nærmest ud i glemslen. Ifølge en undersøgelse fra Mandag Morgen var hun den mindst profilerede radikale folketingspolitiker i 2003.

Nu er hun ved at vende tilbage. Ulla Tørnæs, hendes afløser på ministerposten, har offentliggjort de resultater for skolerne, Margrethe Vestager ikke ville. Og gjort læseplanerne bindende. Fogh har skældt ud på rundbordspædagogikken i skolerne. Og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som Vestager ifølge kilder ikke kan døje, har, set med radikale øjne, ført en afvisende og arrogant forhandling om kommunalreformen.

Det virker, som om regeringen har vækket vreden i Vestager.

I sit parti står hun - i kraft af egne evner og konkurrenternes manglende evne til at samle støtte - som eneste arvtager til Marianne Jelved.

Hvor vil hun føre partiet hen?

Tja, hendes kolleger i folketingsgruppen, de ved det faktisk ikke. De er i tvivl. Men skal man gøre et kvalificeret forsøg på at placere Margrethe Vestager og dermed finde den kurs, som vil blive den radikale linje fremover, så kan man begynde med at se på Det Radikale Venstres svar på en fløjkrig. Karikeret ser den således ud:

Højskole-radikalerne står med Grundtvig i hånden, med rod i det nationale, er ældre, stærkest på landet og er mere konservative mht. etiske spørgsmål.

By-radikalerne er den nye store vælgergruppe, der har meldt sig i partiet. De har Richard Floridas bog om den kreative klasse i hånden snarere end Grundtvig. De tænker og taler mere om bøsser og indvandrere end nationale værdier, er yngre caffe latte-typer, bosat i større byer og mere tilbøjelige til at lade staten spille en rolle i at regulere samfundet. Bygger oprindeligt på Brandes/Hørup-delen af partiet - de by-intellektuelle.

Vurderingen fra Vestager-tilhængerne er, at hun rammer direkte ned mellem de to fløje, favner det hele, og derfor er så egnet til at lede partiet uden at skabe utilfredshed.

Kritikerne - fjender har Vestagers karisma for længst gjort det af med - mener derimod, at Vestager placerer sig klart i højskole-delen af partiet:

"Hun kan blive et fyrtårn for grundtvigianerne. Hun indeholder alle de fordomme, folk har om de radikale: bedrevidende og arrogante. Hvis hun bliver leder, så bliver vi endnu mere hellige, end vi er i forvejen," siger en kilde.

Margrethe Vestager har konsekvent modsat sig statslige forbud mod rygning. Har værnet om det nationale ved at argumentere for, at faget kristendomskundskab skal beholde sit navn. Vil ikke skille kirke og stat. Og er på partiets mere skeptiske fløj, når det gælder etiske spørgsmål om f.eks. homoseksuelle.

"Hun er højskoleradikal. Hun står bestemt ikke forrest i den metroseksuelle revolution," siger en anden kilde.

Måske kan vi også bare overlade vurderingen til kvinden på gulvet - f.eks. Karen Krebs fra partiets afdeling i Odense:

"Mit bedste bud på en kommende statsminister er Margrethe Vestager. En bedre og klogere repræsentant for folkestyret er svær at få øje på," skriver hun i et læserbrev.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu