Læsetid: 2 min.

Drop lappeløsningerne

1. december 2005

Pressen bragte i sidste uge fokus på, hvorvidt det offentliges hjælp til deprimerede mennesker skal bestå i medicin og/eller samtaleterapi. Denne problematik omhandler bl.a., hvor den praktiserende læge henviser til, hvilken behandling man kan få økonomisk støtte til, samt hvilken behandling der virker bedst på lang sigt.

Det kan undre, at vi først nu højlydt begynder at problematisere den ensidige fokusering på symptombehandling af depressioner fra systemets side. Men som man siger; bedre sent end aldrig.

Ca. 250.000 mennesker i Danmark lider af depression. Det vil sige hver tyvende dansker. Jeg kender flere, der er eller har været deprimerede. I alle tilfældene har jeg oplevet vedkommende henvende sig til sin læge og meget nemt få en henvisning til en psykiater.

Det er jo dejligt, at det er så nemt at få hjælp. Problemet er bare, at hvis man ønsker terapi som suppleant eller stedfortræder til medicinen, så er man generelt henvist til at punge ud selv.

Som bekendt koster det typisk ca. 700 kr. pr. gang at konsultere en psykolog. Det er mange penge, især hvis man er på SU eller af andre grunde ikke har så mange penge. Jeg har således flere gange været vidne til, at en deprimeret person kun vælger den medicinske behandling. Selv om vedkommende også gerne vil i terapi.

Henvisningssystemet, når man konsulterer sin praktiserende læge med en depression, er derfor under al kritik. Når man kan blive henvist til en psykiater gratis, og det koster 700 kr. pr. gang at konsultere en psykolog, hvilken behandling mon så de fleste vælger?

Samtaleterapi

Systemets indretning sender et signal om, at piller alene kan fikse en depression. Det kan de bare ikke for fire ud af fem, der tager antidepressiv medicin, kunne vi høre i TV Avisen og TV 2 Nyhederne.

En nærliggende årsag hertil er, at medicin kun hjælper, mens man tager medicin. Det giver en kunstigt skabt 'lykkefølelse', der ikke er forankret i én.

Medicin løser ikke depressionens ophav eller giver værktøjer til at arbejde med sine tanker eller lave de ændringer i ens liv, man måske har brug for.

Medicin kan være en god eller afgørende hjælp i behandlingen af en depression. Det kan hjælpe én på vej. Det er jeg slet ikke ude på at anfægte. Men det lapper. I øjeblikket. Ikke på sigt. Skrækscenariet kan sammenlignes med en cykelslange. Man lapper og lapper, men før eller siden kan slangen ikke lappes mere, og den går i stykker.

Nu er det jo ikke cykler, vi taler om. Det er mange menneskers psykiske velbefindende, som har indflydelse på deres eget liv, deres familieliv, deres arbejdsliv og resten af samfundet.

For at undgå denne kortsigtede lappeløsning af depressioner må samtaleterapi indgå som en del af behandlingen. Derved mindskes risikoen for, at den vender tilbage på et senere tidspunkt efter endt medicinsk behandling.

Det offentlige må hjælpe alle de mennesker med ondt i sjælen bedre i form af at tilbyde både medicinsk behandling og samtaleterapi. De skal tilbydes ordentlig hjælp til at komme ud af depressionen for altid.

Vi må tænke meget mere langsigtet. Både på vegne af de deprimerede og samfundet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu